Storm ©

Storm, mit navn er,

skyer på himlen rundt farer,

træer nu kraftigt svajer,

blade i dans sig bevæger,

store som små jeg rusker,

paraplyer omkring flyver,

alle som en sig skutter.

Storm, mit navn er,

vand jeg nu fat griber,

ind, ud det hurtigt går,

op, ned det sig bevæger,

huse, biler det sig medtager.

Regn på ruden hårdt trommer,

imens de sig vasker,

i ly alle sig hurtigt søger.

Storm, mit navn er,

december, januar, februar,

i løst og fast jeg river,

vinteren her nu pisker,

skader jeg nok forvolder,

mine kræfter snart ud, ebber,

imens kvinden stille venter.

Storm, mit navn er,

kvinden sagte sukker,

i fryd hun forventer,

at nu, nu den kommer,

frem fra skyen den bryder,

se dråberne de spiller,

i lyset som krystaller,

solen min frelser,

ingen sig nu skutter,

ud i solen i stedet for springer.

Copyright Eva Tanni Andersen

TOP

Tik tak ©

Tik tak, tik tak, tak, tak, tak,

kommer nu,

snart, måske ikke,

store som små,

uden, inde, højt og lavt.

så fang mig hvis du kan.

Tik tak, tik tak, tak, tak, tak,

måske du ser, tja, nok ikke,

føle du sikker vil,

jeg griber, jeg tager, jeg giver,

så fang mig hvis du kan.

Tik tak, tik tak, tak, tak, tak,

alligevel du mig måler,

millimeter i kilometer, vigtige er,

så fang mig hvis du kan.

Tik tak, tik tak, tak, tak, tak,

genier mange og store,

i jeres forsøg, mig ingen set har,

på illusion jeg hviler,

husk blot derpå,

når du hånden ud rækker,

og jeg her står og iler dig forbi,

i livet dit.

Copyright Eva Tanni Andersen

TOP

Verden ©

Frem og tilbage jeg mig bevæger,

igen og igen, evigt søgende,

lidt mad i ny og næ,

for vand ikke det store behov.

Er verden stor eller lille,

hvem ved, jeg ved ikke.

Kammerater omkring mig altid er,

dog er fjender også lige her,

alle som en, vi i kor spørger:

Er verden stor eller lille,

hvem ved, jeg ved ikke.

Jeg har farver, gyldne skæl,

min verden er så våd,

men varm og rund,

her jeg altid mig opholder.

Er verden stor eller lille

hvem ved, jeg ved ikke.

De mig fortalt har,

min hjerne lille er,

dog tænker og føler jeg.

Er verden stor eller lille

hvem ved, jeg ved ikke.

Intet svar der mig gives,

imens jeg nu mod glasset mig trykker,

efter det svar jeg så ivrigt søger.

Dog alt dette nu glemt er,

se ned fra himlen der kommer,

mad til os alle falder,

så alt jo er såre godt,

for en akvariefisk,

som JEG jo er.

Copyright Eva Tanni Andersen