Evaluering - og frem mod 2.g/SRO

Evaluering af DHO – og frem mod SRO

Evaluering handler i virkeligheden både om den evaluering, du selv kan lave af din DHO-proces og af selve din færdige DHO-opgave, og så om den evaluering du får fra din(e) vejleder(e)

Evalueringen vil være tre-delt:

1. Mundtlig fremlæggelse af din opgave, som afsluttes med en mundtlig evaluering af, om du har lært at skrive en faglig gymnasieopgave

Som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Til den mundtlige ”eksamen” præsenterer du: konklusioner og materiale i opgaven og bagefter har du en dialog med dine lærer om (især), hvorvidt du rammer skrivegenren: ”Den akademiske opgave” dvs. er opgavens opbygning, sprog og dokumentation i opgaven i orden. (dialogen vil altså i mindre grad komme til at handle om det konkrete faglige indhold i opgaven og mere om opgavens form).

Den mundtlige fremlæggelse vil ligge i eksamensperioden, og der vil være 24 min. pr. elev til fremlæggelse, dialog, votering og evaluering. Du vil altså reelt kun have ca. 19 minutter i eksamenslokalet, da votering m.m. tager noget tid.

2. Skriftlig feedback på formalia og sammenhæng i opgaven i form af såkaldte ”rubrics” med en karakter, som udleveres efter voteringen i forbindelse med den mundtlige evaluering.

3. Din evaluering af din DHO-proces

Det er vigtigt, at du evaluerer din DHO-proces og reflekterer over, hvad du skal gøre igen eller gøre om, næste gang du skal skrive en større skriftlig opgave (SRO i 2.g). Du skal lave dette papir og aflevere i Lectio (der er en afleveringsmappe til dette formål) umiddelbart efter den mundtlige evaluering.

Overvej følgende i din aflevering (efter at du har fået din vejleders evaluering til den mundtlige ”eksamen”):

  • Hvad har du lært af at skrive DHO (skriv mindst tre ting)?

  • Hvad er lykkedes bedst i din arbejdsproces omkring DHO? Og hvad er lykkedes bedst i den endelige opgave (ifølge dig selv. Og ifølge din vejleder)?

  • Hvad har overrasket dig mest omkring DHO (positivt og negativt)?

  • Hvad skal du have særligt fokus på i dit arbejde med SRO (ifølge dig selv. Og ifølge din vejleder)?

Skriv dine refleksioner ned aflevér i afleveringsmappen i Lectio og brug dem ved næste års SRO.