I dagtilbuddet laver vi masser af planlagte aktiviteter ude og inde, tager på tur og leger på livet løs. Det er der masser af læring og udvikling i. Men det er i mellemrummene, at den vigtigste læring, der gør børnene til selvstændige og kompetente mennesker, sker. Den gode nyhed er, at det alt sammen også foregår hjemme, så I har som forældre de bedste muligheder for at støtte op. Det underlige er, at den bedste hjælp fra vi voksnes side – er ikke at hjælpe!

Som forælder kan vi godt blive overraskede over, hvor hurtigt det pludselig går med vores lille baby, som ikke længere er helt hjælpeløs. De begynder pludselig at kunne en masse ting selv – og så er det en god idé faktisk at lade dem gøre det selv. – I starten med noget hjælp.

”Et godt råd er at gribe barnets interesse – egentlig uanset barnets alder. Hvis det viser interesse for at gribe skeen, gå på toilet eller for at tage tøj på, så hjælp endelig barnet med at komme i gang med det,” siger Mette Birkegaard Sørensen, som er krops- og bevægelsesvejleder og pædagog i Kløverhulen.

Hun har sin daglige gang i vuggestueafdelingen, og her er børnene tidligt i gang med selv at hjælpe til. Fra omkring 1-års-alderen kravler børnene for eksempel selv op på Trip-Trap-stolen – som i øvrigt ikke har bøjle på, så snart de selv kan kravle op.

”Vi mader de allermindste, men de prøver også selv, for de vil gerne bare sidde med skeen i hånden. Og så kommer det lige så stille. Og ja, det sviner lidt – men de bliver så stolte, når de kan gøre ting selv,” forklarer Mette.

Forklaringen ligger i hjernen

At de ikke mestrer kunsten at ’spise pænt’ lige med det samme, skyldes hjernens udvikling. At spise er en automatiseret handling hos os voksne. Barnet er ved at opbygge et kropsskema i hjernen, hvor det får styr på, hvordan de forskellige kropsdele er placeret i forhold til hinanden. Barnet er også ved at lære, hvor meget fart der skal på skeen for at ramme munden, og hvordan skal jeg egentligt holde på den? Og sådan gælder det alle de ting, vi voksne gør uden besvær: Barnet skal træne, øve og forfine de samme bevægelser i op imod 10.000 timer for at visse bevægelser er automatiseret. Og hver gang barnet øver sig og gentager en bevægelse, styrker det både barnets opfattelse af sin krop og dets identitet.

”Det er derfor, vi taler om, at vi kan ’stjæle’ læring fra børnene, når vi gør tingene for dem. De har brug for hvert et skridt og hver en bevægelse,” fortæller krops- og bevægelsesvejlederen.

Børnene kan hjælpe med det meste

Ud over selv at spise, øser selv vuggestuebørnene også selv maden op og hælder vand i glasset fra en lille kande uden så meget vand – så går det ikke så galt, hvis noget nu ender ude på bordet.

”Børnene stiller også selv tallerken og glas på rullebordet, når de har spist og tørrer mund og hænder med en fugtig klud – dog ofte med en eftertørring fra en voksen,” griner Mette.

I børnehaven er det en fast opgave hver dag, at to børn hjælper med at sætte service og mad på rullebordene, køre det ind på stuen og dække bordet, så det står klar til at sige vær så god, når kammeraterne har vasket hænder og er klar til at spise frokost.

Også på puslebordet får selv de mindste mulighed for selv at hjælpe til. De kravler selv op på hæve-sænke-puslebordet, de tager selv en ble i skuffen, de løfter selv numsen når ble og undertøj skal af og på, og de hjælper med tøjet, hvor de kan.

”Det kan være at tage strømperne af, hive huen af eller selv putte armen ind i trøjen på ærmet – de hjælper til, hvor de kan. Måske ’starter’ vi lynlåsen, og så hiver de den selv op. Og så snart de selv står og går, skifter vi tissebleer, hvor de selv står på gulvet. Der kan de hjælpe endnu mere til,” forklarer Mette.

Som nævnt i artiklen om barnets selvhjulpenhed, kan du som forælder gøre en stor forskel for dit barns sproglige udvikling i den almindelige hverdagssamtale med dit barn, hvor du sætter ord på, hvad du og barnet gør.

Men også den gode hyggestund med en bog, kan præge barnets sprog. Forskning viser, at når du og dit barn læser sammen dagligt og taler om det, I læser, støtter du samtidig dit barns sproglige udvikling, lyst og kendskab til bøger.

For at hjælpe forældrene på vej, har Aarhus Kommune produceret materialet READ. Det er en taske med en håndfuld bøger og inspirationsmateriale til forældre. Men også uden READ-tasken er der masser af inspiration til, hvordan du kan læse med dit barn. Læsning er hyggeligt, og bogen skaber fælles opmærksomhed og nærvær mellem dig og dit barn.

READ-materialet er målrettet forskellige aldersgrupper. Der er både film og vejledninger, som giver inspiration til læsningen:

For dig med 0-3-årige børn:

• Sammen om læsning - 0-3 år

• Sådan kan du læse med dit barn - 0-3 år

• Se film om læsning med 0-3-årige her

• Find film og materiale på engelsk, arabisk, farsi, pashto, polsk, rumænsk, somalisk, tyrkisk og vietnamesisk her

For dig med børnehavebørn:

• Sammen om læsning med børnehavebørn

• Sådan kan du læse med dit børnehavebarn

• Find film og materiale på engelsk, arabisk, farsi, pashto, polsk, rumænsk, somalisk, tyrkisk og vietnamesisk her

Nogen er trænere i idrætsforeningen, andre leder en gruppe spejdere eller er besøgsven på et plejehjem. Og så er der nogen, som gør et stort stykke arbejde for at være med til at skabe de bedste rammer for deres barns dagtilbud – nemlig de forældre, der sidder i forældreråd og bestyrelse. Vores bestyrelse i Holme-Rundhøj Dagtilbud arbejder lige nu med dagtilbuddets overordnede principper – et arbejde der, ifølge formand og næstformand er meningsfuldt for bestyrelsen, men også bliver det for børn og forældre.

”Der er meget arbejde foran os, men nu er vi rigtigt godt i gang – og vi kommer i mål med det første princip næste gang,” siger Liva Lund Sørensen. Hun er formand for dagtilbudsbestyrelsen i Holme-Rundhøj og taler om det arbejde, hun og bestyrelsen er mest optagede af lige nu, nemlig at formulere principper, som gælder for hele dagtilbuddet. Hun er selv forælder i Børnehuset Tulshøjvej 5; de øvrige forældrerepræsentanter i bestyrelsen kommer fra de otte andre afdelinger i dagtilbuddet.

”Det første princip er meget væsentligt for os – det handler nemlig om forældresamarbejde. Det er blandt andet noget om, hvordan vi får inddraget forældrene mere, hvordan vi kan styrke kommunikationen og hvilke krav forældre og institution kan stille til hinanden,” fortæller Liva.

Saglige diskussioner med kød på

Når et princip er vedtaget i bestyrelsen, gælder det for alle afdelinger i dagtilbuddet, men hvert forældreråd og personalegruppe skal arbejde med at få det gjort konkret i egen afdeling.

”De skal tale om, hvordan det så skal se ud hos dem. Hvad er deres styrker, og hvad giver mening at lægge vægt på hos dem,” forklarer næstformand Sara Sloth Faaborg og fortsætter:

”Vi har haft nogle rigtigt saglige og konstruktive diskussioner om det i bestyrelsen, så det tror jeg også, det bliver ude i forældrerådene. Der er i hvert fald basis for nogen diskussioner med masser af kød på.”

Der er et stort engagement

Begge oplever de en bestyrelse med et stort engagement, hvor alle har lyst til at ytre sig og bidrage til samtalen – også selvom både de afdelinger, de repræsenterer og repræsentanterne selv er meget forskellige.”Vi kommer fra mange forskellige brancher og uddannelser og med meget forskellige erfaringer. Nogen har ét, andre har flere børn. Men fælles for alle er, at vi gerne vil gøre en forskel for børnenes hverdag,” siger Sara.