Medicinhåndtering 23/11

 Studiespørgsmål

Til Diabetes mellitus

Litteratur:

Munksgaard, Somatisk sygdom og sygepleje 2017

Nyrernes funktion 

1.    Repeter kort nyrernes funktion, side 608 

Nyrerne regulerer koncentrationen af en række stoffer i kroppen og udskiller affaldsstoffer og væske. Derudover danner nyrerne hormoner, som regulerer blodtrykket og dannelsen af røde blodlegemer. Nyrerne bidrager også til D-vitamins funktion i kroppen. Der løber cirka en liter blod gennem nyrerne hvert minut.

a.    Beskriv filtrering  

I nyrerne er der mange tusinder små filtreringsenheder kaldet nefroner, som renser blodet. De vigtigste næringsstoffer bliver tilbageholdt i blodet, og affaldsstoffer og overskydende væske udskilles i urinen, der via urinlederne løber ned i blæren. Når blodet pumpes gennem nyrerne, filtreres det.

                          b.    Beskriv resorption 

  Processerne sker i nefronerne (filtreringen) som består af Bowmans kapsel og et rørsystem. Ved reabsorption genoptages ioner, næringsstoffer og vand til blodet fra præurinen. Ved sekretion udskilles uønskede stoffer fra blodet. På den måde kommer stofferne ud af kroppen med urinen.

                          c.    Beskriv sekretion 

  Sekretion giver nyrerne en ekstra mulighed for at fjerne uønskede stoffer fra kroppen. Blandt de stoffer, som udskilles ved sekretion er hormoner, lægemidler, tilsætningstoffer fra levnedsmidler og visse organiske ioner uden ernæringsmæssig betydning.

                d.    Hvad betyder tærskelværdi?  

En tærskelværdi er en grænse for, hvor meget er et stof der kan reabsorberes i tubulus. Fx har glukose en tærskelværdi på 10mmol/l, hvilket vi sige  at hvis der er mere glukose i urinen end dette, så vil dette blive udskilt med urinen og derved ikke blive reabsorberes.

Er den højeste koncentration af et molekyle/ion, som nyrene kan transportere fra nyrekanalen til blodet. Er der en højere koncentration , forsætter overskudet ud med urinen

Bugspytkirtlen (pancreas) 

2.    Hvad producerer bugspytkirtlens endokrine kirtler? side 833 

a.    Beskriv insulins funktion. side 834 

Insulinens funktion i kroppen er at sænke blodglukosen og sikre, at blodglukosen ikke bliver for højt.  Efter måltiderne optager blodet store mængder monosakkarider fra fordøjelseskanalen, som skal videre til cellerne.  Insulin binder til receptorer i cellemembranens overflade, som følge åbnes transportproteiner og glukose bliver ført ind i cellen gennem cellemembran. 

b.    Beskriv glukagons funktion.  

Glukagons funktion i kroppen er at øger blodglukosen og sikre, at blodglukosen ikke bliver for lavt. ved at omdanne glykogen og aminosyrer til glukose. 

                                    i.Hvad sker der i leveren? 

Glukagon omdanner det store polysakkarid glykogen til glukose i leveren. Adrenalin kan ligeledes foretage denne proces, både i leveren og i cellerne.

                           c.    Hvad menes med blodglukose? 

 Blodglukose er den mængde glukose, der er i blodet. Den måles i mmol/l.

      d.    Forklar de hvad de røde og de blå pile viser. (Side 833) / tegning herunder  

Blå pile viser insulinens funktion i kroppen. Insulin sænker blodglukosen ved at få glukosen ind i celler eller lagre den som glykogen i leveren eller muskelceller. Desuden lagrer insulin fedt i depoter.

Røde pile viser glukagons funktion i kroppen. Glukagon øger blodglukosen ved at omdanne glykogen og aminosyrer til glukose.

Gule pile viser adrenalinens funktion i kroppen. Adrenalin øger blodglukosen ved at omdanne glykogen til glukose.

 Diabetes Mellitus side 844 - 855 

3.    Hvad er diabetes mellitus? 

(sukkersyge)

 -  Diabetes mellitus er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at optage glukose i cellerne er nedsat. Diabetes er en tilstand, hvor cellerne ikke får tilført tilstrækkeligt med glukose, selvom der er et højt blodglukose niveau. Glukose ophobes derfor i blodet. Årsagen er for lidt insulin og/eller at receptorerne på cellerne ikke reagere på insulin.

               4.    Beskriv årsager til diabetes mellitus type 1.

-       Type 1 diabetes skyldes at de celler i bugspytkirtlen der producerer insulin bliver ødelagt af kroppens eget immunapparat. Hvilket kaldes en autoimmun sygdom.

-      Årsagerne til diabetes type 1, er en kombination af arv og miljø. Både gener, og faktorer udefra spiller en rolle.

• Blodglukose reguleres af tre hormoner :

• Insulin ( blå ) Pile sænker blodglukosen ved at få glukose ind i celler eller lagre den som glykosen i leveren eller muskelceller. Desuden lagre insulin fedt i depoter.

• Glukagon ( røde pile) øger blodglukosen ved at omdanne glykogen og aminsyre til glukose

• Adrenalin ( gule pilr) øger blodglukosen ved at omdanne glykogentil glukose.

                 5.    Beskriv årsager til diabetes mellitus type 2 

 Årsagen til, at nogle mennesker udvikler type 2-diabetes, skyldes et samspil af flere faktorer. Nogle faktore knytter sig til ens gener og det miljø, man er vokset op i, mens andre har at gøre med, hvordan man lever.

                   a) Hvilke faktorer øger risikoen for insulinresistens? 

Faktorer man ikke kan påvirke eller ændre på:

·      Køn

·      Aldre

·      Etniske oprindelse

·      Gener

·      Andre sygdomme (bl.a. PCOS og graviditetsdiabetes)

Faktorer man kan påvirke eller ændre på:

·      Vægt

·      Fysiske aktivitetsniveau

·      Blodtryk

·      Rygning

·      Kost

6.    Nævn og forklar symptomerne på diabetes mellitus,

-   Forhøjet blodglukose (hyperglykæmi)

-   Øget diurese (polyuri) hyppige vandladninger (pollakisuri)

-   Følelse af tørst (polyddipsi) nedsat hudgurgor og tør hud.  Træthed glukose i urinen (glukosuri) og ketostoffer i urinen (ketonuri)   Urinvejsinfektion vægttab nedsat syn. side 849 

7.    Hvad sker der med fedtsyrerne, når man har diabetes mellitus, side 848 

 Fedtdepoterne bliver omsat til fedtsyrer, som bliver ført til blodet. For at skaffe energi nedbryder leveren fedtsyrer til ketonstoffer, fx acetone, som bliver udskilt til blodet.

8.    Hvad er glukosuri og ketonuri? 

• Glukosuri er forekomst af glukose i urinen. Tilstanden kan påvises ved stixundersøgelse.

• Ketonuri er ketonstoffer i urinen. Hvis man har ketonuri, men uden hyperglykæmi eller glukosuri er det udtryk for forbrænding af fedt fra fedtdepoterne. Hvis man derimod har ketonuri med hyperglykæmi og glykosuri, så er det et udtryk for løbsk forbrænding af fedt fra fedtdepoterne pga. Mangel på insulin. Dette kan udvikle sig til en ketoacidose.

9.    Forklar huskereglen 4710, side 850 

Huskereglen 4710 benyttes til at huske værdierne for at den normale blodglukose ligger mellem 4 og 7 mmol/l men ikke over 10 mmol/l.

Akutte komplikationer 

10. Hvordan kan hyperglykæmi opstå? – Hvorfor? 

Hyperglykæmi opstår når blodsukkeret er for højt, dette skyldes at kroppen mangler insulin. Årsagen hertil kan enten være, at der er givet for lidt insulin, eller at behovet for insulin er steget. Dette sker typisk, hvis diabetikere bliver ramt af en infektion/sygdom/stress.

                11. Hypoglykæmi 

a.    Beskriv symptomerne på insulinføling 

-        Fornemmelse af uro

-        Ryster på hænderne

-        Svimmelhed

-        Svedtendens

-        Hurtig puls og hjertebanken

-        Humørsvingninger

-        Føler sult

-        Hovedpine

                          b.    Beskriv symptomerne på insulintilfælde 

-        Usikker gang

-        Langsom, usammenhængende tale

-        Aggressiv opførsel

-        Trist, grædende og/eller syngende

                           c.    Beskriv symptomerne på insulinchok   

-        Sult

-        Sved

-        Rysten

-        Koncentrationsbesvær

-        Hjertebanken

-        Blodsukker under ca. 3.9 mmol/l

                 12. Hvad sker der når blodets pH er under 7,37.
Når pH værdien i blodet kommer under 7,37 opstår der en syreforgiftning,  fordi der dannes for meget ketonstof. Denne tilstand kaldes for ketoacidose.

Ketoacidose opstår ofte, fordi diabetes type 1 mellitus ikke behandles og derved stiger koncentrationen af ketonstofferne i blodet, hvilket sænker pH værdien.  

                 13. Nævn og forklar symptomerne på ketoacidose 

 De typiske symptomer på Ketoacidose er:

• Udåndingsluften, lugter af acetone

• Øget tørst

• Sure opstød

• Oppustet mave

• Hævede øjne

• Ømme led og muskler

• Hyppige vandladninger

• Utilpashed med kvalme

• Hovedpine

• Synsforstyrrelser

• Opkastning (det kan forekomme at opkasten ligner kaffegrums)

• Forstoppelse

Diabetisk acidose opstår, fordi medicinbehandlingen er stoppet, eller fordi der ikke bliver tilført nok insulin i forhold til behovet, fx ved sygdom.

Når kroppen mangler insulin, kan cellerne ikke optage sukker fra blodet. Hvis der dannes for mange katostoffer, vil blodet blive surt. Når det bliver surt, får blodet en lav pH-værdi (acidose)

Når blodsukkeret er for højt, påvirker det også væskebalancen i kroppen. De store mængder sukker i blodet trækker væsken ud af cellerne. Det betyder, at man kommer i underskud af væske.

Sendiabetiske komplikationer side 851-853

14.  Hvad er grunden til at borgere med diabetes mellitus udvikler senkomplikationer? 

 Hvis blodglukosen er blevet dårligt reguleret, opstår der senkomplikationer. Ved type 2 diabetes er senkomplikationer ofte de første symptomer. Det udgører 50%.

15. Beskriv senkomplikationer fra: 

a.    Nyrerne - nefropati  

Kapillærerne i  Browmans kapsel bliver forandret, så større molekyler kan trænge igennem. Hvilket bliver forstærket ved for højt blodtryk. Der kan også forekomme protein i urinen.

Der kan også opstå ødemer i kroppen.

Åreforkalkning kan føre til dårlig blodforsyning i ben og fødder, der kan give ‘Vinduekiggersyndrom’.

Der kan opstå skader på karvægende, der øger risiko for angina pectoris, tromber og emboli, i hjernen eller hjertet.

b.    Kar – arteriosklerose 

 Stor koncentration af glukose i blodet, øger det osmotiske tryk. Og der bliver trykket væske ud i blodbanerne og derved skabes et forhøjet blodtryk. Der forstærker årforkalkning, der øger aflejringerne af kolesterol i kar væggen

c.    Det perifere nervesystem – neuropati 

 Nedsat cirkulation i de kar, som forsyner cellerne med ilt og næringsstoffer. Når nervecellerne ikke modtager disse bliver deres stofskifte forstyrret, og de bliver ødelagt.

Forstyrrelserne påvirker de lange nervebaner i benene, arme og hænder.

d.    Øjnene – retinopati 

 Grundet manglende ilt til øjets kar, danner årehinden flere kar, der fletter ind over nethinden. Når lyset skal gennem disse kar, giver det slørede syn. Karrene kan vokse og give nethindeløsning.

Ved forhøjet blodtryk, kan disse kar briste og blødningen øger det slørede syn. Og kan give blindepletter.

Folk med diabetes har højere tildens til at få grå stær, grundet glukoseaflejringer i linsen og grøn stær grundet nedsat afløb af øjets indre væske.

e.    Huden – diabetiske sår på fødderne  

Der opstår forsnævring i arterierne, der giver dårlig til førelse af ilt og næringsstoffer. Derfor har sår svære ved at hele. Og at sårende letter opstår.

Det mindskes følelse i fødderne, gør at det er svære at føle varme, kulde og tryk. Det vil sige at de ikke kan mærke om skoen er forstram, eller et fodbad for varmt. Da der dannes mindre sved, revner fødderne nemmer.

Undersøgelser, behandling m.m. side 854-855 

16. Hvilke undersøgelser foretages hos borgeren med diabetes mellitus? 

 Undersøgelser af monitorering af person med diabetes mellitus kan variere på hvilke type diabetes man har.

• Blodsukkermålinger

• HbA1c-test- måler den gennemsnitlige blodsukkerkontrol over de sidste 2-3 måneder. 

• Lipidprofil - hjælper med at vurdere risikoen for hjerte-kar-sydomme.

• Nyrefunktionstest- bruges til at vurdere nyrefunktioner

• Blodtyksmåling- kontrol af blodtrykket for at mindske risikoen for hjerte-kar-sydomme

• Fodsundhedsevaluering - undersøgelse af fødderne er vigtig for at forebygge sår infektioner

• Øjenundersøgelser- undersøgelse fortages for at opdage eventuelle øjenproblemmer

• Vaccinationer - mennesker med diabetes anbefales at få infuenzavaccination årligt og pneumokokvaccination for at forebygge infektioner.

• Vægtkontrol - kontrol af kropsvægt og kropsfedt er vigtig for at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

                 17. Hvad sker når borgeren får feber? 

Ved febersygdom stiger insulinbehovet med 20-25% for hver grad temperaturen stiger. Det skyldes at kroppens følsomhed for insulin nedsættes. Man risikerer derfor at få for højt blodsukker, hvis man ikke øger sin insulin.

Dit blodsukker stiger ved febersygdom, fordi din krop frigiver stresshormoner, når du er syg. Hormonerne får din lever til at øge mængden af sukker i dit blod. Hormonerne kan også gøre, at din insulin virker mindre effektivt.

                 18. Hvordan skal insulinpræparaterne opbevares? 

• Køleskab- de fleste insulintyper skal opbevares i køleskabet ved en temperatur mellem 2-8 grader Celsius. Opbevar insulinflasker og -patroner væk fra fryseren og undgå at fryse insulinet, da det kan ødelægge det.

• Undgå direkte sollys og varme – insulin bør ikke udsættes for direkte sollys eller høje temperatur. Skal derfor opbevares væk fra vinduer og radiatorer for at undgå opvarmning.

• Stuetemperatur- nogle insulintyper ved stuetemperatur i en kort periode. (en pung eller taske under rejser)

• Hold insulin I original emballage- for at beskytte det mod lys og forhindre kontaminering

 Ny forsking viser at insulin kan holde sig 25 dage uden at miste effekt, hvis det opbevares mellem 2-37.

Hvilket er rigtig godt for div. U lande. Hvor køle plads kan være et problem.

Forebyggelse side 855 

19. Hvordan forebygges diabetes mellitus? 

• Sund kost. Man skal spise afbalanceret kost som f.eks. frugt, grøntsager, fuldkorn, magre proteiner og sunde fedtstoffer. Man skal Begrænse indtaget af forarbejdet mad, raffinerede kulhydrater og sukkerholdige drikke.

• Regelmæssig fysisk aktivitet, såsom 30 minutter moderat motion de fleste dage om ugen

• Opretholde en sund vægt.

• Undgå tobaksprodukter

• Moderat alkoholindtag

• Genetisk risikovurdering. Hvis der er en familiehistorie med diabetes, kan det være klogt at være særligt opmærksom på livsstilsvalg for at reducere risikoen.

• Stresshåndtering.

                20. Hvorfor er motion vigtig for en borger med diabetes mellitus?

• • • • • • • • • Motion er vigtigt for borgere med diabetes mellitus af flere grunde:

                • Motion hjælper kroppen med at bruge blodsukkeret som energi og øger cellernes følsomhed over for insulin. Dvs. det kan bidrage til at kontrollere blodsukkerniveauet.

                • Fysisk aktivitet forbedrer kroppens evne til at bruge insulin.

                • Regelmæssig motion opretholder en sund vægt eller reducerer overskydende vægt.

                • Motion bidrager til at forbedre kolesterolniveauer og regulere blodtrykket. Dette er vigtigt for at forebygge hjerte-kar-sygdomme, der ofte er forbundet med diabetes.

                • Fysisk aktivitet frigiver endorfiner, hvilket kan forbedre humøret og mindske følelsen af træthed, som nogle personer med diabetes kan opleve.

                • Regelmæssig motion kan bidrage til en bedre søvnkvalitet.

                • Motion kan hjælpe med at reducere stressniveauet.

•