Det er fantastisk at følge børns udvikling – blandt andet når de får mere og mere sprog. De smil og grin, det kan give os når de kommer med små sprogblomster, som vi måske endda skriver ned for at gemme dem til konfirmationstalen. Men hvad gør vi, hvis sprogblomsterne – særligt i børnehaven - udvikler sig til kaktusser, som både børn og voksne stikker sig på og bliver kede af? Hvordan kan I afhjælpe det grimme sprog derhjemme – og hvad kan vi gøre i fællesskab? I Holme Børnehus har de sat fokus på problemet i samarbejde med forældregruppen – de deler her deres gode råd.

Hvis du er forælder til et børnehavebarn, har du med garanti hørt mindst ét ord komme ud af barnets - eller en kammerats - mund, som du syntes var upassende. Og ikke bare ’prut’, ’numselort’ eller ’tissemand’. Mere i stil med ’fucking’, ’kælling’ eller ’idiot’.  Du undrer dig, for sådan taler I ikke derhjemme.

I Holme Børnehus’ børnehave var det blevet et tiltagende problem med det grimme sprog mellem børnene, og de besluttede derfor at gøre noget ved det. De skrev til forældrene og bad om at de hjalp til med at ændre børnenes sprog – både det verbale og det kropslige.

”De lærer jo altså ikke de ord af os voksne i børnehaven. Og forældrene siger, at de heller ikke er hjemme hos dem selv. Men det er et fælles problem, som vi skal arbejde sammen om at løse,” fortæller Lene Wittendorf, som er pædagog hos de ældste børnehavebørn.

Kom med forslag til andre ord

I børnehaven har de arbejdet med det på en ugentlig samling for aldersopdelte grupper. Her har der været fokus på hvordan man behandler hinanden, hvordan man kan sige fra på en god måde og hvad det gør ved én, når andre taler grimt. Det har de gjort gennem samarbejdsøvelser, spejlbilleder, massage, kigget på ansigtsudtryk og talt om reaktioner ud fra billeder og små historier.

”Vi kunne jo konstatere, at selvom vi påtalte det hver gang, der kom noget grimt ud af deres mund, så hjalp det ikke at sige, at vi ikke ville høre bestemte ord. I stedet har vi fokus på hvad sproget betyder for relationer, og hvad de kan sige eller gøre i stedet for,” forklarer Lene.

Børnehaven har blandt andet bedt forældrene om også at tale med børnene om derhjemme, hvad det gør ved andre mennesker at blive talt til i et voldsomt sprog. Og foreslået at de også giver deres børn forslag til andre ord at bruge, end de grimme de kommer til at sige.

”Somme tider ved børn jo ikke engang, at det er et grimt ord, de bruger. Her kan vi spørge ind til det, forklare at det ikke er gode ord at bruge og så komme med en forslag til et andet ord. Det er en god idé med en anvisning, til det man ønsker, i stedet for bare at sige ’det vil jeg ikke høre’,” siger hun.

Hun peger også på, at vi som forældre kan synes, det er sjovt, når de allermindste siger bandeord. ’Fuck’ er næsten lidt nuttet, når det kommer ud af munden på en to-årig, men pludselig vil vi ikke have det mere, når de bliver lidt større. Det kan være svært at navigere i som barn.

Fokus på hvad grimme ord gør ved andre

I børnehaven er de helt med på, at det også er en del af børns sproglige udvikling at eksperimentere med sproget. De skal næsten alle igennem en fase, hvor de siger prut, tissemand og tissekone for lige at prøve det af. Hvis det tager overhånd, beder de voksne dem om lige at gå lidt for sig selv og sige alle de ord.

Lene understreger, at det, de har fokus på og som de oplever som problematisk, er når børnene begynder at bruge ukvemsord til andre børn eller de voksne, fx i en konflikt. Ord som gør ondt, og som andre bliver kede af at blive kaldt.

”Hvis de bruger de grimme ord overfor hinanden og mod hinanden – eller mod de voksne - skal vi reagere. Det gælder både i børnehaven og derhjemme. Nogen børn afsøger grænser med sproget – og dem må vi gerne sætte. I øvrigt også for andre folks børn,” understreger Lene Wittendorf.

For du har måske også oplevet at blive mødt af en voldsom salut af et af de andre børn i børnehaven. Som forælder bliver man måske lidt paf – og kan blive i tvivl om, hvad der er rigtigt at sige eller gøre. For kan man opdrage på andre folks børn?

”For mig at se, er det helt i orden, at man her viser barnet, at det ikke er OK. Man kan fx sige ”Hej, Ved du hvad – det vil jeg ikke have, at du kalder mig.” Børn har brug for tydelige voksne, og det er helt rimeligt at sætte sin egen grænse overfor barnet,” mener Lene.

Er du dum eller hva’?

I Holme Børnehus har de også opfordret forældrene til at have en opmærksomhed på, hvad børnene ser i Tv, på YouTube og hvilket sprogbrug, der er i de spil, de spiller. For det kan være voldsomt sprogbrug, som børnene oplever i populærkulturen og som de tager med sig i deres eget sprog. Andre gange er det mere uskyldigt.

”På et tidspunkt begyndte en af de store drenge at gå og sige ’Er du dum eller hva’?’ hele tiden. Det reagerede vi selvfølgelig på. Det viste sig, at det var omkvædet fra en ny sang, han havde hørt. Lidt som dengang alle børn gik og sagde håndværkerrøv,” griner Lene med reference til hittet fra BørneMGP i 2013 med omkvædet ’I er alt for gamle, I har håndværkerrøv’ og ICEKIIDS ’ErruDumEllaHvad’.

Så ja – børn samler sprog op alle steder. Og det er vi voksnes ansvar, at hjælpe dem med, hvordan de sorterer I og bruger det, så der ikke er nogen, der stikker sig på det.

Efter ni år med børn i Holme-Rundhøj Dagtilbud – og lige så mange år i bestyrelsen – starter Liva Lund Sørensens yngste barn i skole til august, og det bliver derfor farvel til bestyrelsesformanden. Hun oplever selv at være vokset med opgaven og ser tilbage på at have gjort sin indflydelse gældende sammen med skiftende bestyrelsesmedlemmer.

Lige siden Liva Lund Sørensens ældste datter startede i dagplejen, har den engagerede mor til to været med i forældreråd og bestyrelse. Hun er vist nærmest typen, der ikke rigtigt kan lade være.

”Jeg er nysgerrig og kan godt lide at være godt informeret om, hvad der sker. Derfor har det været meningsfuldt for mig at sidde med på bestyrelsesniveau, hvor man får en anden indsigt i maskinrummet og reelt kan gøre sin indflydelse gældende på en måde, hvor det kan mærkes helt ude ved medarbejdere og børn,” siger Liva om de mange år, hun har siddet med, hvor det gælder.

Hun har delt bestyrelse med tre forskellige dagtilbudsledere, som hun har oplevet som lydhøre og villige til at indvie bestyrelsen – og i nogle tilfælde særligt formanden – i de udfordringer, de har stået overfor.

Der bliver lyttet til bestyrelsen

Liva husker ikke selv, hvor længe hun egentlig har båret formandskasketten, men det er vistnok 4-5 år. Og da nuværende dagtilbudsleder Mette Guldager gjorde opmærksom på alle de tilbud, der faktisk er til bestyrelsesmedlemmer, gav det for alvor blod på tanden.

”Jeg vil gerne gøre det ordentligt og være godt klædt på til det, jeg har sagt ja til. Derfor har jeg prioriteret at bruge en del tid på arrangementer udenfor bestyrelsesmøderne. Det er fx dialogmøder med rådmanden og arrangementer hos FOLA (Forældrenes Landsorganisation) og Aarhus Forældreorganisation. Det har klædt mig godt på til formandskabet og givet viden og information om både det politiske perspektiv, men i høj grad også hvad det faktisk er, vi kan få indflydelse på som dagtilbudsbestyrelse,” fortæller hun.

Det har blandt andet betydet, at bestyrelsen har udarbejdet en lang række principper for arbejdet i dagtilbuddet og at de har afgivet høringssvar, når Børn- og Unge-forvaltningen har givet mulighed for det.

”Ud over at jeg oplever, at dagtilbudslederen tager vores input alvorligt, så har jeg også en oplevelse af, at de høringssvar faktisk bliver læst og lyttet til. Et af de seneste handlede om den nye model for tilsyn – og den blev faktisk korrigeret på baggrund af de svar, der kom fra mange bestyrelser. Jeg synes, det nytter noget,” siger Liva.

Manglende kontinuitet udfordrer

Hun har også været glad for de mange drøftelser og erfaringsudvekslinger, der har været på tværs af afdelingerne. Det har givet gode idéer, inspiration og andre perspektiver end ens egne. De senere år har der desværre været en tendens til, at det er svært at rekruttere medlemmer til bestyrelsen. Nogle afdelinger har valgt at dele posten mellem flere i forældrerådet.

”Det har været en udfordring for kontinuiteten i arbejdet. Det er svært at fortsætte noget, når der sidder nye medlemmer næste gang, vi skal drøfte samme emne igen; fx et princip. Vi har fire møder af halvanden time om året, så det er ikke en massiv mængde af tid, der skal investeres. Mit håb for den kommende bestyrelse er derfor, at det bliver en stabil gruppe; for så kan man faktisk nå langt,” fastslår Liva Lund Sørensen.

Den nye bestyrelses sammensætning kender vi først i september, når alle afdelinger har haft valg til forældrerådet. Det er også først her, der bliver valgt en ny formand.

”Den nye formand skal have lyst til at udtale sig på bestyrelsens vegne og være klar til løbende dialog og sparring med dagtilbudslederen og forældre. -Og en journalist i ny og næ. Men er man det, er det en spændende opgave, hvor jeg personligt også er blevet klogere på mig selv og mine egne evner undervejs,” fortæller den afgående formand, som ønsker god vind til den nye bestyrelse og takker for samarbejdet og tilliden.