Rundt i dagtilbuddets afdelinger oplever personalet at mange børn har svært ved at vente på tur, ved at skulle dele noget med andre eller som bryder sammen, hvis de får et nej. Det gør det svært for barnet at være en del af fællesskabet – og vi hjælper dem derfor med at lære at regulere sig selv. Også derhjemme kan I øve det med barnet – det er nemlig ikke noget, man bare kan. Det skal barnet lære.

Selvregulering er at kunne forstå og regulere sine egne følelser og behov – og at kunne udsætte sine behov og acceptere, at man ikke altid får sin vilje. Når barnet mestrer selvregulering, kan det indgå i fællesskabet på en god måde, det får gode legerelationer og et bedre samvær med sine forældre og andre voksne, fordi det ikke skal bruge energi på at udfordre rammen. På længere sigt er selvregulering vigtigt for både faglig og social læring i skolen og i livet som sådan.

Som voksne spiller vi en afgørende rolle i at hjælpe børnene med at lære det. Det er nemlig vi voksnes handlinger og ord, som viser børnene, at vi forstår deres følelser, at vi kan rumme dem – og at vi guider dem til at håndtere dem.

Barnet viser store følelser – sæt ord på dem

”Børn giver udtryk for alle de følelser, de får. Det er en del af at være i udvikling som menneske. Men som voksne kan vi godt have svært ved at rumme børnenes følelser – måske vi synes, de kommer lidt voldsomt til udtryk over noget, som vi ser som småting,” siger Sanne Nielsen Olesen, som er pædagog og stedfortræder i Vuggestuen Rundhøjallé 65.

Hun giver et eksempel på en hverdagssituation, som mange forældre sikkert kan nikke genkendende til.

”Mor eller far kommer for at hente, men barnet vil gerne lege videre. Når barnet får et nej, bliver det sur og græder. Vi kan måske som voksne synes, det er en voldsom reaktion, men følelserne overvælder barnet, som har brug for, at den voksne forstår følelsen. Det kan mor eller far vise ved at sige: ’Du vil gerne lege videre. Det kan jeg godt forstå, men nu skal vi hjem,” foreslår Sanne.

Glem de lange forklaringer

Hun fremhæver, at hvis man selv er rolig, er man ofte i stand til at sætte sig ind i, hvordan barnet har det, og hvorfor det reagerer, som det gør. Det beroliger barnet, at man fortæller, at man forstår dets adfærd og rummer dets følelser; det føler sig trygt og kan falde til ro. Når barnet føler sig mødt og forstået, kan det bedre acceptere at få et nej. Og forældrene skal ikke have dårlig samvittighed over at give et nej – eller begynde at forsvare sig med forklaringer.

”Det, man endelig ikke skal, er at komme med lange forklaringer til et lille vuggestuebarn om, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Det er alt for abstrakt for barnet, at man skal nå en masse, og der kommer besøg i aften, og man skal hjem og lave mad. Det skal de ikke involveres i, ligesom børn ikke skal tage ret store beslutninger – og hvad, man skal have til aftensmad, er for stor en beslutning for et lille barn,” siger Sanne.

Tænker over dit nej – er det rimeligt?

Når barnet giver udtryk for store følelser – og vi måske synes, de bliver lidt dramatiske – er det en god idé at undgå at sige ting som: ’der er ikke noget at være ked af’, ’det skal du ikke være bange for’ eller ’slap af’. Gør i stedet som i Sannes eksempel og beskriv i stedet det børnene går igennem: ’Jeg ved, at det er svært’, ’Det gør dig ked af det’, ’Nogle gange kan man godt blive bange for…’, osv. Så i stedet for at afvise børnenes følelser, viser vi dem, at deres følelser bliver respekteret. Det betyder også, at det er en gode idé at huske at sætte ord på de gode følelser som fx ’der blev du glad’. På den måde lærer de at stå ved sig selv, de lærer deres følelser at kende, og bliver bedre til at håndtere dem.

Det er dog vigtigt at pointere, at det også er vigtigt, at vi som voksne ikke kommer til at sige nej pr. automatik. Især ikke overfor de større børn; vi kan ikke bruge argumentet om, at det er nej ’fordi jeg siger det.’

”Vi – og børnene – må gerne sætte spørgsmålstegn ved vores holdninger og handlinger. Det bør få os til at reflektere. Som udgangspunkt bør et nej være et nej, når vi giver det i situationen – men vi må gerne tænke over bagefter, hvorfor vi siger nej. Er der egentlig en god grund til det? I afdelingen taler vi med kollegerne om den tvivl – derhjemme kan man tage snakken med sin partner,” opfordrer Sanne Nielsen Olsen.

Anvis hvad du gerne vil have

Når vi hjælper børnene med at mestre selvregulering, handler det om at give børn et indre kompas, hvor de selv kan navigere efter, hvad der er rigtigt og forkert. Men det kræver, at vi som voksne er tydelige omkring, hvad vi ønsker. Derfor skal vi sætte en ramme for, hvad vi gerne vil have. Giv barnet handlemuligheder ved at sige konkret, hvad det er du gerne vil se: ’Jeg vil gerne have, at du hjælper mig/venter et øjeblik.’ Det virker nemlig meget bedre end at sige ting som ’stop nu’, ’lad nu være med det der’, ’jeg vil ikke have det’ osv. Og så kan du med fordel undgå ordet ’ikke’:

“Hvis barnet har fundet farverne frem og er begyndt at tegne på væggen, kommer man til at sige ’du må ikke tegne på væggen!’. Men barnet overhører ordet ikke og hører kun “tegne på væggen” og fortsætter derfor derudad. Sig i stedet, hvad du gerne vil have barnet til at gøre. Man kan fx sige ’kom, nu skal jeg vise dig, hvor du må tegne’ og føre barnet hen til bordet, hvor man har lagt papir frem,” forklarer Sanne og fortsætter:

”Dermed følger vi barnets lyst til at tegne samtidig med, at vi som voksne har sat en ramme,” siger Sanne.

Gentagelse og genkendelighed giver tryghedSærligt rammerne omkring de daglige rutiner er vigtige for børnene. I vuggestuen og børnehaven er der fast struktur på dagen, og gentagelser og genkendelighed er nøgleord. Sådan kan det med fordel også være i hjemmet – blandt andet ved spisebordet og til sengetid. En genkendelig ramme fyldt med faste ritualer giver barnet tryghed, fordi hverdagen er forudsigelig. Her vil barnet måske i starten noget andet end sine forældre – og det kan man godt anerkende - men man skal stå fast; uden lange forklaringer.

”Man kan blot sige til barnet ’du vil gerne det her, men du skal gøre det her’. Det er trygt for barnet, når det ved, hvad det må og ikke må. Derfor skal man som voksen være tydelig og sætte grænser på en rolig måde,” forklarer Sanne.

Medbestemmelse skal tilpasses alderen

Det kan måske lyde som om, at barnet aldrig må være med til at bestemme noget. Det er dog ikke tilfældet, men det er vigtigt at rammerne er tilpasset barnets alder. Vi skal stille dem passende udfordringer og give dem passende valgmuligheder alt efter alder. Når barnet kender rammen, giver det energi for barnet til alle de sjove lege og til de mange stunder med – i barnets øjne – fri leg.

Vente på tur kan øves hjemme

I vuggestuen øver de dagen igennem det at vente på tur. I de daglige rutiner, i lege, i samling. Det er naturligt, når der er andre børn omkring dem, men det er der ikke nødvendigvis i hjemmet. Her foreslår Sanne, at man alligevel prøver at øve det.

”Det kan være, når man skal ud ad døren, at man skiftes til at tage tøj på. Man hjælper først barnet med skoene, og derefter tager man selv sko på. Så får barnet jakken på, og bagefter tager man selv jakken på,” siger hun og runder af med, at ja – det kræver barnets tålmodighed, men også som forældre skal vi have tålmodighed. Det ér en stor opgave at hjælpe vores børn med at forstå sig selv i samspillet med andre.

Efter valg til forældrerådet i alle afdelinger, er der nu også konstitueret en ny dagtilbudsbestyrelse, som har haft deres første møde. Møderne bliver holdt på skift rundt i afdelingerne, så medlemmerne ser andre afdelinger i dagtilbuddet end deres egen. Bestyrelsesårets første møde blev holdt i Børnehuset Tulshøjvej 5.

Bestyrelsen i 2022/23:

• Liva Lund Sørensen, Børnehuset Tulshøjvej 5 (Formand)

• Lára Lárusdóttir, Kløverhulen (Næstformand)

• Kamilla Kristi Skimmeland Kalvens, Elverhøj

• Louise Nygaard Kristensen, Jorden Rundt

• Gøkce Alici-Sarioglu, Vuggestuen Rundhøjallé 65

• Katrine Gaardbo Smedegaard, Dagplejen

• Pernille Kjær Kaasby, Flyverhøjen

• Asta Kingo Bjerregaard, Holme Børnehus

• Astrid Rosalie Klingen, Holmetræet

Formand og næstformand er valgt

På mødet blev Liva Lund Sørensen genvalgt som formand, mens Lára Lárusdóttir for nuværende blev næstformand. Dog med åbning for at de bestyrelsesmedlemmer, som ikke var til stede, bliver spurgt næste gang.

Valg om frokostordning i efteråret

I efteråret er der igen valg omkring den forældrebetalte frokostordning. Det er lovpligtigt, at forældrene skal stemme om hver andet år, om de ønsker kostordning i deres afdeling. Alternativet til kostordning er madpakker.

Bestyrelsen i dagtilbuddet skal beslutte, om de integrerede institutioner skal dele valget op for vuggestue og børnehave, eller om afdelingen stemmer samlet. Som tidligere år besluttede bestyrelsen, at det er et samlet valg for afdelingen.

Selve afstemningen får bopælsforælder/forældre information om i e-boks. Der er én stemme pr. barn; det er derfor vigtigt, at afstemningen drøftes med barnets anden forælder. Inden afstemningen får forældre information om på Aula, hvilket madtilbud der stemmes om i deres barms afdeling.

Læringssamtaler den 10. oktober med forældredeltagelse

Læringssamtalen er en del af Børn og Unges nye ramme for det lokale arbejde med tilsyn. Målet med tilsynet er at sikre, at vi hele tiden udvikler kvaliteten i vores tilbud. Det er en struktureret samtale om børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den tager afsæt i data, og på baggrund af samtalen træffer deltagerne beslutninger om næste skridt. I samtalen deltager ledelsesteamet, børn og ungechefen, en konsulent fra forvaltningen, en medarbejderrepræsentant og forældrerepræsentant(er) fra bestyrelsen.

Forældre repræsenterer alle forældre i hele dagtilbuddet og er således forældrenes stemme. De skal bidrage med et forældreperspektiv på dagtilbuddets praksis med henblik på at øge kvaliteten.

Læringssamtalen holdes den 10. oktober med deltagelse af de forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer, som ønsker det.