Robotic Process Automation (RPA)

Velkommen

Velkommen til Robotic Process Automation (RPA). Der er værdi i RPA for næsten alle organisationer.  Softwarerobotter kan potentielt føre til 'triple win', hvis både medarbejdere, arbejdsgivere og kunder/borgere får værdi af automatiseringen.

Spørgsmålet er derfor ikke, om implementering af en RPA løsning er nødvendig, men mere, hvornår og hvordan initiativet skal sættes i gang. Kinesisk ordsprog: "Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn og andre bygger vindmøller." 

Det kinesiske ordsprog er både slidt og fortærsket. For mange er det rigtig træls at høre på, når man ikke har kræfter eller overblik til at bygge hverken det ene eller det andet. 

Mange organisationer kan opleve, at de sidder og bygger læhegn, for det er de eneste byggematerialer, der lige er for hånden. Har man ikke masser af glasfiber til vindmøllerne, men kun lidt kviste og planker, ja så bliver læhegnet det, der dukker først op. 

Det bør dog høre med til enhver leders mindset og strategi, at kunne se muligheder i digitaliseringen, og sætte dem i spil, så organisationen bliver en aktør i automatiseringsrejsen.

I organisationerne er der brug for 'vindmøllebyggere', der kan se potentialer i RPA og udnytte forandringens vinde til at skabe noget nyt og godt, i stedet for at forsøge at skærme og gemme sig for blæsten. 

Det gælder om at være visionær, innovativ og omstillingsparat, og ikke bare fortsætte som man plejer bag læhegnet. Hvorfor bruge tid på at finde en nål i en høstak eller løse rutineopgaver manuelt, når man kan få en lynhurtig softwarerobot til at gøre det?

Automatisering er ikke længere kun en 'nyttig teknologi'. Det er nu en 'strategisk løftestang', der leverer håndgribelige forretningsresultater, der driver organisationens performance. Det fremskynder og forenkler også digital transformation for organisationer, der håndterer bredere udfordringer såsom stigende inflation, en kvalifikationskløft og forsyningskædeproblemer.

Danske UIPath Case Studies

Automatisering er ikke længere en ny teknologi

Automatisering skal ses som en kritisk facilitator for enhver moderne organisation på tværs af brancher til at overleve i en meget omskiftelig verden. Automatisering spiller en helt central og afgørende rolle i at løse flere forskellige strategiske udfordringer:

Dette website vil give både ledere og medarbejdere en klar forståelse af den strategiske værdi af automatisering, samt få indsigt i, hvordan RPA kan hjælpe dem med, at transformere deres forretning.

2024 Automatiserings Tendenser

UIPath har november 2023 kommet med deres bud på syv automatiserings- og AI-tendenser i 2024. Tendenserne er baseret på den indsigt, som UI Path har opnået ved at arbejde med mange tusind kunder rundt om i hele verden. De har også inkorporeret tekniske eksperters perspektiver samt resultaterne af globale undersøgelser i deres bud på tendenser.

Trend 1:  Med hjælp fra automatisering fremskyndes AI. 

AI er helt i front og i fokus på mange bestyrelsers og virksomhedsledernes dagsordener. De er på udkig efter kortsigtet og håndgribelig værdi for at realisere deres AI-ambitioner. Automatisering er en gennemprøvet og effektiv måde til at fremskynde AI-implementeringen. 

Trend 2: AI-automatiseringsbrug bliver 'hot'.

Visse AI-automatiseringsløsninger vil opleve en hurtig vækst, herunder intelligent dokumentbehandling, proces- og opgavemining samt automatiseret test.

Tendens 3: Den 'gennemsigtige' organisation kommer i fokus.

De bedst drevne organisationer vil anvende AI-drevet proces- og opgavemining til at tage 'røntgenbilleder' af deres processer. På den måde vil de få et optimalt indblik i deres arbejdsgange og arbejdsopgaver. På den måde kan de hurtigt få identificeret flaskehalse, ineffektivitet og konstant holde performance højt.

Trend 4: 'Copilot' - Virtuelle kollegaer.

Der vil komme flere virtuelle skrivebordsassistenter, som medarbejdere kan tale med i almindeligt sprog. De vil have en fantastisk evne til at forstå, hvad du skal have gjort - og hvad de kan gøre for dig. Mange videns-medarbejdere vil undre sig over, hvordan de nogensinde fik udført deres arbejde uden deres virtuelle kollega.

Trend 5: Der er et nyt 'step up' med 'auto' inden for automatisering.

AI kan dramatisk udvide paletten for, hvad maskiner kan gøre for mennesker. Automationsindustrien vil benytte sig af denne situation. 

Trend 6: Sikker kunstig intelligens bliver et fokus for handling.

Organisationer vil finde effektive måder til at håndtere AI risici. Dvs. udarbejdelse og håndhævelse af styringsregler, design af AI-systemer med robuste procedurer for sikkerhed samt udvælgelse af leverandører og partnere, der hjælper dem med at praktisere 'ansvarlig AI.' 

Der vil også komme nye regler og krav fra regeringer og offentlige myndigheder. 

Trend 7: Redefinere hvad arbejde er.

AI er en teknologi, der vil komme til at ændre verden. Det tvinger organisationer og medarbejdere til genoverveje, hvad menneskeligt arbejde egentligt betyder, samt de kompetencer, der kræves for at få succes i en AI-rig verden. 

Vil du være på forkant med nyheder og temaer inden for RPA? Tryk her

Hvad siger dansk erhvervsliv om RPA?

Robotter kan øge effektiviteten mange steder i erhvervslivet. Ikke bare i produktionen, men også på en lang række administrative områder. 

Brugen af administrative robotter er et umiddelbart første skridt i digitaliseringen af mindre og mellemstore virksomheder – og det er en udvikling der vil få enorm betydning for danske virksomheder nu og i fremtiden. 

Selvom administrative robotter allerede har fået en plads i mange virksomheder, så er potentialet stadigvæk stort. Både for at brede anvendelsen ud til flere virksomheder og for at anvende robotterne på endnu flere områder.

De administrative robotter kan hjælpe med de gentagne processer. På den måde sikrer vi at danske virksomheder får muligheden for at arbejde mere effektivt, så de kan få frie hænder til at skabe mere værdi.”  / Citat: industriensfond.dk, marts 2019 / Video: Tryk her

Det sværeste er ikke at udvikle noget nyt - det er at stoppe noget eksisterende!

Du får på websitet indblik i følgende områder:

+ RPA vinder hurtigt frem

De seneste fem år har RPA vundet hurtigt frem globalt, som et værktøj til at automatisere manuelle arbejdsopgaver. 

Den primære driver har typisk været tidsbesparelse, men i dag bliver RPA også brugt i organisationer, hvor besparelser ikke alene udgør business casen. Det er derimod datakvalitet og arbejdstrivsel. 

+ Videndeling

Hvis din organisation ikke kan hente viden og inspiration om RPA fra kolleger og konkurrenter i din branche, så er dette website et besøg værd. Det gælder uanset om organisationen er stor, mellemstor eller lille.

På websitet bliver der løbende tilføjet nyheder samt praktiske eksempler på anvendelse af RPA samt viden og inspiration til opbygning af ’best practice’ indenfor området. 

Websitet henvender sig til alle som gerne vil vide mere om RPA/softwarerobotter og er interesserede i teknologien samt udfordringerne og mulighederne forbundet hermed. 

+ Forudsætninger

Der kræves ingen forudsætninger for at lære at tænke i automatisering med RPA. Det er selvfølgelig en fordel, at du har interesse og flair for digitalisering samt teknologi generelt.

+ Langsigtet investering

Du bør bruge tid på at sætte dig ind i RPA, hvis du har modet til at handle på digitaliseringen. Du bør ikke tøve, fordi så kan det blive et problem. 

Softwarerobotter er en god langsigtet investering og udgiften har meget hurtigt har tjent sig ind igen. Robotterne er ikke så svære at komme i gang med, som mange måske tror.

Investering i RPA kan have en meget kort tilbagebetalingstid ( 1, 2, 3 eller flere måneder.) Det afhænger helt af processens ensartethed, antallet af transaktioner samt tidsbesparelse.

På websitet vil du også få indblik i arbejdet med værktøjerne: