Inspiration og information  til forældre

i Holme-Rundhøj Dagtilbud

Forår 2022

Kære forældre i Holme-Rundhøj Dagtilbud,


Alle kommuner har en tilsynsforpligtelse overfor deres dagtilbud. I Aarhus er en ny model for tilsynet lige på trapperne, og der er lagt op til en ny praksis, hvor tilsynet skal være med til at hæve den faglige kvalitet.


Det kommer til at ske gennem både anmeldte og uanmeldte besøg af eksterne pædagogiske konsulenter, som kommer ud i afdelingerne hvert 4. år. Under besøget observerer de blandt andet samspillet mellem børn og det pædagogiske personale. Det kunne fx være i garderoben eller under måltidet. De kigger altså på pædagogikken under helt almindelige dagligdags gøremål i huset – ikke tilrettelagte pædagogiske aktiviteter.

På baggrund af det oplevede og indsamlede data, udarbejder konsulenterne en rapport, som efterfølgende bliver drøftet af forskellige interessenter – herunder repræsentanter for jer som forældre. At forældrene får en stemme ind i tilsynet, kommer til at understrege, at vi betragter jer som medspillere i vores udvikling af praksis.

Jeg hilser den nye model velkommen, idet den giver os mulighed for at få øje på, hvor vi kan gøre noget bedre i dagligdagen og i de indsatser, vi laver for børnene. 


Øget fokus på vores sprogindsatser

Det er dog ikke nyt, at vi skrider til handling, hvis data viser, at vores praksis ikke giver de resultater, vi ønsker. Et eksempel på det er resultatet af de sprogscreeninger, der bliver foretaget af børn med dansk som andetsprog, der skal starte i skole.

Resultatet af screeningen har indflydelse på om barnet har frit skolevalg.  I efteråret fik vi øje på, at for mange børn fra vores dagtilbud ikke frit kunne vælge skole, fordi deres sprog ikke var tilstrækkeligt ifølge screeningen.

Det er klart, at et barns sprogudvikling ikke hviler på dagtilbuddet alene; det er et samarbejde mellem os og hjemmet. Men børnene er hos os i mange af deres vågne timer, så ledelsen besluttede at iværksætte en række tiltag for at gøre vores til at få ændret statistikken. 


Vi har derfor lavet to lokale målsætninger for sprog:

Målene vil vi nå gennem forskellige systematiske sprogindsatser og systematiske evalueringer. Sprogindsatserne ser forskellige ud i de enkelte afdelinger, men generelt har vi fokus på kompetenceudvikling af personale, de obligatoriske sprogvurderinger af alle børn omkring tre år og yderligere uddannelse af dagtilbuddets sprogvejledere samt sprogpædagogerne i alle afdelinger.

I dette nyhedsbrev kan I læse om:  

 
God fornøjelse,
Dagtilbudsleder Mette Guldager

Sådan  giver puslesituationen meget mere end en ren ble

I alle afdelinger i dagtilbuddet arbejder vi med fokus på nærvær, selvhjulpenhed, kropsbevidsthed og sprog i puslesituationen. Det er et af de eneste tidspunkter på dagen, som byder på 1 til 1 kontakt mellem barn og voksen. Derhjemme har I heldigvis masser af nær kontakt til barnet, men netop puslesituationen kan sommetider minde mere om en kampplads end en hyggelig stund med barn og forældre.

I dagtilbuddet er vi så heldige at have psykomotorisk terapeut Inge Thing ansat. Hun kommer jer til undsætning med inspiration til gode og lærerige stunder på puslebordet præget af kontakt og nærvær mellem dig og dit barn.
Det ser forskelligt ud alt efter barnets alder, derfor har vi lavet en række videoer, I kan vælge mellem. 

I dagligdagen har de mest glæde af Inge i Kløverhulen, men her kan I alle få glæde af Inges viden:

Tips og inspiration til hvordan puslesituationen bliver en god stund for dig og dit barn.mp4

Videoen herunder er relevant for alle 

Den viser, hvordan Inge puster, trykker, masserer og rører Agnes i forbindelse med puslesituationen. Det hjælper børn til at få en øget kropsbevidsthed og giver mere ro og velvære. Det behøver ikke være på puslebordet – det kan også fx foregå i sofaen eller på gulvet efter en dag i vuggestuen med masser af gang i den eller lige inden sengetid. 

Berøringerne får barnet til at falde til ro, føle sig trygt, slappe af og føle velvære. Berøringerne udløser hormonet oxytocin i kroppen. Oxytocin udskilles til nervesystemet ved berøring, tæt kontakt - også verbal- og øjenkontakt - og udskilles både hos den der bliver berørt, og den der berører. Jo flere gange barnet erfarer denne kropslige ro, jo lettere adgang vil det få til efterhånden selv at finde ro, hvis barnet er kommet ud af balance.

Bemærk den kontakt Inge og Agnes også har gennem åndedræt og lyde. Det er en lille "dans" mellem den voksne og barnet, som spejler hinanden. Det er intuitivt og meget centralt for barnets evne til at indgå i relationer og afstemme sig med sine medmennesker. 

Når du ser videoen, kan du næsten mærke, hvordan din egen krop falder til ro bare af at se på, hvor afslappet Agnes bliver: 

Sådan kan du give dit barn ro og en god stund for jer begge.mp4

Videoen herunder er tid dig med et barn på omkring et år

Det er samme alder som Casian, som Inge har med på puslebordet. Han er lige begyndt at kunne gå lidt og er generelt i gang med opdage kroppen, og hvad den kan:


Hvis du har et barn på omkring et år, såm begynder at kunne hjælpe til selv.mp4

Videoen herunder er til dig med et større barn, som selv kan hjælpe til på puslebordet. 


Hugo her er godt halvandet år: 



Hvis du har et barn på godt halvandet, som selv kan hjælpe til på puslebordet.mp4

Videoen herunder er til dig med et større barn, som selv er begyndt at sidde på toilettet og kan hjælpe en masse til med tøjet. 

Oscar som Inge har med på badeværelset er på vej mod 2 år: 

Hvis du har et barn, som selv begynder at kunne siddde på toilettet.mp4

Legen er fundamentet for alt andet

Leg er en grundlæggende rettighed, der er skrevet ind i FN’s Børnekonvention og den styrkede pædagogiske læreplan. Det er den fordi, leg er børns måde at være i verden på. Og leg er livsvigtig for børn, for i legen opdager, bearbejder og udforsker de deres omverden og sig selv. Det gør legen helt central for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. -Og derfor bør legen fylde godt i børnenes hverdag, hvilket faktisk også er understreget i den styrkede pædagogiske læreplan. Kom med en tur i Elverhøj og bliv lidt klogere på, hvordan de leger.

”Børn bliver kloge af at lege. Det er fantasi- eller rollelegen, der booster børnenes personlighedsudvikling, og der er SÅ mange sociale kompetencer i spil, når børn leger. De lytter, de forhandler, de har blik for hinanden, de observerer hinandens kropssprog, de samarbejder, de bruger sproget, de går på kompromis – for bare at nævne nogen af de kompetencer, de udvikler. I legen øver de ubevidst alt det, de kommer til at bruge resten af livet.” 

Sådan siger Kirsten (Kisser) Sehested Korsgaard, som er pædagog i Elverhøj. Sammen med sine kolleger har hun i mange år kæmpet for, at legen er det vigtigste for børnene – og det fortæller de også om på forældremøder, hvor de forklarer deres tilgang til legen.

”Igennem en årrække har læringsbegrebet fyldt mere og mere i dagtilbud og læring havde fået skubbet legen helt ud på et sidespor. Med den styrkede læreplan kom legen heldigvis tilbage på en central plads og bliver omtalt som fundamentet for læring, trivsel og udvikling,” siger hun.

Vi skal værne om børns frie leg

Men der er stadig meget, der skal nås i en hverdag med læreplanstemaer og gode pædagogiske læringsmiljøer dagen igennem. Derfor kan den frie leg godt have trange kår og blive reduceret til en slags frikvarters-aktivitet, mens de voksne lige ordner noget praktisk.

”Så vi skal virkelig værne om legen, så den ikke kommer til at stå i skyggen af alt det andet, vi også gerne vil og skal. Vi har lettere ved at sætte gang i en regelleg som ’Alle mine kyllinger kom hjem’, hvor reglerne for legen giver en nem ramme for os. For det er faktisk rigtigt svært for os voksne at lege på børnenes præmisser. Det er noget, vi skal lære – og vi skal øve os i, hvordan vi leger med uden at overtage børnenes leg,” forklarer den garvede leger.

Det er nemlig ikke længere leg, hvis den voksne fx i legen med biler ser sit snit til at snakke om bilernes farver – for så fik børnene også lært lidt undervejs. -Så er det pludselig en pædagogisk aktivitet – og den voksne fik kidnappet legen.

Der leges løs i velourstuen

Man hører ofte, at børn ikke kræver noget særligt for at kunne lege – de finder på noget ud af ingenting. Det er der nok en grad af sandhed i, men i dagtilbuddet skal vi alligevel gøre os overvejelser om, hvilke miljøer og rekvisitter vi tilbyder børnene, som kan animere til leg og stimulere deres fantasi. Et godt eksempel på det er Elverhøjs ’velourstue’.

Den består af store tunge møbler, en kommode, et køkken og malerier der leder tanken hen på guldalderen. Og hér bliver leget!

”Børnehavebørnene elsker at lege her. De 5-6-årige knækker legekoden, hvor det hele går op i en højere enhed. Når de mestrer rollelegen, har de lært at lytte, samarbejde og gå på kompromis. Så bliver man simpelthen så glad, for det er egenskaber, de kan bruge alle steder,” siger Kirsten.

 I Elverhøj er de meget bevidste om, at når tingene ikke går legende let i forhold til trivsel og venskaber, er børns lege et godt sted at være, hvis de som voksne vil blive klogere på, hvad der på spil.

”Vi prøver at have en medarbejder, som er fredet for forstyrrelser, så de kan lege med. Og især prøver vi altid at være med i legen, hvis børn har det svært. Sådan bliver vi nemlig kloge på, hvad der sker imellem børnene. At lege med er den bedste måde at lære dem at kende på. Vi kan lege ’ved siden af’, ’foran’ eller ’bagved’ for at hjælpe dem med at blive gode til at lege. Det er en stor opgave at hjælpe børn, der har svært ved at indgå i leg med andre børn.  – Men det er vigtigt, fordi langt de fleste venskaber udspringer af legen,” fortæller Kirsten.

Nyt tilsyn er fint – men det skal give mening

Som nævnt i Mette Guldagers forord, er der en ny model for tilsyn med dagtilbud på vej. Bestyrelsesformand Liva Lund Sørensen bakker op om den nye model, som i højere grad end tidligere inddrager forældrene. Men det er vigtigt, at det tilfører noget værdi og kvalitetsløft – ellers vil hun hellere have at man bruger pengene på flere pædagoger.

Den endelig form for den nye tilsynsmodel er ikke helt på plads. Men det ligger fast, at der fremover kommer et tilsyn cirka hvert andet år, hvor forældrene får en stemme. Det bliver i skikkelse af en lokal forældrerådsrepræsentant fra afdelingen, som har kendskab til den daglige drift og som er med på et besøg rundt i afdelingen sammen med eksterne konsulenter.

”Jeg bakker op om tilsynet, men det er vigtigt, at det giver mening og kommer til at gøre en forskel. Der er stor forskel på dagtilbud, så på den måde er det fint, at der engang imellem kommer øjne på udefra. Når det er et velfungerende dagtilbud som vores, er det måske ikke så nødvendigt. Jeg er meget tryg ved, at der er styr på det hos os,” siger Liva Lund Sørensen, som er formand for dagtilbudsbestyrelsen.

Ud over tilsynet, er der to årlige læringssamtaler, hvor BU-chefen mødes med lederteamet og taler om de indsatser, der arbejdes med. Også det er et led i kvalitetssikringen i forhold til det pædagogiske arbejde. Her kommer en bestyrelsesrepræsentant med til hver 4. samtale

”Desuden laver lederteamet løbende opfølgninger og evalueringer af sig selv og det arbejde, der foregår ude i afdelingerne. Så der sker jo en masse kvalitetssikring hele tiden. Derfor synes jeg måske, man skal passe på med at bruge for meget tid på tilsyn i stedet for at bruge tiden på børnene,” siger Liva.

Tid er også penge – og igen kunne formanden drømme om, at de blev brugt på en anden måde.

”Det koster penge for kommunen at sende folk ud – og de penge går jo fra noget andet. Måske skulle man hellere bruge pengene på at give pædagogerne en kollega mere, frem for at bruge dem på tilsyn. Jeg bakker op – og ser da også frem til at vi som forældrerepræsentanter bliver inviteret med – men jeg håber, de laver en dybdegående evaluering af, om det giver en øget kvalitet i sidste ende,” slutter bestyrelsesformanden.