Hvad er RPA?
Hvad er RPA?
Forside > Hvad er RPA?
Robotic Process Automation (RPA) er en implementering af et stykke RPA-software, der efterligner en medarbejders adfærd i håndteringen af organisationens IT-systemer.
RPA benævnes også som procesautomatisering og kaldes ofte for en virtuel kollega, digital assistent eller digital kollega, idet RPA-softwaren arbejder inde i organisationens IT-systemer på helt samme måde som en medarbejder.
RPA kan efterligne et menneske og betjene en pc gennem det samme interface, som et menneske bruger. RPA kan funktionsmæssigt sammenlignes med en makro i fx. Word og Excel, hvor handlinger kan optages og efterfølgende afspilles uden medarbejderens indblanding.
Fordelen ved makroer er, at man er 100% sikker på, at den samme rutine gentages på samme måde hver gang. Softwarerobotter fungerer ud fra samme logik, blot kan de meget mere end Office-pakkens makroer, og de gør det på et splitsekund, men er helt afhængige af, at arbejdsrutinen er ensartet fra gang til gang.
Man kan sige at RPA er din organisations Forest Gump! Hvad skal det betyde? Kontorrobotten (RPA) udfører sit arbejde ualmindelig hurtigt og pligtopfyldende. Men klog er den ikke. RPA-software kan kun forstå det, man koder den til. Hvis nogle forhold ændrer sig eller er uregelmæssige, så kan man ikke være sikker på, at robotten opdager det.
Generelt kan RPA effektivisere processer i mange forskellige forretningsfunktioner, herunder bl.a. Økonomi/Finans, Administrationen, Salg, Kundeservice, HR mv.
Softwarerobotter kan logge ind, indtaste, kopiere, beregne, indsamle information, betale regninger, udføre kontroller, strukturere data, oprette kunder/varer, opdatere rapporter, copy/paste mellem systemer, hvor der ikke eksisterer egentlige integrationer og meget mere.
Forskellen mellem robotten og medarbejderen er, at den gør det meget hurtigere end sine menneskelige kolleger og den arbejder 24/7.
RPA er for det interne workflow i en organisation, hvad en rigtig robot er for arbejdsgangene i en produktionsvirksomhed. Hvor bilfabrikantens robot samler biler, så optimerer RPA’ens softwarerobotter organisationens interne arbejdsgange og automatiserer en lang række af de menneskelige administrative arbejdsopgaver.
Der er ikke mange begrænsninger på anvendelserne, så længe der er en brugergrænseflade, som RPA-robotten kan operere på – samt entydige regler.
Softwarerobotten kan indgå i arbejdet sammen med en medarbejder og varetage dele af en proces eller udføre hele opgaven selv. Det kan være i starten af en proces, i slutningen af en proces, i midten af en proces, igennem processen eller hele processen.
RPA er uafhængig af teknologi og kan genskabe handlinger på tværs af systemer og kræver ikke, at der brydes ind i det eksisterende IT system.
RPA har funktioner, der gør det muligt at håndtere data i og mellem flere applikationer og kan fx modtage en e-mail, der indeholder en faktura, udtrække dataene og derefter indtaste dem i et bogføringssystem.
RPA software kan kombineres med de mange eksisterende løsninger og services baseret på kunstig intelligens (AI) og machine learning (ML) og dermed udvide mulighederne for procesautomatiseringen.
Nogle gange diskuteres det, om RPA i virkeligheden kun er kortsigtede løsninger, der kompenserer for manglende sammenhæng mellem systemer. Spørgsmålet er derfor om integrationer mellem de forskellige systemer ville være mere ideelle? Det findes der faktisk ikke noget rigtigt eller forkert svar på!
RPA er ikke svaret på alle manuelle og integrationsmæssige udfordringer i organisationen. RPA bør som alle andre værktøjer kun benyttes, når det giver mening.
RPA bruges typisk i tilfælde af mange gentagne opgaver, løbende rapportering, arkivering af dokumenter etc.. Der er også eksempler på, at RPA kan være en god løsning i midlertidige forretningsprocesser, fx ved datakonverteringer og ETL (Extract, Transform and Load), når data skal migreres fra ét system til et andet.
RPA kan på samme måde også virke som en mere permanent integration mellem ét eller flere systemer. Særligt i de tilfælde, hvor det ellers vil være meget omkostningstungt at skrive en egentlig integrationskode.
Et supergodt eksempel på dette er til ældre legacy-systemer, hvor kildekoden ikke længere er tilgængelig, hvorfor brugergrænsefladen er den eneste vej ind og ud af applikationen. Et andet eksempel er, at en udviklingslicens til den givne applikation er dyr, eller at udviklingen kræver specialister tilknyttet til produktet.
RPA bør ikke anvendes:
Hvis der allerede er solid systemunderstøttelse af transaktioner og arbejdsgange.
Hvis der kræves fortolkning, forståelse af en kontekst og menneskelig interaktion.
Det er meget vigtigt at understrege, at RPA ikke kun er en opgave for forretningen, men også involverer IT, så organisationen dermed sikrer sig løsninger, der er holdbare. Et RPA-projekt er både et forretnings- og IT-projekt.
Udvalgte definitioner på 'What is RPA?'.
Wikipedia: 'Robotic process automation also called robotic automation (abbreviated as RPA or RPAAI) is an emerging form of clerical process automation technology based on the notion of software robots or artificial intelligence (AI) workers.'
UiPath: 'Robotic Process Automation is the technology that allows anyone today to configure computer software, or a “robot” to emulate and integrate the actions of a human interacting within digital systems to execute a business process.'
Gartner: 'Robotic process automation (RPA) is a productivity tool that allows a user to configure one or more scripts (which some vendors refer to as “bots”) to activate specific keystrokes in an automated fashion.'
IDC: 'RPA software is an emerging technology that automates tasks performed by humans by mimicking and playing back how workers perform the repetitive portions of their job.'
Investopedia: 'Robotic process automation (RPA) occurs when basic tasks are automated through software or hardware systems that function across a variety of applications, just as human workers do.'
Symphony: 'Any capability (software and services) that allows you to transact in any IT application or website, typically in the same way a human would, to automate complex, rule-based work.'
Institute for Robotic Process Automation & Artificial Intelligence: 'Robotic process automation (RPA) is the application of technology that allows employees in a company to configure computer software or a “robot” to capture and interpret existing applications for processing a transaction, manipulating data, triggering responses and communicating with other digital systems.'