Indekstal

Alle beregninger i det følgende foregår i Excel. Hvis du er i tvivl om hvordan kan du se i Excel-manualen.

Indekstal er smarte når man skal sammenligne flere parallelle udviklinger.

Kort foregår det ved at udpege et basistal (ofte et basisår), og beregne den procentvise vækst i de efterfølgende tal (år) i forhold til dette.

Dette foregår lettest i Excel, da der er temmelig mange beregninger. Det er lettest at illustrere med et eksempel.

I Statistikbanken finder vi oplysninger om import og eksport af varer og tjenester (Tabel NAN1).

I kolonnen ’Transaktion’ markerer vi ’Import af varer’, ’Import af tjenester’, ’Eksport af varer’ og ’Eksport af tjenesteydelser’.

I kolonnen ’Prisenhed’ markerer vi ’2010-priser’.

I kolonnen ’År’ markerer vi årene fra 2000 til 2016.

Så får vi en liste over resultater.

Vi ønsker at have resultaterne i kolonner i stedet for rækker og vælger derfor ’Drej med uret’ i menupunktet ’Rediger tabel’.

Vi vil gerne eksportere til Excel og vælger derfor ’Excel (*.xlsx)’ i menupunktet ’Åbn / Gem som’.

Nu får vi så vores Excel-tabel. Tallene er mia. kr.

Desværre står tallene under hinanden så vi skal lige flytte lidt rundt til vi får følgende billede (Kig i Excel-manualen hvis du er i tvivl)

Af tabellen kan man se, at eksport generelt er større en import og at varer fylder mere i regnskabet end tjenester.

Nu skal vi så lave selve indeks beregningen, der vil vise os den relative udvikling i de fire kolonner.

I en ny kolonne skriver vi følgende:

(Som det fremgår at ovenstående tabel er B4 import af varer i år 2000)

Logikken er, at B$4 holder cellen B4 fast, mens B4 lader cellen flyde, således at når vi kopierer nedad ændrer B$4 sig ikke, mens B4 bliver til B5, B6 osv. Når vi kopierer til siden, bliver B$4 til C$4, D$4 osv.

Ved at kopiere til siden og derefter nedad, kan vi med denne ene kommando udregne samtlige indekstal.

De mange decimaler ser fjollet ud, og er ikke særlig oplysende, så vi fjerner alle undtagen én (det er faktisk lettest at gøre, inden man kopierer)

Nu har vi så vores tabel over indekstal og det blive fx tydeligt at import/eksport af tjenester er steget meget hurtigere end import/eksport af varer.

Vi kan også vælge at få lavet er diagram over resultaterne. Det gør udviklingen endnu tydeligere.

Man ser fx tydeligt effekten af finanskrisen i 2008, og at denne effekt holdt sig længere sektoren for tjenester end i sektoren for varer. Det er også tydeligt at forskellen mellem import og eksport er ca. lige stor for varer og tjenester. Derimod kan man IKKE læse af grafen at vi importerer mere end vi eksporterer. Det man kan læse er at importen er steget relativt hurtigere end eksporten.