Hvad nu, hvis Corona virussen selv havde en mening, her er et bud derpå.

SARS-CoV-2 ©

Flot mit udseende er, syntes jeg selv, uskyldig jeg skabt blev med intentioner ingen, om kaos at skabe. Trods min lille størrelse, usynlig for de fleste, alligevel I alle mig nu kender, nu jeg mig foran jer udfolder, for optimale betingelser I giver, mig og mine virus venner, menneskers aftryk jo overalt på kloden findes.

På jordens bekostning I alt presser, resurser opbruges, dyrene og naturen mishandles, når I jer skal udtrykke, så læg ikke skylden på flagermus eller andre dyr, ret den anklagende finger mod jer selv og gransk jeres levevis, ellers vil jeres tid som race snart ophøre og blot fremstå som endnu et komma i jordens mange vingepust.

Med mikroskop jeg nøje granskes og navnet SARS-CoV-2 forskerne, mig i bås sat har, dog navnet Covid-19 I dagligt også bruger. Pandemi I siger, jeg har skabt, imens i mig i småstumper splitter, i iver, efter mine egenskaber at forstå, overlevelse siger jeg bare, for i mit virke, jeg jo kun min natur følger.

Venner, nu I pressede fremstår. Jeg ind mig, hos jer sniger og om jeres gener griber, og dem grundigt ryster til egen fordel, så jeres overlevelse på spil er, når I, i min favn ufrivilligt hviler og om vacciner og immunitet drømmer. Venner, glem det, tiltag nye jeg blot på finder, og muterer selvfølgelig gør, og mod andre værter blikket retter, for en overlever er jeg.

Vores gruppe virus i kalder, husk blot, før jeres opståen vi her var, og efter jeres forsvinden, vi stadig på jorden vil os befinde, overlevere som VI jo er.

Copyright Eva Tanni Andersen