Jeg har fået min egen side, hvor I kan se fotos og videoklip fra mit liv.

Der var engang …

Jeg er en springparakit han og er nu blevet 15 år gammel. Jeg kom til mit nuværende menneske for tolv år siden efter et ophold i en dyrehandel, da mine tidligere mennesker ikke mere ville have mig. De sagde, at jeg var for krævende og så blev jeg afleveret i dyrehandlen. Selv forstod jeg ikke rigtigt, hvorfor jeg blev sendt væk, for jeg ville jo bare i kontakt med dem og ikke lave ballade, så i begyndelsen var jeg meget ked af det og sad og krøb sammen på min pind uden lyst til at spise eller drikke, men følte mig meget alene og forladt.

Efterhånden som tiden gik, faldt jeg langsomt til ro og fandt mit "frække" jeg frem igen. Jeg begyndte også at udforske mit nye hjem som godt nok ikke var så stort, men til min glæde opdagede jeg, at jeg var i bur sammen med en flok dejlige damer. De var ikke af samme art som mig, men kanariedamer, så ind imellem var det nogle sure pip der kom fra dem, når jeg forsøgte at komme i nærkontakt eller ville lege.

Heldigvis var det nogle søde mennesker der var i dyrehandlen, og selv om de havde det med at glemme at give mig solsikkefrø nok, så jeg måtte protestere højlydt over denne mangel på opdragelse, så gik dagene og ugerne hurtigt. Jeg fik besøg af mange forskellige mennesker og selv om det gik meget godt med at jagte damerne og spise solsikkefrø, så var mit højeste ønske nu alligevel at komme ud i et menneske hjem igen og at jeg denne gang fik lov til at blive, for et dejligt hjem er nu alligevel det bedste for en "burfugl" som mig.

Jeg havde lagt mærke til et specielt hunkøns menneske som ved flere lejligheder var kommet hen til mit bur, hvor hun havde sat sig ned og snakket sødt og blidt til mig. Hun virkede meget sød og rar, så jeg forsøgte at gøre mig kostbar og så dejlig som det var muligt, men alligevel gik hun fra mig igen. Efter et par uger med charmen skruet helt op, bestemte hun sig heldigvis for, at nu skulle JEG med hende hjem og glad blev jeg, selvom jeg nu skulle forlade kanariedamerne, så var dette alligevel et stort øjeblik for mig. Så her begynder min nye historie...

Hilsen Nuser

Hvil i fred lille Nuser.

Nyd din nye frihed i fugle himlen, sammen med dine artsfæller, og de andre dejlige fugle, tamme som vilde, som har beriget mit liv med mange gode øjeblikke.