Multiplikatoreffekter hænger sammen med effekterne af økonomisk politik. Hvis økonomien fx stimuleres af en ekspansiv finanspolitik - altså en politik der umiddelbart øger aktiviteten i samfundet, vil der kommer en masse afledte effekter.
Fx vil bygningen af en letbane i Århus øge vare og tjenesteefterspørgslen direkte (materialer, løn osv) Dette skaber ny aktivitet (indkomst) En del af denne "nye" skaber ny aktivitet som igen fører til indkomst. Undervejs i processen "tabes" der noget pga opsparing, skat og import.
Når man skal kigge på den samlede effekt af et indgreb, taler man om multiplikatoreffekten, altså hvad skal den initiale investering ganges (multipliceres) med for at få den samlede effekt.
Her følger et par eksempler på hvordan en traditionel Iø opgave der arbejder med multiplikatorer ser ud:
Opgave:
A. Foreslå med udgangspunkt i de finanspolitiske 1.års-multiplikatorer i tabel 15.1. en balanceret budgetændring på 4 mia. kr. som skal give størst mulig effekt på beskæftigelsen i samfundet.
Beregn de samlede effekter på BVT, arbejdsløsheden og betalingsbalancen 1. år efter ændringen.
B. Vurder med inddragelse af de finanspolitiske multiplikatorer fra tabel 15.2 de langsigtede samfundsøkonomiske konsekvenser af den foreslåede ændring i spørgsmål A.
Keynes modellen fra afsnittet om forsynningsbalancen kan udvides med en offentlig sektor samt udland. Det kan da vises relativt simpelt (det er noget med en uendelig kvotient række:) - absolut en mulighed for et supplerende emne på matematik A. Beviset bruger samme trick som kan bruges til udledningen af gældsformlen i annuitetsregning. Gang overalt i en ligning og træk så den gamle ligning fra den nye...)
Vha af dette lille trick kan imkomstmultiplikatoren i den udvidede keynes model bestemmes som:
Her er t den marginale skatteprocent, s den marginale opsparingskvote og m den marginale importkvote.
En lille opgave: