Inspiration og information til forældre

i Holme-Rundhøj Dagtilbud

Efterår 2020

Kære forældre i Holme-Rundhøj Dagtilbud,

Tak fordi I læser med her i vores 3. udgave af dagtilbuddets informations- og nyhedsbrev - skrevet i en tid, hvor vi fortsat har Corona inde på livet som en faktor i vores hverdag med børnene og hinanden.

Som vi var inde på i sidste nummer, er der i dagtilbuddet også kommet noget godt ud af pandemien; blandt andet har vi fået gode erfaringer med at være én voksen til en lille børnegruppe. Det har givet mulighed for at afprøve vores planlagte arbejde med ’leg- og læringsrum’. Det har været berigende, vi er blevet klogere og de erfaringer, vi har gjort os, kan vi nu bruge i det videre arbejde med at udvikle den arbejdsform.

’Leg- og læringsrum’ er et forløb, som vi laver med en mindre gruppe på 3-5 børn. For børnehavebørn vil gruppen samles en gang om ugen i otte uger, og vuggestuebørn to gange om ugen i fire uger.

Det vil være én voksen tilknyttet hver gruppe, som planlægger og er sammen med børnegruppen. Vedkommende starter med at sætte mål for børnegruppens læring, udvikling, dannelse og trivsel. Han/hun planlægger derefter pædagogiske aktiviteter på baggrund af de 12 brede mål fra den styrkede pædagogiske læreplan. Det sker ud fra refleksion om, hvad vi vil understøtte og lære barnet, og hvordan det kan lykkes, så barnet er deltagende, inkluderes, dannes, trives og lærer så meget det kan.

Under forløbet vil personalet løbende analysere målene for gruppen og evaluere på, hvad der sker i praksis med børnene. Der vil hele tiden tages udgangspunkt i børnene og deres nærmeste udviklingszone.


Evaluering og forældreinddragelse

Personalet bruger både hinanden (i det omfang Corona tillader det) og lederen til sparring undervejs, men vi vil også meget gerne inddrage jer forældre. Vi vil gerne høre, hvordan I oplever leg og læringsrum, og ved samme lejlighed vil vi også gerne lytte til hvad der fylder for jer og drøfte det, I har brug for. Det skal naturligvis ikke erstatte den daglige kontakt i garderoben.

Efter de perioder, hvor jeres barn er en del af en leg- og læringsgruppe, bliver I indkaldt til et evalueringsmøde med den pædagog, der har været ansvarlig for gruppen. Vi håber, I har lyst til at deltage og på den måde få indflydelse på barnets hverdag i vuggestuen eller børnehaven, for vi ser stor værdi i at evaluere systematisk sammen med jer som forældre. Vi stræber efter et inddragende forældresamarbejde, og jeres input og kvalificering kan være med til, at vi får en endnu bedre praksis.

Er der noget, I har brug for i hjemmet, hører vi meget gerne om det og vil forsøge at understøtte både jer og jeres barn. Alle børn er ikke i leg- og læringsrum på én gang – og der kan gå en rum tid, inden alle børn har været i gang. Målsætningen er, at alle børn kommer igennem i løbet af et år.

Vi øver os – og har gode erfaringer

Vi har altid arbejdet ud fra disse overvejelser, men det er nyt for os at arbejde så struktureret med leg, læring, dannelse og udvikling i små grupper. Som sagt har vi kunnet øve os i dele af det i løbet af den første genåbnings-periode, hvor vi var én voksen til fem børn – men nu kobler vi snart evalueringen med jer forældre på også. Vi starter med prøvehandlinger, og det er lidt forskelligt fra afdeling til afdeling, hvornår ”leg og læringsrum” starter. Vi savner dog fortsat den fleksibilitet, vi har brug for, hvor vi må blande børn og voksne på tværs af grupper. Først når det igen er tilladt for os, kan vi fuldt udnytte potentialet og samtidig dele vores viden på tværs.

Jeg har selv gode erfaringer med at arbejde struktureret i små grupper fra andre institutioner. Her fortæller personalet og forældrene, at børnene er meget glade for deres grupper og føler tilknytning til det lille fællesskab. Personalet oplever – præcis som vi så det under de mest strikse coronaretningslinjer - at der er plads til nærvær og at være helt til stede, og at børnene udvikler sig, får nye erfaringer og skaber nye tætte og fortrolige relationer.

Men hvorfor arbejde på den måde? Undersøgelser har vist at reflekteret og didaktisk tilrettelagt pædagogisk praksis, målrettet forældresamarbejde og stærk evalueringskultur giver gode resultater i forhold til læring, trivsel og inklusion.

Det er forskelligt hvor langt, afdelingerne er med at organisere de små leg- og læringsrum. Har du spørgsmål til arbejdet med det i jeres afdeling, kan du kontakte den pædagogiske leder.

Jeg modtager gerne kommentarer og tilbagemeldinger på både det, der virker, og det vi kan gøre endnu bedre.

Venlig hilsen

Mette Guldager

Dagtilbudsleder

Sådan gør vi, hvis et barn eller personale i dagtilbuddet bliver smittet med corona

Coronaregler og retningslinjer fylder fortsat meget i dagligdagen, hvor der er mange ting, vi ikke kan gøre som tidligere.

Vi har oplevet smitte i to af vores afdelinger - og har her et helt klart sæt retningslinjer fra Børn - og Unge-forvaltningen, som vi skal følge. I begge tilfælde er det forløbet stille og roligt; børn er blevet hentet, medarbejdere et taget hjem og alle er vendt tilbage efter negative tests. Ingen andre er blevet smittet.

Bestyrelsen har foreslået, at vi deler slagplanen for, hvad I som forældre kan forvente, hvis der er smitte blandt et barn eller en medarbejder i jeres afdeling. Så den kommer her:

Sådan gør vi, hvis et barn eller personale i dagtilbuddet bliver smittet med corona

Hvis der er smittede med covid-19 i dit barns institution, vil følgende ske:

Hvis dit barn ikke har været nær kontakt til den smittede:

Er der smitte på en anden stue, end den dit barn tilhører, vil I blive informeret på BørneIntra om, at der er et smittet barn/personale i afdelingen, og at forældre på de pågældende stuer har fået direkte besked.

Hvis den smittede er i dit barns gruppe/stue:

Børn og personale i samme gruppe som den smittede defineres som ’nær kontakt’ og skal derfor testes som en del af smitteopsporingen. Det betyder, at hvis der er en smittet i dit barns gruppe, vil du blive ringet op og bedt om at hente dit barn hurtigst muligt. Selvom vi holder grupperne adskilt mest muligt, KAN dit barn have været sammen med børn fra andre grupper i ydertimerne. I så fald vil det også defineres som nær kontakt og vil blive hjemsendt.

Forældre til børn, der er nære kontakter, vil efter en opringning også modtage nedenstående information på BørneIntra:

Når dit barn er sendt hjem som nær kontakt, skal du gøre følgende:

Hvis du vil have dit barn testet for corona:

  • En nær kontakt til en smittet, skal have to tests. Du skal derfor ringe til coronaopsporingen på 32 32 05 11 (tast 2) for at få barnet henvist til to tests.

  • Er barnet under 2 år, skal du ringe til egen læge for at få en henvisning til to tests. (husk at oplyse, at det er led i smitteopsporing.)

  • Du skal herefter gå på coronaproever.dk og bestille tid til 1. og 2. test. Første test skal tages tidligst fire dage efter, at dit barn var sammen med den smittede. Du vil få besked fra institutionen om, hvornår dit barn må få 1. og 2. test.
    Du logger på med dit eget NemID for at bestille tid til dit barn.

  • Har du ikke NemID eller oplever problemer med at booke tid på coronaproever.dk, kan du kontakte Region Midtjyllands booking-support på 78 42 42 42.

  • Hvis der er gået mere end 6 dage siden, dit barn var i kontakt med den smittede, skal dit barn kun testes én gang.

Hvis du ikke vil have dit barn testet for corona:

Det kan være svært at teste små børn, hvis de ikke synes, det er rart og ikke vil samarbejde om det. Hvis barnet ikke bliver testet, skal det blive hjemme i 7 dage.

Læs evt. sundhedsstyrelsens vejledning til nære kontakter her


Hvornår må barnet vende tilbage igen efter at være blevet sendt hjem?

  • Hvis den første test på 4. dagen efter kontakt til den smittede er negativ, må barnet komme i afdelingen igen. Barnet skal dog stadig testes 2. gang. Giv besked til den pædagogiske leder om hvornår barnet kommer retur, så vi kan sikre, at der er tilstrækkeligt personale.

  • Hvis barnets test er positiv, men ikke har symptomer, må barnet komme tilbage efter 7 dage.

  • Hvis barnets test er positiv og det har symptomer, skal barnet blive hjemme indtil det har været symptomfri i 48 timer.

  • Hvis barnet ikke bliver testet, må det komme tilbage efter 7 dage uden symptomer.

Ovenstående omkring tilbagevenden gælder også for det personale, der har været nær kontakt. Når de har første negative test, må de komme retur på arbejde.


Hvis barnet testes positiv, skal forældrene give besked til den pædagogiske leder. Det kan give anledning til en ny runde smitteopsporing af nære kontakter i afdelingen.

Bemærk om private coronatests!

De private antigentests, som bl.a. udbydes hos Falck, giver et hurtigt svar, men har vist sig ikke at være pålidelige. Derfor godtager vi udelukkende testresultater fra det offentlige testsystem, selvom ventetiden her i perioder kan være lang.

Vær opmærksom på, at hvis dit barn er hjemsendt pga. nær kontakt til covid-19-smittet eller selv er smittet, kan du måske få dagpenge. Det kan du læse mere om her.


Børn og Unges retningslinjer for forebyggelse af smitte

Børn og Unge-forvaltningen har samlet en række retningslinjer for, hvordan vi sammen kan forebygge smitte med COVID-19 i dagtilbuddet.


Du kan altid læse coronainformation til forældre i Aarhus her - det findes også på en række sprog ud over dansk.

Den gode legeaftale for dit barn

Hvornår er dit barn klar til at have aftaler om leg med andre børn i fritiden? Hvordan tackler du det, når der står tre børn og spørger om legeaftaler, inden du overhovedet har fundet dit eget barn? Hvem skal de lege med? Hvad er din rolle, når de er med dig hjemme? Og hvorfor er det en god idé at have legeaftaler hjemme? Spørgsmålene kan være mange - Pædagog Marie Lund Larsen fra Flyverhøjen og Joan Nielsen fra Kløverhulen kommer her med bud på svarene.

Du træder ind i ad lågen hen på eftermiddagen – og allerede inden du har fundet dit eget barn på legepladsen, har der været to børn og spørge, om ’Peter kan lege’? Det kan han måske i teorien godt, men er det lige i dag, du orker det? Og er det OK at sige nej?

”Man skal klart turde at sige nej. Både til ens eget barn, hvis det efterspørger at have en med hjem, eller til kammerater, som spørger. Har du lyst og overskud så sig ja, men ellers er det helt OK at afvise. Man skal mærke efter, om man orker det,” siger Marie Lund Larsen, som er pædagog i Flyverhøjens vuggestueafdeling.

Men helt generelt er det at lave legeaftaler er en god idé, mener Joan Nielsen, som er pædagog hos de ældste børn i Kløverhulen (og lige nu i Jorden Rundt).

"Det er vigtigt for børnene at invitere med hjem og være værter på hjemmebane. Hvis børnene er lidt forsigtige i børnehaven, vil de tit være helt anderledes modige, når de er hjemme. Det kan samtidig være en meget berigende oplevelse for børnene at være gæsten," siger Joan.

Som forælder er du på!

Ofte har barnet selv ønsker til, hvem de gerne vil lege med. Men Marie foreslår, at man også spørger personalet til råds i forhold til, hvilke børn, der vil være ’et godt match’ for en legeaftale. Det er Joan Nielsen enig i - som ofte anbefaler forældre at lave aftaler med konkrete børn.

"Hvis vi opdager en spirende relation, hvor vi tænker, at børnene er et godt match for hinanden, kan det ofte booste et nyt venskab med en legeaftale. Det får plads på en anden måde, når de kommer på tomandshånd i det private, hvor der ikke er forstyrrelser fra kammerater," forklarer Joan.

Til de første legeaftaler kan det også være nødvendigt at begge børns forældre investerer lidt tid. Hvis barnet ikke har modet til at komme med en kammerat hjem, kan det være, at mor eller far lige skal med i en halv time og drikke en kop kaffe.

Men selv hvis det kun er barnet, der er på besøg, skal du som forælder være klar over, at når dit store vuggestuebarn eller lille børnehavebarn har en ven med hjem, så er det ikke kun dit barn, der har en legeaftale - du er også selv på!

”Som forælder skal du for de yngste være til stede og guide legen – og ofte også være med i legen. Gå med ud i haven og leg med. Skub dem på gyngen eller bag kager i sandkassen; du skal være deltagende og hjælpe dem i gang alt efter, hvad de er optaget af. Og hvis det så går godt, kan du trække dig lidt. Men man kan sandsynligvis

ikke plante to 2-3-årige på værelset og regne med at det går,” siger Marie Lund Larsen.

Det samme gør sig til dels gældende for børnehavebørn, mener Joan, men her kan forældre bedre forsøge at være lidt usynlig på sidelinjen og se om ikke, de klarer det på egen hånd. Man kan guide børnene til at komme i gang: "kan du ikke vise Jonas dit værelse," men det er ikke nødvendigt at have planlagt den store skattejagt.

Uanset børnenes alder er det en god idé at skabe en rolig stund, lige når man kommer hjem, hvor børnene sidder ved bordet og får et glas vand og lidt brød eller frugt at spise. Så kan de lige tanke energi og lande det nye sted.

Både det planlagte og det spontane virker

Marie Lund Larsen vurderer, at de fleste børn er klar til at have en ven fra vuggestuen med hjem når de er omkring to år og otte måneder.

”Det er heromkring, at de har fundet ud af at være venner med hinanden. De har ofte etableret gode venskaber og kan finde ud af at komme med hjem og lege,” fortæller hun.

Marie mener ikke, der er en ’bedste måde’ at arrangere legeaftalerne på – det vil være forskelligt – og måske også et spørgsmål om, hvad du som forælder har det bedst med. -De legeaftaler, der er lavet på forhånd eller de spontane, som opstår på dagen.

”Jeg synes, begge dele fungerer godt og har sin plads. Men især med små vuggestuebørn kan det måske være fint med aftaler på forhånd, så man ved, at man selv har tid og overskud til at være en del af det,” mener vuggestuepædagogen.

Joan peger også på, at man som forælder gerne må 'tage styringen' i forhold til barnets legeaftaler.

"Det kan nogen gange godt tage noget fra barnets skuldre, at der ikke er et valg. At mor siger, at hun har aftalt med Jonas' mor, at de skal lave en legeaftale en dag. Så behøver barnet heller ikke være nervøs for et nej fra Jonas," forklarer børnehavepædagogen.

Prøv at være objektiv i en konflikt

Overskuddet kan der især blive brug for, hvis legen ikke går helt så glat, som man havde håbet og forestillet sig. Man kan nemt ende i et dilemma, hvis der opstår en konflikt imellem børnene – fordi den ene part er eget barn. Du kan komme til at tage parti for egen guldklump - eller du kan komme til at tage ekstra meget parti for gæsten, fordi de for alt i verden skal hygge sig hos dig.

”Ved en konflikt er man nødt til at træde ud af forældrerollen, være objektiv og finde ud af hvad der skete. Man kan prøve at tænke, at begge børn gerne skal have noget ud af konflikten, og man skal øve sig i, at der ikke bliver to tabere – og måske heller ikke to vindere. Og man kan sagtens sætte ord på det ved at sige ’nu blev I lige sure på hinanden over traktoren. Skal vi finde noget andet at lege med?’ Især med de yngste kan det være fint at aflede dem med noget nyt,” forklarer Marie Lund Larsen.

Sådan kan du bidrage til en god kultur

’Samskabelse’ er et offentligt yndlingsord i disse år. Men hvad kan det betyde, når det handler om børnenes hverdag i vuggestue og børnehave? I artiklen her dykker vi ned i, hvordan du som forælder kan være med til at skabe en god kultur i institutionen – bestyrelsesformanden giver sit bud.

På nogle skoler opererer de med begrebet ’forældrene som den 3. klassekammerat’ om dét, at forældre har stor betydning for den måde en klasse trives og den måde, forældre snakker med hinanden og lærerne. -Både når tingene går godt, og når der opstår udfordringer.

Det er lidt samme tanke, der ligger i samskabelse om en god kultur i institutionen, for I forældre har større betydning for fællesskabet, end I måske aner.

En af dem, der tager en ekstra tørn for at løfte fællesskabet, er Liva Lund Sørensen. Hun har altid været engageret i sit lokale foreningsliv, og det faldt hende derfor naturligt også at engagere sig i sine børns institutionsliv. Hun er i dag medlem af forældrerådet i Børnehuset Tulshøjvej 5 og formand for dagtilbudsbestyrelsen. For hende har det at tage et særligt ansvar for fællesskabet og kulturen i Børnehuset betydet, at hun har været med til at sætte sit præg på temaer og aktiviteter i institutionen.

”Derudover har vi som familie et større kendskab til, hvad der foregår i institutionen. Jeg føler, at vi kender personalet bedre, og at det er nemmere at tale med sine børn om, hvad der foregår i hverdagen, fordi vi bliver inddraget tidligere i processerne,” forklarer bestyrelsesformanden.

Tal positivt om institutionen

Nu er der jo ikke plads til alle forældre i hverken forældreråd eller bestyrelse. Men Liva mener, at der alligevel er mange ting, man som forælder kan gøre for at være med til at sikre en god stemning og kultur i sit barns vuggestue eller børnehave.

”Jeg synes først og fremmest, at det er vigtigt at tale positivt om institutionen – især når børnene hører på det. Hvis der er noget, du er utilfreds med eller har en undren over, så få det placeret det rigtige sted: Spørg personalet på stuen eller gå til lederen i stedet for at gå og småsnak i krogene med de andre forældre,” siger Liva. Samtaler om noget, man er utilfreds med, bør altså ikke foregå hen over aftensmaden, men for eksempel når børnene er lagt i seng.

Du kan også være med til at skabe en god stemning og kultur i huset ved at møde de børn med venlighed, som henvender sig til dig. De spørger måske, hvad du hedder, hvem du skal hente, hvorfor du har en rød jakke – og alverdens andre gode spørgsmål, som giver mening i et barnehoved. Kom dem i møde med et svar – spørg dem måske hvad de hedder og vis dem i det hele taget, at du tager dem alvorligt, når de taler til dig. Børn såvel som voksne mødes bedst med venlighed – for den gode gamle sætning ’smil smitter’ gælder også her.

”Det er altid en god idé at smile og hilse på de andre forældre og personalet, når man kommer ind i institutionen,” siger Liva Lund Sørensen.


Støt op om arrangementer

Endelig er det at deltage i de ting, institutionen inviterer til, en god måde at bidrage til en god kultur i huset. Det er ikke for personalets – men for børn og forældres – skyld, at der er arrangementer i huset, og når far og mor er på besøg, er det med til at skabe sammenhæng mellem institutionen og hjemmet for barnet.

”Jeg synes, det er vigtigt at vise sine børn, at man engagerer sig i det, der fylder hos dem. Det viser dem, at deres hverdag er vigtig, at man prioriterer dem, og at man er interesseret i, hvad de laver i alle de timer, hvor de ikke er sammen med os forældre. Det gør man også ved at dukke op til de ting, institutionen inviterer til og hvor børnene måske skal vise noget, de har lavet. Og ja, vi er alle travle børnefamilier, så man kan måske ikke være med til alt – men så udvælg et par ting i årets løb, I kommer til. Om ikke andet så bare den ene forælder,” foreslår Liva Lund Sørensen.


Ny pædagogisk læreplan i dagtilbuddet – hvad betyder det?

I 2018 kom der en ny dagtilbudslov, som er det lovgrundlag alle danske dagtilbud arbejder under. En af de nye ting i loven er, at alle dagtilbud skal udarbejde en ’styrket pædagogisk læreplan' – og det er vi nu i mål med her i Holme-Rundhøj. Men hvad betyder det så for børn, forældre og medarbejdere her hos os?

Den styrkede pædagogiske læreplan er først og fremmest en fælles ramme for det pædagogiske arbejde i alle vores afdelinger. Den er et pædagogisk redskab, som understøtter personalets og ledelsens arbejde med at skabe gode læringsmiljøer for børnene.

Den bygger på det fælles pædagogiske grundlag for alle dagtilbud i Aarhus Kommune, som blandt andet handler om børnesyn, børns leg og børnefællesskaber.

”Der er noget nyt i den men heldigvis også en hel masse velkendt. Det er første gang, at børnesynet er beskrevet som en del af vores fælles grundlag. Det er også gjort klart at barndommen og børns leg har værdi i sig selv, og at vi skal tage barnets stemme og initiativ alvorligt,” fortæller pædagogisk leder i Elverhøj Christina Pedersen, som er én af dem, der har været med til at formulere den pædagogiske læreplan for Holme-Rundhøj Dagtilbud.

Børnenes stemme er blevet stærkere

Især det sidste er noget af det, som Mette Korsholm Mouritzen, der er pædagog i Holmetræet, allerede kan mærke har ændret hverdagen for børn og voksne hos dem.

”Tidligere arbejdede vi hos os med bestemte læreplanstemaer i de aktiviteter, vi voksne planlagde. Nu er det mere flydende, og vi kan tage mange ting ind på én gang. En leg kan fx både styrke noget socialt, noget sprogligt og noget motorisk – og vi arbejder meget mere ud fra børnenes lyst og initiativ. De er mere medbestemmende, for det skal give mening for dem; deres stemme er simpelthen blevet stærkere,” siger hun.

Læringsmiljøer hele dagen

Ud over en styrket stemme til barnet, er der i den nye læreplan også fokus på, at der skal være pædagogiske læringsmiljøer for børnene igennem hele dagen. I vores dagtilbud handler det blandt om hverdagens rutinesituationer, hvor vi øver og støtter børns selvhjulpenhed i små gøremål dagen igennem.

”Her vurderer vi jo dagen igennem, hvad det er, det enkelte barn har brug for. Vi har øje for, hvad vi kan hjælpe barnet med, og hvordan vi kan støtte et barn på en god måde i garderoben, eller når vi spiser,” forklarer Mette Korsholm.

Hun oplever, at hun i højere grad har sin faglighed i spil hele dagen og fx er mere opmærksom på, hvordan hun kan støtte og hjælpe børnene - også i deres egen leg.

Den nye læreplan beskriver således meget af alt det, vi allerede gør. Men det er med til at løfte kvaliteten i vores arbejde, at vi har det som et nedskrevet fælles pædagogisk fundament, alle medarbejdere kan læne sig op ad i det pædagogiske arbejde. Det bliver også et vigtigt redskab til nye medarbejdere, som kan se, hvordan vi gør i Holme-Rundhøj Dagtilbud.

Vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan blive bedre

En af de nye ting i læreplanen er, at der skal være mere fokus på systematik og god evalueringskultur.

”Vi indsamler data og analyserer på det, vi gør. Det vil altså sige, at vi laver løbende eftersyn af vores egen praksis for at se, om der er steder, vi kan gøre det bedre. Her kan vi også inddrage forældre og høre deres perspektiver, for forældresamarbejdet har også en vigtig plads i læreplanen,” fortæller pædagogisk leder Christina Pedersen.

Dagtilbudsloven og den styrkede læreplan tager afsæt i den nyeste viden om, hvordan vi kan skabe trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn. Og så er den en del af nogle langsigtede mål, som også afspejler, hvordan ’samfundet’ ønsker, det er at være barn i en dansk daginstitution.

”Men når vi for eksempel taler om dannelse, så handler det ikke om at sige ’tak for mad’ og ’må jeg bede om’, men om en dybere læring, hvor barnet forankrer værdier og viden i sin egen personlighed. Det er noget, som barnet skal bruge hele livet, når det skal orientere sig og handle i en global verden. Så vi arbejder med langsigtede mål, og samtidig er vi her og nu, hvor barndommen har en værdi i sig selv,” slutter Christina Pedersen.