Problembaseret læring

Problembaseret læring (PBL) er ikke nyt - allerede i 1986 blev det nævnt som et didaktisk princip

”PBL can have many different meanings depending on the design of the educational method employed and the skill of the teacher”. (Barrows 1986 )

Hvorfor har vi fokus på det nu?

•Ved at kombinere med situationer fra “den virkelige verden” fremelskes en mere aktiv deltagelse og en anden tænkemåde hos eleverne.

•Mulighed for bedre resultater i flerfaglige forløb og i det fagfaglige.

PBL skal ses som en metode, hvor det er muligt at lave et forløb hvor eleverne selv finder problemstillingen og efterfølgende undersøger og studerer sig frem til en løsning, men i begyndelsen kan eleverne få udleveret problemformuleringen og så kun arbejde undersøgende og i andre tilfælde arbejdes der kun med at finde problemstillingerne.

Metoden er særlig god til elever der har evne til at fordybe sig i det faglige stof og anvendelsen af teori.

•Eleverne skal udfordres med konkrete meningsfyldte problemstillinger

•Problemløsningskompetancer udvikles kun begrænset i traditionel undervisning

Det er vigtigt at PBL ikke er en enkeltstående begivenhed – men en tilbagevendende arbejdsform.

Det passer i øvrigt fint med det nye gymnasieudspil…!

I PBL er problemet ikke negativt - det er mere en udfordring der skal:

•Vække undren

•Pirre nysgerrigheden

•Kalde på forklaringer

•Appellere til at finde bagvedliggende forklaringer

•Muliggøre udforskning

•…og fordybelse

•... og analyse

Eksempler på udfordringer:

• Hvordan forbedrer Danmarks konkurrence evne på kort og lang sigt?
• Hvordan løser vi ældre byrden på kort og lang sigt?
• Hvordan kan statistiske test anvendes i en valgkamp?