Inspiration og information til forældre

i Holme-Rundhøj Dagtilbud

Sommer 2020

Hilsen fra dagtilbudslederen

Kære forældre i Holme-Rundhøj Dagtilbud,

Det her er anden udgave af vores nyheds- og inspirationsbrev til jer – og jeg skal da lige love for, at der er sket noget, siden den første udgivelse i starten af marts!

Alle arbejdspladser, alle skoler, alle uddannelsesinstitutioner, alle familier – ja sådan set hele verden - har mærket de store forandringer, som corona-krisen har ført med sig. Både under nedlukningen – og i løbet af den gradvise genåbning.

For dagtilbuddets vedkommende synes jeg, vi er kommet overordentligt godt igennem begge dele. Det var ikke nemt for medarbejderne at være hjemsendt; hjemmearbejde var unægtelig noget uvant for dem. – Men det var godt at opleve, hvordan der fortsat blev holdt møder, lavet planer, selvstuderet pædagogik og tænkt kreativt i forhold til at sende jer hilsener.

Første fase af genåbningen med de skærpede krav til afstand, små grupper, ingen adgang for forældre, udendørs ophold hele dagen, masser af håndvask og ekstra rengøring var også en ny stor opgave at løse. Vi skulle navigere mellem sundhedsstyrelsens retningslinjer, medarbejdernes arbejdsvilkår, børnenes perspektiv og at I som forældre følte jer trygge.

Fra sundhedsstyrelsens og forvaltningens side var – og er - der stort fokus på, at smittekæderne bliver så korte som muligt. Og derfor er det fortsat vigtigt for os, at I er nøjagtige med at opgive børnenes komme-gå-tider. Det handler ikke om, at jeres børn skal være kortest muligt tid hos os – I må bruge hele åbningstiden. Det handler om, at vi gerne vil planlægge den bedst mulige og mest sammenhængende hverdag for børnene, hvor vi tilgodeser børnenes perspektiv i videst muligt omfang. Det handler også om, at med fase 2 kom en stram opsporingsstrategi – samtidig med større børnegrupper - og her er det en klar fordel, at vi og børnene ved en eventuel smitteopsporing har været i kontakt med så få som muligt.

Derfor bruger vi komme-gå-tiden til at planlægge, hvilke medarbejdere der skal være sammen med hvilke børn. Og hvis et barn bliver hentet et kvarter eller en halv time senere, end hvad der er angivet, skal barnet være sammen med flere børn og voksne. Det kan komplicere smitteopsporing yderligere.

Det var en lidt lang forklaring , som jeg håber bidrager til forståelsen af, hvorfor det er vigtigt at give os bæredygtige hentetider. Samskabelse kan være mange ting – lige her har I en vigtig rolle i at være med til at skabe de bedste rammer for jeres børn.


Jeg er som dagtilbudsleder virkelig stolt over den måde både de pædagogiske ledere og medarbejderne har håndteret hele corona-situationen. Opgaverne og udfordringer - som har ændret sig nærmest fra time til time i en periode – er løst ud over al forventning med en høj faglighed og professionalisme. Og I har som forældre hjulpet os, alt hvad I kunne og udvist en forståelse, som har været guld værd. Vi kan klappe hinanden på skulderen for at bidrage til, at vi som samfund havde meget lidt kontakt mellem hinanden – og dermed holdt smitten på et minimum.

Det næste, vi skal i dagtilbuddet, er at rette kikkerten mod alt det, vi kan lære af perioden, hvor mange ydre vilkår har tvunget os til at ændre praksis. Meget har været en udfordring, men både ledere og medarbejdere – og garanteret også børn og forældre - har også oplevet positive effekter. Nogen har fx oplevet, at børnene har fået en bedre start på dagen, når afleveringen er foregået hurtigt. Kan vi tage den læring med videre i forhold til de børn? Andre har oplevet en ny ro og fordybelse med den lille gruppe børn, som vi også skal tage med os. -Fx i arbejdet med fortrolige leg- og læringsrum.

Vi tager op i vores medarbejderudvalg, hvad vi har lært, som vi skal bringe med videre. I er som forældre velkomne til at tage det op med de pædagogiske ledere eller medarbejderne, hvis I har opdaget noget, som, I kunne drømme om, består på den anden side af det her.

Længere nede i nyhedsbrevet kan I læse nogle betragtninger om ændringerne på grund af corona - blandt andet den lille børnegruppe fra både en medarbejder, en leder, en forælder og nogle børn.


Og ellers vil jeg bare ønske god læselyst med sommer-udgaven af vores nyhedsbrev. Hvis I kun har tid til at fordybe jer i én artikel, vil jeg varmt anbefale, at I dykker ned i sprogvejledernes gode idéer til få øje på sprogstimulering i hverdagen - og med særlige ferietips. I sommerferien bliver der jo sikkert masser af tid til at snakke om alt, hvad I ser og oplever sammen i familien.

God sommer til jer alle, vi håber den bliver skøn og solrig.


Mette Guldager,

Dagtilbudsleder

I forældre har kæmpe betydning for børnenes sprog

Alle I forældre vil jeres børn det bedste. I har et ønske om, at børnene skal klare sig godt i skolen, i det sociale liv, i arbejdslivet, ja i livet i det hele taget. Og her er sproget – først det talte og siden det at kunne læse – en vigtig del.
Sproglige udfordringer – allerede i vuggestue og børnehave – kan gøre det svært for et barn at indgå i børnefællesskaber og påvirke barnets trivsel negativt. Forskning viser, at barnets sprogudvikling de allerførste leveår har stor betydning for senere skole
gang og uddannelse. Derfor har det stor betydning, at børn kommer godt fra start med sproget – ikke først når skolen begynder, men længe før.

Et stort engelsk studie har vist en meget tydelig forbindelse mellem det antal ord, barnet hører hjemme i de første tre leveår, og de sprogfærdigheder barnet har i ni-års-alderen. Samtidig er det påvist, at jo flere nuancer barnets sprog har ved skolestart, jo bedre læsere bliver det -og derfor er opbygning af ordforråd så vigtigt.

Det er klart, at vi kan gøre en masse i vuggestuen, dagplejen og børnehaven. Men det, der foregår i hjemmet, har endnu større betydning. Faktisk sker 70 procent af barnets tilegnelse af sprog hjemme. Forskerne mener, at en mulig forklaring kan være, at barnet lærer bedst, når der er emotionelle følelser mellem dem og den voksne.

Derfor har du som forælder en vigtig rolle i at støtte dit barns sprog. Og barnets sproglige læring sker i hverdagens rutiner derhjemme, hvor I taler med barnet, lytter til det, giver det tid og rum til at formulere sig.

Det handler altså ikke om at pace børnene frem til at kunne læse før skolestart eller at lave skole derhjemme – eller i børnehaven. Det handler om, at vi voksne omkring børnene bliver bevidste om, at børnene lærer og udvikler sproget gennem samvær og samtale helt fra vuggen. Og at der er sprog i alt!

Dansk som andetsprog

Taler I overvejende et andet sprog end dansk i hjemmet, er det vigtigt fortsat at tale jeres modersmål med barnet. Barnets modersmål vil altid have en særlig betydning, fordi barnets identitet, familierelationer og følelsesliv er stærkt knyttet til det. Jo stærkere modersmålet er, jo nemmere er det for barnet at lære et andet sproget – her dansk. Vejen til at lære godt dansk er nemlig at bygge ovenpå modersmålet.

TIPS OG TRICKS

Socialstyrelsens projekt 'Sprogpakken' har lavet en række gode inspirations-videoer med tips og idéer til, hvordan I som forældre kan være med til at udvikle jeres barns sprog. Videoerne varer mellem 2 og 6 minutter.

Du finder dem på linket her

Gode idéer fra vores sprogvejledere til opmærksomhed på sproget

  • Sæt ord på hverdagens handlinger og rutiner, fx når I dækker bord, laver mad, tager tøj af og på, bader eller handler. Rutiner og gentagelser hjælper barnet med at lagre ordene. Sæt ord på handlingerne, Fx: "Nu skal du have bukser på. Først det venstre ben (peg på det) og så det højre ben."

  • I skal skiftes til at tage tur. Giv barnet mulighed for at svare på det, du siger - og begræns ja-nej spørgsmål. Brug gerne hv-spørgsmål: "Hvor var I henne med børnehaven i dag?", "Hvordan kom I derhen?", "Hvad så I?" osv.

  • Leg med sproget! Brug rim og remser, find selv ord der rimer på hinanden, syng sange og fortæl historier. Måske hjælpes I ad med handlingen. Det er godt at øve sig i kun at bruge ørerne, uden at der er noget for øjnene at se på.

  • Legeskrivning: Lad barnet legeskrive - altså hvor det efterligner de voksne og lader som om, det skriver. At lege man skriver og læser har betydning for den senere læse- og skriveudvikling.

  • Se TV sammen med barnet - så kan I snakke undervejs og bagefter om, hvad I har set.

  • Tal med barnet om tal og bogstaver, I ser på jeres vej. På skilte, i reklamer, på iPad'en, i tv og i bøger. På den måde får de efterhånden øje på, at samme bogstav kan se ud på mange måder.

  • Læs højt - så tidligt som muligt. Det er rigtig godt, hvis barnet har adgang til bøger, de selv kan nå og må håndtere.

  • Hvis barnet kan tale, så lad dem selv svare, når andre spørger dem om noget.

  • Ret ikke for meget på barnets sprog. Sig bare sætningen korrekt og fortsæt gøremålene.

  • Brug ikke babysprog. Det er en god idé at tale helt almindeligt og i rigtige sætninger, hvor du bruger jeg/du, når I taler. "Skal jeg hælde mælk i dit glas?" fremfor "Skal mor hælde mælk i Jens' glas?" Og ingen fut-tog, mæh-lam og øf-grise;-)

The family writes a letter to Santa Claus. Hands hold a wooden postcard. Christmas ideas
Photos of the Crimea, Black sea tourism.

READ - få ny inspiration til at læse med dit barn

Som nævnt i artiklen om barnets selvhjulpenhed, kan du som forælder gøre en stor forskel for dit barns sproglige udvikling i den almindelige hverdagssamtale med dit barn, hvor du sætter ord på, hvad du og barnet gør.

Men også den gode hyggestund med en bog, kan præge barnets sprog. Forskning viser, at når du og dit barn læser sammen dagligt og taler om det, I læser, støtter du samtidig dit barns sproglige udvikling, lyst og kendskab til bøger.

For at hjælpe forældrene på vej, har Aarhus Kommune produceret materialet READ. Det er en taske med en håndfuld bøger og inspirationsmateriale til forældre. Men også uden READ-tasken er der masser af inspiration til, hvordan du kan læse med dit barn. Læsning er hyggeligt, og bogen skaber fælles opmærksomhed og nærvær mellem dig og dit barn.

READ-materialet er målrettet forskellige aldersgrupper. Der er både film og vejledninger, som giver inspiration til læsningen:

For dig med 0-3-årige børn:

De oplagte ferie-idéer med sprog-gevinst

Skriv et postkort til børnehaven/vuggestuen sammen

  • Der er meget sprog i at skrive og sende et postkort til vennerne fra stuen - ikke bare når I gør det, men også lang tid efter.

  • Børnene oplever skriftens funktion - måske snakker I endda lidt om bogstaver undervejs. Nogle børn kan måske skrive lidt selv - om ikke andet sit navn.

  • Der er gode samtaler i det at skrive adresse, sætte frimærke på og putte kortet i postkassen i én by - og opleve at det så dukker op hjemme i børnehaven!

  • Og endelig hjælper det barnet med at huske sin ferieoplevelse, få hjælp af kortet til at fortælle om det. -Der er snak i det kort i lang tid, hvis det bliver hængt op eller lagt et sted, hvor børnene selv kan finde det frem.

  • -Måske bliver bedsteforældrene også glade for et godt gammeldags postkort?

  • Og husk: en ferieoplevelse hjemme fra haven - eller i Holme-Rundhøjs omegn - tæller lige så meget på postkortet som en tur til Island.

Få fremkaldt nogle af feriebillederne

  • Vi tager masser af billeder med telefonen. Så ligger de oftest bare dér - og vi ser dem sjældent. Prøv at få nogen af dem fremkaldt og sæt dem i album sammen med barnet - eller lav selv en fotobog online.

  • Selve det at lave albummet giver mange gode snakke om feriens oplevelser - måske skriver I også lidt tekst til?

  • Derefter kan I tage albummet frem og snakke sammen om, hvad det var, I lavede dér. - I får aktiveret hukommelsen og genkaldt fælles oplevelser - ofte i mange år frem. "Kan du huske...?"

Bil-tid er snakke-tid

  • Turen i bil - eller tog - kan falde lang for et barn - også selvom det måske ikke er mere end et par timer. Leg og snak kan være med til at forkorte den lidt.

  • Snak om hvad I ser udenfor vinduet. Måske tæller I køer - eller holder øje med røde biler. Eller bruger fantasien: Hvem tror I bor i det hus der? Hvor mon den store campingvogn skal hen?

  • Leg 'Spionen ser': Spionen går efter tur, de andre gætter. Man kan fx bruge startbogstav, farve, form eller hvad man bruger det til. Juster efter barnets alder. Det kunne fx lyde:
    - "Spionen ser noget, der er grønt og som man kan spise".
    - "Er det grønt, når man spiser det?"
    - "Nej"
    - "Kan man bruge det i brød?"
    - "Ja"
    - "Er det korn?"
    - "Ja"

Girl holds in his hand a magnifying glass

Hvad kan vi tage med os efter coronakrisen?

Der er ingen tvivl om, at samfundet omtaler coronapandemien som en krise, fordi det var – og fortsat er – kritisk på alle måder. I dagtilbuddet gav det unægteligt også anledning til bekymring at få stablet en tryg hverdag på benene, da vi måtte åbne igen. Men efter ret kort tid viste det sig, at det ikke udelukkende var kritisk – det havde faktisk mange positive elementer. Herunder giver børn, medarbejdere, en forælder og en pædagogisk leder deres bud på, hvad der var godt – og hvad vi måske kan tage med os videre.

Forældreperspektivet

”Der har været flere gode ting end dårlige ved det her.” Sådan opsummerer Sara Sloth Faaborg, som er mor til to drenge i Flyverhøjen, sin oplevelse med coronatidens ændringer i dagtilbuddets hverdag. Hun uddyber:

”Vi har kunnet mærke en ro ved vores børn, fordi de har været flere voksne om børnene. De flere hænder har kunnet mærkes og har blandt andet betydet flere ture ud af huset og ro om aktiviteterne,” forklarer hun.

Sara har kun ros til overs for ledelse og medarbejdere, som hun synes har gjort et virkelig godt stykke arbejde.

”Det har været en stor opgave at organisere det og holde strukturen, men jeg tror egentlig, det har været rart for dem. De har været sindsygt gode til at strukturere sig ud af, at der er mange nye medarbejdere. Og så har de været gode til løbende at informere om, hvad der skulle ske, og hvad vi kunne forvente som forældre. Så kunne vi også tale med børnene om det på forhånd,” siger Sara Sloth Faaborg.

Noget af det hun især håber, de vil tage med videre, når verden engang vender tilbage i de vante folder, er de mange timers udeliv.

”Mine drenge har elsket at være ude hele dagen, og de kommer hjem og er trætte ovenpå en dag med et sundt energiforbrug og masser af frisk luft. Der er sket noget med deres nysgerrighed og gå-på-mod i forhold til natur. Jeg håber virkelig, personalet vil fortsætte med at vende tænkningen om, så de som udgangspunkt er ude hele dagen – og så kan de gå ind og lave en aktivitet indenfor, nu og da,” slutter hun.

Medarbejderperspektivet

Line – pædagogisk assistent i Kløverhulen

”Jeg synes, det har være meget positivt. Jeg har kunnet forberede mig målrettet på aktiviteter for kun de fem børn – efter hvad de kan og er optaget af. Der er mere ro på, børnene er mere motiverede for de ting, vi laver, og der er færre konflikter. Vi har fået gladere børn, som har nemmere ved at blive afleveret."

Joan – pædagog i Kløverhulen

”Det har været en gave at tage afsted på tur med fem børn bare sådan uden videre… Vi har fået mulighed for fordybelse, kontinuitet og planlægning på en helt anden måde, fordi vi vidste, at det var samme fem børn næste dag – og næste dag igen. Det gav ro i forhold til børnenes relationer, for de skulle ikke bruge energi på, hvem de skulle være sammen med. Rammen var sat – og det gav tryghed, men også samhørighed og fællesskabsfølelse i den lille gruppe. Der var mange nye voksne, men dem fik de meget hurtigt tillid til, når de opdagede, at det var den samme, der kom igen hver dag.”

Line og Joan er enige om, at det har været godt at være ude hele dagen. Rammen lå fast, så det var ikke til debat, om man måtte gå ind. Fordelen ved uderummet er mange, for der er højt til loftet, hvilket betyder mindre larm – og færre konflikter. De oplever, at huset som sådan er blevet mere struktureret – og det har været godt for dem.

Det, de har savnet mest, er muligheden for at mødes og sparre med kolleger om børn og pædagogik. De kommunale retningslinjer betyder, at medarbejder fortsat ikke må holde fælles personalemøde – men de glæder sig virkelig til at få samlet alle trådene og kigge på, hvad de skal tage med sig.


Lederperspektivet

Bente Reimer - pædagogisk leder i Holme Børnehus og Dagplejen

"Det var pædagogisk helt unikt, at vi fik mulighed for at prøve de små grupper med fem børn af. Det gav et andet nærvær, mere fordybelse og mulighed for mere fokus på det enkelte barn. Der var en uafhængighed for pædagogerne, som betød, at de kunne tage på tur om morgenen og være væk hele dagen uden skelen til kollegerne, som vi normalt er afhængige af, når 'det store hjul' kører," siger hun.

I Holme Børnehus arbejder de normalt meget struktureret og har udstukket en fælles kurs, som alle pejler efter. Som leder har det været en opgave, at sikre den fortsatte fælles retning.

"Pædagogerne har jo nærmest opereret på hver sin lille ø, og risikoen ved det er jo, at man efter et stykke tid bliver 'privatpraktiserende pædagog', hvor alle går i hver sin retning. Der manglede vi, at man er 'inde over' de andre børn og kolleger - det gavner nemlig både fagligheden og børnene," mener Bente Reimer.

Hun er imponeret over den måde, både børn og forældre har tacklet de nye rammer og den tillid, de har vist.

"Det er mit indtryk, at det har været fantastisk at være barn i. De har simpelthen været lynhurtige til at omstille sig. De har respekteret opdelingerne - både gruppen og fysisk på legepladsen - og forstod at det med hygiejne og afstand var vigtigt. Men nu hvor det er løsnet mere op, bliver det også tydeligt, at de var ved at være mættede - de var SÅ klar til igen at måtte lege med flere. Og så er der fortsat bare kæmpe opbakning fra forældrene, som jo fortsat dag efter dag afleverer deres børen ved lågen og faktisk ikke rigtigt har en fornemmelse af dagligdagen. Det er virkelig fantastisk," fortæller den pædagogiske leder.

Endelig fremhæver hun den indsats, som personalet har gjort i en krisetid, hvor der stod meget på spil for hele samfundet.

"Normalt kan det tage tid at lave store ændringer i en organisation. Men her var medarbejderne simpelthen klar hen over natten til at åbne i et helt nyt format. Jeg er så imponeret over det engagement, personalet har udvist i forhold til at løfte en svær opgave i den her samfunds- og sundhedskrise. Jeg oplever, at det har givet et stort sammenhold - selvom vi har været på afstand," siger hun.

Hun er slet ikke i tvivl om, at Holme Børnehus har lært meget af dette forår og er spændt på, hvad de kan tage med videre, når de igen må mødes til pædagogiske snakke om, hvordan de sætter rammen for det gode børneliv.


Børneperspektivet

I Børnehuset Jorden Rundt har Kirstine talt med Esma, Nanna og Shanora om de små grupper på fem børn, som de var i under genåbningens første fase.

”Jeg synes, det var godt med de små grupper, men nu er det bedre, for så har vi flere at lege med og er sammen med vores venner,” siger Esma.

”Jeg synes ikke, det var så dejligt med de små grupper. For hvis jeg ville lege med nogle andre, så måtte jeg ikke det. Men det kan jeg nu. Så derfor synes jeg den store gruppe er bedre,” fortæller Nanna.

”Jeg kan også bedst lide den store gruppe, fordi så kan man lege med hvem man vil,” siger Shanora.

Hvad synes I om hegn i børnehaven?

”Det grønne hegn er godt. Men det røde bånd er ikke godt for der kan man bare hoppe ind i de andre baser. Eller hvis der er nogen balladenogen. De kan godt finde på at hoppe ud af vores base,” siger Nanna.

”Ja, de hopper virkelig tit over,” supplerer Esma.

Børnene var meget nysgerrige efter at spørge og snakke om alt muligt omkring corona og smitte. Her et par guldkorn:

”Hvor mange er der tilbage i Danmark? Hvor mange mennesker er der tilbage i verden?” spørger Nanna

´”Voksne føder nye børn og så taber vi ikke flere mennesker i verden,” forklarer Theis.

Nanna runder af: ”Det bliver sjovt at komme med i nyhedsbrev,” og Esma vil godt lige vide ”hvor mange dage er der, til vi skal interviews igen?”

I forældrerådet får du indsigt i børnenes hverdag

Som forælder oplever du typisk dit barns institution, når du afleverer om morgenen, og når du henter igen om eftermiddagen og får derfor kun et ganske lille indblik i barnets hverdag. For Jane Girke Nordlander, som på andet år er medlem af forældrerådet i Elverhøj, har forældrerådsarbejdet betydet, at hun har fået en dybere indsigt i det pædagogiske arbejde og alt det usynlige, der foregår.

Jane er mor til Adam på fire år, som går i børnehaven – og når barslen er forbi, skal lillesøster starte i Elverhøjs vuggestue. Så hun kan være med i forældrerådet mange år endnu – og indtil videre stiller hun i hvert fald op til mindst ét år mere.

”Jeg kan rigtig godt lide at være med. Vi er jo også blevet lidt snydt i år på grund af corona – og så sidder jeg i bestyrelsen og vil gerne arbejde videre dér også,” fortæller Jane.

Hun oplever at have fået en meget bedre forståelse for, hvordan institutionen fungerer og de hjul, der kører bagved, når personalet planlægger den pædagogiske hverdag.

”Det er sundt at få det indblik, for som forældre ser vi jo kun en brøkdel. I forældrerådet er jeg blevet meget klogere på den pædagogik, der ligger bag den måde de putter, den måde de leger, den måde de spiser frokost og i det hele taget hverdagen i huset,” siger Jane Girke Nordlander.

Sikrer forældrenes perspektiv

Hun synes, forældrerådet er et vigtigt forum, fordi det er med til at sikre, at forældrenes perspektiv tages med ind beslutninger, som vedrører børnenes dagligdag.

”Blandt andet kommer vi med input til, hvordan ressourcerne skal bruges. Synes vi, vi skal have gjort noget ved legepladsen, lavet ændringer indenfor – eller vil vi hellere bruge penge på, at børnene kan komme en tur i springhallen? Den slags kan vi have indflydelse på,” forklarer forældrerådsrepræsentanten.

I Elverhøjs forældreråd har de også helt konkret været med til at spare personaleressourcer i år ved at overtage nogle af de arrangementer, som personalet normalt står for.

”Nu blev det ikke til noget med bedsteforældredagen, men den skulle vi have stået for – ligesom vi også overtog julearrangementet. Når forældrerådet gør arbejdet med at arrangere og lave praktiske opgaver, sparer vi jo på pædagogernes timer – og så kan de i stedet få mere tid med børnene,” fortæller hun.

Frugtordning, sukkerpolitik, frokostordning og madpakker har også haft plads på møderne. Sidstnævnte var der en del forældre, som ønskede afskaffet og afløst af en eftermiddagsmadordning, så forældrerådet lavede sammen med lederen et grundigt undersøgelsesarbejde på det.

”Vi kom omkring økonomi, personaleressourcer, hygiejneregler, retningslinjer fra forvaltningen, forældrestyret ordning og en masse andet. Så vi havde et oplyst grundlag at tage stilling på – og vi kunne konkludere, at det simpelthen ikke gav mening. Det kunne vi så velbegrundet videregive til de andre forældre,” husker Jane.

Husk at bruge dit forældreråd

Hvis man har tid til omkring fem møder på et år og at lave noget praktisk arbejde til husets arrangementer, anbefaler hun varmt at stille op til sit lokale forældreråd. -Og ikke mindst anbefaler hun, at man husker at bruge sit forældreråd.

”Vi er jo talerør for ALLE forældre i huset. Så man skal ikke tøve med at gå til sit forældreråd, hvis man selv går med en undren, en god idé eller et ønske om ændringer – vi er der for at bringe alle forældres perspektiver ind i husets drift,” siger Jane Girke Nordlander.

Hvordan er det nu lige, at forældreråd og bestyrelse hænger sammen?

  • I hver afdeling vælges et forældreråd. Det består af fem forældremedlemmer (+2-3 suppleanter), en medarbejder og den pædagogiske leder.

  • Fra hvert forældreråd vælges én repræsentant til dagtilbudsbestyrelsen, så alle afdelinger er repræsenteret her. Det er vigtigt, at bestyrelsesmedlemmet repræsenterer sit forældreråd/sin afdeling – og ikke sig selv.

  • Forældrerådet er med til at klæde dagtilbudsbestyrelsen på, så den træffer de bedst mulige beslutninger for alle afdelinger i dagtilbuddet.

Dagtilbudsleder Mette Guldager beskriver bestyrelsesrepræsentanten som et vigtigt bindeled mellem forældrerådet og bestyrelsen.

”Når vi for eksempel efter sommerferien skal i gang med at kigge på principper for den pædagogiske læreplan, så inddrager alle bestyrelsesmedlemmer sit lokale forældreråd i, hvad der vigtigt for lige dét hus at få med. Forældrerådet er bestyrelsens bagland, og repræsentanten har en vigtigt stemme for det, der ønskes lokalt i den enkelte afdeling,” siger hun.

Et af bestyrelsesmedlemmerne er Jane Girke Nordland, som repræsenterer Elverhøj. Hun oplever netop den sammenhæng, som Mette Guldager beskriver.

”I forældrerådet arbejder vi med det nære i egen afdeling – og i bestyrelsen fordyber vi os på et niveau over. Altså hvad binder os sammen, hvad er vi fælles om – og hvordan kan vi byde ind og bruge det i vores egen afdeling. Det snakker fint sammen,” fortæller Jane, som håber på at blive valgt ind, så hun kan tage et år mere i bestyrelsen. Nu er de lige kommet så godt i gang.

Hvornår er der valg?

Der skal senest være foretaget valg til forældrerådet 1. september – de enkelte afdelinger melder ud, hvordan det kommer til at foregå lokalt.