Fugletossen

Under denne menu finder DU eksempler på nogle af de situationer/oplevelser man kan komme ud for, når man holder fugle.

" Man ved at man er fugle ejer …"

Når man går ind i en legetøjsbutik og ekspedienten spørger, "hvor gammel er barnet?", og man uforvarent kommer til at sige: "jeg har ingen børn, det er til min fugl!".

Hvorefter ekspedienten mumler et eller andet og skynder sig hen i det fjerneste hjørne af butikken og kigger mistroisk på en.

Uden at købe noget forlader man butikken, imens begge parter tænker "den tosse!".

*

Når andre siger man har "pip" og man tager det som et kompliment.

*

Når man har opgivet kampen mod klatterne og bare accepterer at de hører til på bagsiden af computerskærmen eller fjernsynet.

*

Når man snakker i telefon, men overhovedet ikke hører efter fordi man har travlt med at grine af pipserne.

*

Når ens hjem i fældnings perioden ligner massakren af en pudekamp.

*

Når damen i den anden ende af telefonen ikke kan høre noget, for den fugl der lykkeligt sidder på ens skulder og pludrer løs.

*

Når man håber at gæsterne ikke opdager, at de små sorte prikker på lamperne faktisk ER fuglelorte.

*

Når der ligger en lille fugl og sover trygt på ens skulder.

*

Når fuglene syntes det er morsomt at gnave savsmulds tapetet i stumper og stykker.

Når man tager sig selv i at morgenrutinen er "god morgen piphans, molly, mussi, nuser pusser, ari, vipper .......osv osv.

*

Når man kommer på arbejde med en fugleklat i håret og små dun i madpakken.

*

Når man finder fjer i køleskabet og frøskaller i sengen.

*

Når man som det første råber "heeej pipsepiger!", når man kommer ind ad døren.

*

Når ens fugl fælder og den ligner et flyvende pindsvin, og man syntes at det er det SMUKKESTE SYN i verden.

*

Når andre siger: "hold da op hvor de larmer!" og man tænker, "næh, det er da ingenting".

*

Når pipperne i deres søgen efter rede materiale, kaster deres kærlighed på ens hovedhår, som de ihærdigt hiver ud et efter et.

Kunne de så bare nøjes med de grå hår, men her gør de "frække" fugle ikke forskel.

*

Når drengene bebrejdende kigger op på en, som om de siger: "Det der spiser vi IKKE!", når en ny fugleblanding introduceres for dem.