Forsyningsbalancen

Meget kort kan forsyningsbalancen beskrives ved: En opgørelse der viser den samlede anvendelse og tilgang af varer og serviceydelser over et år.

BNP og importen udgør den samlede tilgang af varer og serviceydelser, hvor forbruget, investeringer og eksporten udgør den samlede anvendelse.

Forsyningsbalancen kan skrives som :Y=C+G+I+X-M

Y den samlede indenlandske efterspørgsel - BNP

C Det samlede private forbrug

G Det samlede offentlige forbrug

I De samlede investeringer

X Den samlede eksport

M Den samlede import

Forsyningsbalancen kan også kaldes nationalregnskabsligningen

Y+M betegnes som "tilgang af varer og tjenester", mens C+I+G+X betegnes som "anvendelse af varer og tjenester". Hvis værdien af importen er større end værdien af eksporten vil det medføre et underskud på handelsbalancen.

Forsyningsbalancen

Vi kan via en Keynes model koble forsyningsbalancen og indkomstdannelsen i samfundet – altså hvordan skabes der indkomst i et land (aktivitet)

Keynes modellen kan bruges til at bestemme effekten af forskellige indgreb i en økonomi.

Keynes modellen illustreres ofte i et såkaldt 45 graders diagram:

Vi kigger på en simpel model uden offentlig sektor og uden udland. Der er altså ingen X,M og G med i forhold til den ”rigtige” forsyningsbalance. Typisk IØ hvor man forsøger at isolere effekterne – alt andet lige!

Modellen kan opstilles ved hjælp af følgende 4 ligninger:

Den første ligning fortæller, at den samlede efterspørgsel i landet er summen af privat forbruget C og investeringsniveauet I.

Anden ligning viser, at det private forbrug kan bestemmes som en grundforbrug Co og en del der er afhængig af indkomsten i landet. kaldes forbrugskvoten og viser hvor meget der i gennemsnit forbruges af indkomsten.

Den tredje ligning viser, at den samlede efterspørgsel er lig med det samlede udbud som er lig med den samlede indkomst i landet.

Den fjerde ligning viser, at investeringsniveauet ikke bliver påvirket af andre faktorer i samfundet. Investeringsniveauet antages at være konstant .

Modellen kan bruges til at beskrive effekterne på aktiviteten i samfundet ved at ændre på en eller flere faktorer i økonomien fx hvor stor bliver den samlede effekt af at øge investeringsniveauet i et land med 1 milliard – dette kaldes multiplikatoreffekten.

Eleverne kan reducere i ligninger i modellen og derved udlede udtryk for multiplikatoren – bogstavregning og giver mulighed for ræsonnementstræning – hvad sker der fx med størrelsen på indkomstmultiplikatoren, hvis forbrugskvoten c ændres?

En anden lille sjov ”matematik”opgave er hvor c bestemmes ud fra data for forsyningsbalancen på BNP og privatforbruget – dvs en dataindsamling/bearbejdningsopgave med lineær regression. Den kan bruges til at argumentere for ligning 2. Opgaven kan se ud som følger:

1. Find BNP for 2006-2016 (løbende priser)

2. Find det private forbrug for 2006-2016

3. lav lineær regression på tallene hvor x er BNP og forbruget er y

Den talmæssige dokumentation gør Keynes modellen mere spiselig. Det er selvfølgelig meget for simplet med den lineære regression, men regressionsligningen tydeliggører sammenhængen mellem nationalindkomst (her forsimplet til BNP) og det private forbrug.

Opgave fra IØ: