B. Mål i praktikken

Første, anden og tredje praktik er forankret i specifikke videns-, færdigheds- og kompetencemål. Herunder indgår læringsmål som læringsunderstøttende redskab til at skabe relation mellem videns-/færdighedsmålene og kompetencemålet.

PRAKTIKKENS MÅL 2014 UDDANNELSEN  

Relationer mellem videns-, færdigheds-, lærings og kompetencemål 

Procedurer ved læringsmål : 

• Læringsmål formuleres ved praktikstart og justeres/kvalificeres løbende: 

– Læringsmål er tit overordnede i starten af praktikken, men justeres løbende til at blive mere specifikke ift.  hvad den studerende vil lære og hvordan det skal læres (metodeovervejelser). Dvs. bliver mere tydelige ift.  valg af faglig viden/litteratur.

– OBS: Læringsmål er et procesværktøj til at skærpe studerendes opmærksomhed i praksis. Bidrager til tilegnelse af viden og færdigheder som understøtter periodens kompetencemål.   

– De kan løbende justeres. Men skal relatere sig til videns- og færdighedsmålene, samt kunne opfylde periodens kompetencemål  

• De skal vurderes og godkendes af praktikvejleder = en løbende proces.  

– Praktikvejleder skal vurdere og godkende den studerendes læringsmål. Dette er en løbende proces, da studerende kan justere undervejs. Dette er dog stadig den studerendes eget værktøj til opnåelse af kompetencemålet. 

– Ved statusmøde vil underviser yderligere give input og kommentere læringsmålene i henhold til de formelle krav.  

• Inden statusmødet deler den studerende sine læringsmål    

– Læringsmålene danner grundlag for undervisers forberedelse til statusmødet  

Læringsmål i praktikken  

• Læringsmålene tager afsæt i praktikperiodens videns- og færdighedsmål og kompetencemål

• Læringsmålene skal skrives ind i skabelon her jvf. Praktikstedets uddannelsesplan

• Læringsmålene opbygges efter HVAD, HVORFOR og HVORDAN

HVAD betegner målet.  Fx hvad er det præcist den studerende gerne vil vide noget om, lære og/eller udvikle af. Færdigheder? Hvad den studerende vil fokusere på!  

HVORFOR er begrundelserne for at arbejde med det enkelte mål. Fx hvorfor vil den studerende lære, kunne eller udvikle netop dette? Det kan være såvel en personlig som en faglig begrundelse.   

HVORDAN beskriver de metodiske overvejelser og valg, der gøres for at arbejde med det enkelte mål. Fx hvilke metoder vil den studerende anvende for at tilegne sig viden, udvikle færdigheder, dokumentere sit arbejde og sin læring m.v.  

Forholdet ml. videns-, færdigheds- og kompetencemål. Definerer den kompetence som skal opnås  

gennem arbejdet med læringsmålene.  

Kompetencemålene  

Fokus på den studerendes evne til og måde at anvende sin viden og færdigheder ift.  konteksten (målgruppen på praktikstedet)  

Vurderes endeligt til sidst i praktikken (prøven).

Fra Viden- og færdighedsmål til læringsmål  

Videns- og færdighedsmål bestemmer overordnet HVAD den studerende skal lære noget om.  

Skal konkretiseres, kontekstualiseres og personliggøres ift. læringsmål  

Læringsmål formuleres og individualiseres, så de:  

• Omsætter videns- og færdighedsmål til  konkrete afgrænsede mål  

• Passer til konteksten (praktikstedet og dets målgruppe)  

• Inddrager viden (teori, fagbegreber) og færdigheder, der er meningsfulde i konteksten  

• Tilgodeser studerendes nuværende kompetenceniveau samt personlige og faglige interesser.  

Mål for de forskellige praktikperioder

Se herunder for overblik over mål relateret til 1. praktik samt 2. og 3. praktik knyttet til de tre specialiseringsretninger.

1. PRAKTIK - PÆDAGOGENS PRAKSIS

Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.

Vidensmål: Den studerende har viden om:

• praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver,

• målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter,

• evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer og

• såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima.

Færdighedsmål: Den studerende kan:

• anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde,

• målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder,

• dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og

• anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde.

DAGTILBUDSPÆDAGOGIK: 2. PRAKTIK. RELATION OG KOMMUNIKATION

Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-

årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og

kommunikation.

Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen,

støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative

kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at

kommunikere og indgå i relationer.

Vidensmål: Den studerende har viden om:

• det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov,

• samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling,

• samspil og interaktion samt relationernes

• betydning for det 0-5 årige barns leg, læring,

• socialisering, trivsel og udvikling,

• leg, legeteorier og legekulturer,

• kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og

• udfoldelse i pædagogisk praksis og

• omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde

• førstehjælp.

Færdighedsmål: Den studerende kan:

• tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation,

• skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet,

• kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger,

• rammesætte børns leg,

• målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og

• tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse

• udføre grundlæggende førstehjælp.

DAGTILBUDSPÆDAGOGIK 3. PRAKTIK: SAMARBEJDE OG UDVIKLING

Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og

innovation i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre,

dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring,

dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne

udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til

udvikling af pædagogisk praksis.

Vidensmål. Den studerende har viden om:

• samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, 

• leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling,

• forandringsprocesser og innovation,

• inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser,

• didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering

Færdighedsmål. Den studerende kan: 

• identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet,

• udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø,

• bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,

• inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser,

• sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis.

SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK: 2. PRAKTIK: UDVIKLINGS- OG LÆRINGSRUM

Området retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom.

Vidensmål. Den studerende har viden om:

• professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde,

• ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse,

• didaktik og metodik knyttet til læring,

• bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling,

omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og

• 6-18 åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlig behov.

• førstehjælp.

Færdighedsmål. Den studerende kan:

• kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører,

• motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring,

• redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis,

• tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv,

• tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed, og

• tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder.

• udføre grundlæggende førstehjælp.

SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK: 3. PRAKTIK: SAMARBEJDE OG UDVIKLING

Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver.

Kompetencemål: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes.

Vidensmål. Den studerende har viden om:

• institutionelle og organisatoriske rammer for det skole- og fritidspædagogiske arbejde,

tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborative fællesskaber,

• praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde,

• forandringsprocesser og innovation,

• didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering

Færdighedsmål. Den studerende kan:

• agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området,

• analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper,

• indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis,

• deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,

• sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis

SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK: 2. PRAKTIK. RELATION OG KOMMUNIKATION

Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag.

Vidensmål. Den studerende har viden om:

• kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, 

• professionsetik og pædagogiske værdier,

• konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd,

• bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og

• hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv.

• førstehjælp.

Færdighedsmål. Den studerende kan:

• kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner,

• analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber,

• vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder,

• tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og

• vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring.

• udføre grundlæggende førstehjælp.

SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK: 3. PRAKTIK. SAMARBEJDE OG UDVIKLING

Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.

Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører.

Vidensmål. Den studerende har viden om:

• institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser,

• forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder,

• tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde,

• opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende,

• forandringsprocesser og innovation,

• didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering

Færdighedsmål. Den studerende kan:

• agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer,

• foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet,

• indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger,

• redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde,

• deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,

• sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis