Groove

GROOVE-analyse

Når vi i musik snakker om groove snakker vi om måden hvorpå en rytmegruppe spiller sammen. Hvilke roller har instrumenterne. Med rytmegruppe menes:
de instrumenter som spiller gentagende mønstre - oftest trommer, bas og akkordinstrumenter (f.eks. guitar og klaver):
Groove-analyse ser på:

det rytmiske samspil mellem instrumenterne i nummeret.
I pop-/rockmusik er dette samspil ofte ostinatbaseret.
I meget pop-/rockmusik kan vi beskrive et eller flere grooves for et nummer.
Vi kan godt komme ud for numre, hvor samspillet ændrer sig flydende eller ændrer sig hele tiden, og her kan det være sværere at beskrive et groove. Sjældent i pop/rockmusik

Når vi analyserer et groove er særligt 3 parametre centrale: aktivitetsniveau, komplementærrytmik, beatmarkeringer/off-beat. Det kan lyde avanceret, men dækker over nogle forholdsvis enkle idéer:

Aktivitetsniveau handler grundlæggende om, om hvor meget der sker i rytmegruppen.

Komplementærrytmik. Instrumenter er komplementærer når de spiller på forskellige tidspunkter i musikken. Dvs, at de fylder hinandens "pauser" ud i musikken. Vi kalder det komplementærrytmik når instrumenterne "svarer" hinandens rytmer i en form for "call-response".

Beatmarkeringer/off-beat beskriver om et instrument spiller på de primære slag (et, to, tre og fire-slaget i 4/4) eller om de spiller mellem slagene på "og-slagene" - kaldet off-beats.

Begreber der benyttes til Groove-analyse:

Pulsmarkering

Her lægger rytmen sig ”i” pulsen. Når rytmen bruger 8.-dele eller 16.-dele, underdeler den samtidig pulsslagene – hvilket har stor betydning for rytmens karakter og intensitet

Betoninger

Nogle taktpositioner er mere betonede end andre: slagene er betonede, mens underdelingerne er ubetonede. Tilsammen danner de et betoningsmønster:

Modrytme: Offbeat

I offbeatrytmer betoner man modsat i forhold til pulsen. 1-slaget og 3-slaget er stærkest: derfor er det en modrytme at betone 2 og 4 – hvilket kaldes afterbeat.

8.dels-Off-beat er beskrivelsen af slagene 1og, 2og osv
16.dels-Off-beat er beskrivelsen af slagene "1så" og "1såogså"

Lift

Et lift er et enkeltstående offbeat – hvor man kan sige at markeringen af et slag er liftet (”løftet”) frem til en off-beatposition. Kaldes også en synkope.

Man kan også lifte på 16.-delsniveau:

Modrytme: Clavesrytmer

Clavesrytmer er en særlig type modrytme, hvor hver 3. underdeling markeres. I det normale 4/4-betoningsmønster er det derimod hver anden.

Komplementær-rytmik

Komplementærrytmik er det forhold at forskellige stemmer eller instrumenter fylder hullerne ud i hinandens rytmer. Der hvor det ene instrument spiller, holder de andre pauser. Et komplementærrytmsk groove kan ofte have et let og organisk udtryk. Som i Stings: ”Englishman in NY”.

Sammenfald

Det modsatte af et komplementærrytmisk groove, er et groove præget af sammenfald – hvor alle instrumenter spiller på de samme taktpositioner. Et sådant groove kan ofte være tungt og massivt, som fx Sex Pistols ”Problems”.

Pulsmarkering eller modrytmik

Udtrykket vil dog ofte også handle om hvorvidt groovet er modrytmisk eller pulsmarkerende. Groovet i ”Englishman...” er også let fordi det er meget modrytmisk. I ”Problems” er det også tungt fordi det er relativt pulsmarkerende. I de fleste poprocknumre er det bunden – den nederste del af groovet: bas og trommer som er overvejende puls-markerende, mens de ”højere” lag:

akkordinstrumenter og sang vil være overvejende modrytmisk, fx i Beatles’ ”Things We Said Today”: Hvor der også er en god blanding af komplementær-rytmik og sammenfald

Ostinat

Er navnet på en melodisk/rytmisk figur der gentages. Basgangen til højre er et basostinat, mens de fleste andre stemmer på denne side er rytmiske ostinater.

Anslagsskema

For at synliggøre aktivitetsniveau, komplimentærrytmik, beatmarkeringer/off-beat kan det være en god idé at opstille et anslagsskema.

Et anslagsskema er et "gitter" vi kan bruge til at krydse af hvornår hver musiker slår sit instrument an i en udvalgt del af en sang. Efterfølgende kan vi se på antallet og placeringen af vores krydser for at vurdere om nummeret gør brug af off-beats eller beatmarkeringer? Om der er komplimentærrytmik?

Og hvor højt et aktivitetsniveau der er i den del af sangen vi analyserer.

Eksempel "Fuck You" af Cee-lo-Green og Bruno Mars fra 2010.

Anslagsskema for 1. omkvæd ved tiden 0:15

Her ser vi et anslagsskema for en takt. Ud fra skemaet kan vi konkludere at:

Formledet har et relativt lavt aktivitetsniveau - der er relativt få krydser i skemaet.
Der er tydelig komplementær rytmik i denne del af sangen - Der er krydser ved bongotrommen og shakeren hver gang der er stille i bas og piano.

Anslagsskema for 2. omkvæd ved 1:15

Sammenligner vi 1. omkvæd med anslagsskemaet for sangens 2. omkvæd se en forskel. Ud fra anslagsskemaet for 2. omkvæd kan vi konkludere at:

Formledet har et relativt højt aktivitetsniveau - der er relativt mange krydser i skemaet.
Der er ikke komplementær rytmik i denne del af sangen - Krydserne ligger i vid udstrækning sammen på de samme slag.
Der er tydelig beatmarkeringer - bækkenet har krydser på alle 4 slag, ikke på nogen "og-slag". Bassen og storetrommen markerer 1- og 3-slaget, lilletrommen markerer 2- og 4-slaget (afterbeat).

Opgave: Smuk og Dejlig

Lyt til Anne Linnets "Smuk og Dejlig". Brug nedenstående grooveskema til at lave en grooveanalyse, hvor I ser på:

Aktivitetsniveau for Guitar 1, Guitar 2, Bas, Tamburin, Stortromme.
Nodeværdier der anvendes i Guitar 1, Guitar 2, Bas, Tamburin, Stortromme.
Spilles beat-markeringer/pulsmarkering i Guitar 1, Guitar 2, Bas, Tamburin, Stortromme?
Betoninger i Guitar 1, Guitar 2, Bas, Tamburin, Stortromme
Spilles der modrytmer - dvs. Off-beat/afterbeat i Guitar 1, Guitar 2, Bas, Tamburin, Stortromme
Spilles der lifts i Guitar 1, Guitar 2, Bas, Tamburin, Stortromme
Spilles der clavesrytmer i Guitar 1, Guitar 2, Bas, Tamburin, Stortromme
Spilles der komplementærrytmik mellem Guitar 1, Guitar 2, Bas, Tamburin, Stortromme?
Spilles der sammenfald i Guitar 1, Guitar 2, Bas, Tamburin, Stortromme?
Spilles der ostinater i Guitar 1, Guitar 2, Bas, Tamburin, Stortromme?
Prøv at lave et anslagsskema over takt 1 og takt 2

Opgave: I Shot the Sheriff

Lyt til til Bob Marley's "I Shot The Sheriff" (1973). Brug nedenstående grooveskemaet til at lave en grooveanalyse, hvor I ser på:

Aktivitetsniveau for Guitar 1, Guitar 2/klaver, Bas, Trommer.
Nodeværdier der anvendes i Guitar 1, Guitar 2, Bas, Tamburin, Stortromme.
Spilles beat-markeringer/pulsmarkering i Guitar 1, Guitar 2, Bas, Tamburin, Stortromme?
Betoninger i Guitar 1, Guitar 2/klaver, Bas, Trommer.
Spilles der modrytmer - dvs. Off-beat/afterbeat i Guitar 1, Guitar 2/klaver, Bas, Trommer.
Spilles der lifts i Guitar 1, Guitar 2/klaver, Bas, Trommer.
Spilles der clavesrytmer i Guitar 1, Guitar 2/klaver, Bas, Trommer.
Spilles der komplementærrytmik mellem Guitar 1, Guitar 2/klaver, Bas, Trommer.?
Spilles der sammenfald i Guitar 1, Guitar 2/klaver, Bas, Trommer.?
Spilles der ostinater i Guitar 1, Guitar 2/klaver, Bas, Trommer.?
Prøv at lave et anslagsskema over takt 1

Opgave: Bad

Lyt til til Michael Jacksons "Thriller" (1973). Brug nedenstående grooveskemaet til at lave en grooveanalyse, hvor I ser på:

Aktivitetsniveau for sang, synth, bas, percussion, trommer.
Nodeværdier der anvendes i sang, synth, bas, percussion, trommer..
Spilles beat-markeringer/pulsmarkering i sang, synth, bas, percussion, trommer.?
Betoninger i sang, synth, bas, percussion, trommer..
Spilles der modrytmer - dvs. Off-beat/afterbeat i sang, synth, bas, percussion, trommer..
Spilles der lifts i sang, synth, bas, percussion, trommer..
Spilles der clavesrytmer i sang, synth, bas, percussion, trommer..
Spilles der komplementærrytmik mellem sang, synth, bas, percussion, trommer..?
Spilles der sammenfald i sang, synth, bas, percussion, trommer..?
Spilles der ostinater i sang, synth, bas, percussion, trommer. .?
Prøv at lave et anslagsskema over takt 1

Page updated

Google Sites

Report abuse