B. Vejleders rolle ved prøven

Fra vejleder til bedømmer

Praktikvejleders to roller under praktikken:

– Er man vejleder, som støtter den studerende i sin læreproces, giver feedback m.v. 

– Her fokus på processen

– Skiftes rolle til bedømmer ift. præsentationsportfolioen. Der må ikke længere vejledes ift. præsentationsportfolioens indhold eller specifikke indhold for mundtlige prøve. Må gerne vejlede studerende ift. almene forhold i praktikken. e


Rolle ift. præsentationsportfolio

Retningslinjer for vejledning INDEN aflevering:

• Praktikvejleder må godt vejlede ift. præsentationsportfolioens indhold. 

• Læs kun uddrag af præsentationsportfolioen, dvs. max 5 sider. Og giv kun feedback på dette.

• At læse hele præsentationsportfolioen = at give falsk tryghed. Underviser og censor kan registrere andre forhold. Derfor læs kun uddrag. 


Retningslinjer for vejledning EFTER aflevering:

• Al feedback på specifikke forhold i præsentationsportfolioen efter aflevering er lig med at udtale sig som bedømmer.

• Må dog gerne give overordnede forslag og retningslinjer til mundtlige prøve. Dvs. forslag der ikke forholder sig til specifikke forhold.


Praktikvejleders forberedelse til prøven

Praktikvejleders rolle og fokus INDEN prøven

• Læser præsentationsportfolioen igennem og forbereder spørgsmål til prøven

• Fokus er, at vurdere, hvorledes den studerende kvalificeret demonstrerer at have opnået kompetencemålet. 

• Underviser gør det samme.


Læs præsentationsportfolioen og se fx efter:

– Manglende teoretisk eller faglige belæg for udsagn/handlinger i praksis

– Teoriredegørelser som ikke kobles til praksisforhold

– Manglende demonstration af reelle praksiskompetencer eller praksisforhold

– Tegn på manglende forståelse hos studerende (fx utydelig sprogbrug)

– Forhold som savnes ift. at opfylde kompetencemålet


Forberedelse af prøvespørgsmål til den studerende under prøven 

– Tilstræb åbne, refleksive spørgsmål. Fx Du skriver, at det er vigtigt at skabe gode relationer. Uddyb, hvad du mener med ”en god relation”. Eller Du skriver, at aktiviteten var vellykket. Uddyb hvorledes du vurderer dette? Hvad har du kigget efter for at vurdere, at den var vellykket?

– Undgå lukkede spørgsmål som fx Er det rigtigt at vi hos os arbejder med Marte Meo? Er det vigtigt at følge barnets initiativ, når man arbejder efter Marte Meo? Osv. 

– Forbered spørgsmål, der får den studerende til at reflektere fagligt både ift. teori og ift. praksis.


Kendskab til studerendes praksiskompetencer - må gerne medtænkes

– Hvis opgaven fx er lidt tynd fagligt, og man ved, at studerende har opnået særlige kompetencer i praktikken – kan man forberede spørgsmål hertil. 


Forskellige spørgsmålstyper:

Forskel på åbne og lukkede spørgsmål

• Åbne spørgsmål

• Kræver uddybende svar, forklaring eller begrundelse. 

• Er ikke ledende, men flytter fokus mod fremstilling og refleksion. 

• Giver en åben mængde af valgmuligheder ift. svar = ingen facitliste.

• Lukkede spørgsmål

• Definerer på forhånd mængden af svarmuligheder.

• Er ledende. Gør prøven til en slags mundtlig multiple-choice form. Rummer 

facitliste.

• Lukkede spørgsmål med ja/nej svarmuligheder = afhøring. 


SELVE prøven:

• Underviser henter praktikvejleder og studerende ind i prøvelokalet.

• Praktikvejleder og underviser placerer sig i lokalet som ligeværdige bedømmere. 

• Studerende fremlægger i 5 min. 


Derefter tid til diskussion.

• Studerende forlader prøvelokalet ved endt prøvetid. 


Votering

• Praktikvejleder og underviser voterer. Ved 3. praktik deltager også censor ved votering. 

Resultat afklares. 

• OBS: Der er tavshedspligt ift. uenighed om prøveresultat - studerende må alene oplyses om  prøveresultatet 


• Studerende kommer retur til prøvelokalet. Underviser formidler resultatet. 

• Praktikvejleder underskriver/udfylder prøvedokumenter. Dvs. resultat føres til protokol.


Prøvebekendtgørelsen om censors rolle

BEK om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

•  30. Censor skal

– 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller 

i henhold til bekendtgørelser,

– 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og

– 3) medvirke til og påse, at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer 

får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler 

for uddannelsen.

• Stk. 2. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til 

personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 

1 år.

•  31. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i  30, stk. 1, ikke er opfyldt, eller får censor 

formodning om væsentlige problemer eller mangler i uddannelsesinstitutionens varetagelse af en 

uddannelse, afgiver censor indberetning herom til institutionen med kopi til censorformandskabet, 

jf.  26. Institutionen videresender indberetningen til Styrelsen for Videregående Uddannelser 

med sine bemærkninger.