Opgavens afsnit
Opgaven skal indeholde:
- en titelforside
- en indholdsfortegnelse
- en indledning
- selve brødteksten (dvs. dine afsnit i opgaven med selvvalgte overskrifter)
- litteraturhenvisninger
- en konklusion
- en litteraturliste
- evt. bilag
hvordan skal de enkelte afsnit forstås?
Titelforsiden
På titelforsiden skal stå opgavens titel, dit navn, klasse, fag og afleveringsdato.
Indholdsfortegnelsen
Opgaven skal være forsynet med en indholdsfortegnelse, der klart henviser til de enkelte hoved- og underafsnit i opgaven med sidehenvisninger, der svarer til overskrifterne inde i teksten. Hver enkelt side i opgaven skal derfor nummereres (se fx indholdsfortegnelsen i dette hæfte).
Indledning
I opgavens indledning skal det gøres klart, hvad der er opgavens formål, dvs. hvad du ønsker at behandle i opgaven, og hvordan du vil behandle stoffet. I indledningen formuleres således opgavens fokus (røde tråd).
Brødteksten
I denne del af opgaven sætter du læseren ind i dit emne, giver den nødvendige baggrundsviden, præsenterer det stof, du arbejder med, gør rede for din undersøgelse og dine resultater med konkrete eksempler og klare argumenter, så læseren hele tiden kan følge din tankegang og forstå, hvorfor du når frem til dine resultater.
Arbejdet med stoffet foregår på forskellige taksonomiske niveauer, f.eks. redegørelse, analyse, diskussion og vurdering. Du kan læse mere om dette i skrivemarsvinet og i dine fagbøger.
Citater
Eksempler og dokumentation vil ofte bestå af citater fra de tekster, du arbejder med. Et citat skal altid markeres, og der må aldrig være tvivl om, hvor det begynder eller slutter. Husk altid at angive, hvor du har fundet citatet (se også Litteraturhenvisningernedenfor).
Et kortere citat markeres med anførseltegn: “citat citat citat”, mens et længere citat (dvs. længere end 3 linjer) med fordel kan udhæves fra den omgivende tekst med en blanklinje før og efter, med indrykning og enkelt linjeafstand. Ved udhævede citater bruges anførselstegn. Citater skal aldrig stå i kursiv.
Eksempel på et længere citat med fodnote:
(…) Alligevel er der ganske stor forskel på den traditionelle dokumentarisme og nogle af de moderne dokumentarfilm, der bl.a. anvender en række af de fortællemåder og virkemidler, som tidligere var forbeholdt spillefilmen. Forfatteren Lars Movin sammenfatter tendensen således:
Dokumentaren har i de senere år udviklet sig til en sand kunstnerisk smeltedigel, hvor grænserne nedbrydes, og hvor alle typer idéer og udtryk udfordres og blandes til nye formater. Man kan ganske enkelt tale om en helt ny generation af auteur-dokumentarister, der med virkeligheden som råstof skaber personlige filmiske værker med en mangfoldighed af stilistiske greb og en vitalitet, der sender impulser ud i alle hjørner af filmmediet – også til spillefilmen. [1]
Litteraturhenvisninger
1.g-opgaven er bl.a. en øvelse i rimelig og hæderlig brug af fagligt materiale. Det er derfor et helt uomgængeligt krav, at du angiver alt det materiale, som du har anvendt (se også under Litteraturlisten). Litteraturhenvisninger skal bruges til at dokumentere dine oplysninger og vise, hvor du har dine oplysninger fra.
Brug derfor litteraturhenvisninger, når du citerer det materiale, du har læst, og når du fremfører analyser, pointer, synspunkter m.v., som du ikke selv har fremstillet.
Der er tre måder, at opstille litteraturhenvisninger på:
Litteraturhenvisningen kommer i direkte forlængelse af referencen i en parentes. Dette er særligt anvendeligt ved direkte citater, og hvis der i opgaven kun er ganske få litteraturhenvisninger.
Litteraturhenvisningen nummereres og anbringes nederst på siden (fodnoter). Dette er særligt anvendeligt, hvis der ikke er for mange litteraturhenvisninger.
Litteraturhenvisningen nummereres og henviser til et bilag med referencer (slutnoter). Dette er særligt anvendeligt, hvis der er mange litteraturhenvisninger.
Konklusion
I konklusionen sammenfatter du opgavens samlede resultater, således at konklusionen giver svar på de spørgsmål, som du stiller i indledningen. Indledning og konklusion skal være i tråd med hinanden og skal fortælle, hvad hele opgaven handler om. Derfor er der mange, der vælger at skrive indledningen og konklusionen til sidst, således at disse afstemmes med hinanden og resten af opgaven.
Litteraturlisten
Litteraturlisten er en alfabetisk liste over benyttet materiale og viser læserne, hvilket materiale du har brugt til opgaven, og gør det muligt for læserne selv at finde frem til dette.
Det materiale, som du citerer fra og henviser til, skal altid med på listen. Men listen skal ikke rumme alle de bøger, du har bladret i på biblioteket – kun de bøger, der er relevante for opgaven.
Litteraturlisten skal være overskuelig og korrekt. Den skal rumme alle de oplysninger, der er nødvendige for at finde bogen eller artiklen, dvs. forfatter, titel, forlagog årstal.
Materialet præsenteres i alfabetiskrækkefølge efter forfatterens efternavn eller efter titlen (hvis der ikke er en forfatter). Skriv efternavnet først, så det er lettere for din læser at finde rundt i listen. En anden god retningslinje er, at en bogtitel skrives med kursiv, mens titlen på en kortere tekst (fx novelle eller artikel i et tidsskrift) skrives med “anførselstegn”. Bemærk at du også skal skrive den fulde url-adresse og dato for sidste besøg på siden ved materiale fra internettet.
[1] Movin, s. 67
