(i Word nederst)
Om materialesøgning i historie til DHO
I historie har du brug for at finde to hovedtyper af materiale til din DHO:
Fremstillinger: materiale OM fortiden:
Fremstillinger er lavet af fagfolk (primært historikere), som har sat sig ind i et historisk emne og beskriver det. Det kan f.eks. være en historiebog, et opslag i et leksikon eller en artikel i en avis. Fremstillinger skal være objektive, relevante og på et passende niveau til en gymnasieopgave (undgå materiale beregnet på grundskolen). Det er bedst at bruge ret nye fremstillinger, som indeholder den nyeste forskningsbaserede viden.
Du bør altid bruge mere end én fremstilling til din opgave.
Kilder:materiale FRA fortiden:
Kilder er lavet af mennesker der levede ”dengang” (f.eks. dagbøger, breve, fotos, taler, partiprogrammer).
Du bør altid bruger mere end én kilde til din opgave.
Sådan finder du godt historiemateriale til din DHO:
Bibliotek.dk
Søg på www.bibliotek.dk
Et godt tip er at søge på fremstillinger udgivet af undervisningsforlag som Systime og Gyldendal. Disse bøger er beregnet på gymnasieelever og indeholder ofte både fremstilling og kilder
· Find en fremstilling (historiebog) på www.bibliotek.dk!
Undervisningsforlagenes hjemmesider
Søg efter historiebøger på www.systime.dkog http://gyldendal-uddannelse.dk/gymnasiet/historie. Dele af i-bøger kan være tilgængelige uden log-in. Desuden er det muligt at få gratis prøveadgang til materialet.
· Find en Danmarkshistorie på én af de to forlag nævnt ovenfor og undersøg muligheden for gratis prøveadgang til materialet!
Faktalink
http://skoda.emu.dk/faktalink.htmlkræver uni-login og giver adgang til over 500 artikler om aktuelle og samfundsrelevante emner, herunder historiefaglige emner. Artiklerne indeholder ikke blot information om emnet, men også videre links og henvisninger til mere materiale. Siden udgives af DBC (Dansk BiblioteksCenter).
· Undersøg om faktalink har en artikel om dit emne, f.eks. Det moderne gennembrud eller Industrialisering!
Gode hjemmesider til Danmarkshistorie
http://danmarkshistorien.dk/(udgivet af Århus Universitet. Indeholder både fremstilling og kilder til Danmarkshistorien)
https://arbejdermuseet.dk/bibliotek-arkiv/plads-til-os-alle/naar-baegeret-flyder-over-om-arbejdskampe/besaettelsen/ (Arbejdermuseets hjemmeside)
https://emu.dk/stx/historie?b=t6 (Hjemmeside under Undervisningsministeriet med kilder til forskellige historiske emner)
https://lex.dk/Modstandsbev%C3%A6gelsen_i_Danmark_1940-1945
https://modstand.natmus.dk/ (Modstandsbevægelsen arkiv)
https://videnskab.dk/(Siden har mange artikler om nyt fra videnskabens verden, herunder nyt om forskning i historiske emner)
· Gå ind på én af ovennævnte hjemmesider og find fremstillingsmateriale eller en kilde til din DHO!
Internettet generelt – google
Hvis du bevæger dig ud i en søgning ud på world wide web, det store internet, kan du finde en masse gode hjemmesider til arbejdet med historiefaget. Men du kan også finde utroværdige sider med historieforfalskning, fake news, hadesider og parodier. Selve det, at sådanne sider eksisterer, viser at nogen har interesser i at misinformere og påvirke dig, fordi historie er vigtigt. Vores fortolkning af fortiden er forbundet med vores nutidsforståelse og vores forventninger til fremtiden!
Vær altid kritisk overfor materiale du finder på internettet og brug din sunde fornuft. Undersøg f.eks.: Hvem har lavet siden? Er der kontaktoplysninger (se efter ”om os”)? Er siden opdateret for nylig? Hvad står der på siden? Er der værdiladet sprogbrug og stavefejl? Er der mange reklamer på siden? Hvad er formålet med siden? Er der dokumentation for sidens fremstilling af fortiden i form af henvisning til andet materiale/andre sider, som du har tillid til?