Hvor Michael Jackson viste, at man ved at fjerne fordomme og sløre forskelle kunne skabe en verden hvor alt var muligt, også på det personlige plan, så arbejdede Prince både musikalsk og menneskeligt på at overskride og dermed nedbryde ethvert tabu og regelsæt. Årtiers mest udfordrende og nyskabende musiker kunne det hele på en gang. Prince Roger Nelson var i den grad grænseoverskridende og blandede ikke alene det seksuelle med det spirituelle og højteknologiske samples med gammeldags blæsere af træ og messing, men også alle mulige genrer. Hans lyd og univers kunne opfylde alle behov på en gang og han var en slags kulturel skizofren, der næsten passede for godt til sin egen blandede herkomst som mulat.

Som en hybrid og kontrolfreak, multiinstrumentalist og et sexdyr erobrede Prince ikke alene magten over studiet og et stort hold af musikere, hvoraf mange siden fik egen karrierer. Prince sikrede sig som den første sorte rock- og popstjerne kunstnerisk selvbestemmelse fra begyndelsen. Han var sangskriver, arrangør, musiker, producer, reklamemand og coverdesigner i en og samme person. De første CDer "For You" 1978, "Prince" 1979 og "Dirty Mind" 1980 var solistiske kraftpræstationer af tusindkunstneren Prince. Her var både honningdryppende ballader og pornografiske sange om kødets lyster understøttet af brunstig el-guitar, rå rhythm'n'bluessang og ofte med trommemaskinen centralt placeret i minimalistiske produktioner.

Allerede først i karrieren var kildematerialet særdeles omfattende og blev mixet sammen i efterhånden mere og mere omfangsrige produktioner: Sort soul, jazz, og funk og rock'n'roll og syrerock, James Brown, Sly & The Family Stone, Muddy Waters, Jimi Hendrix, Little Richard, Miles Davis, Stevie Wonder, men også en lang række hvide musikere som Frank Zappa, Talking Heads, The Beatles, Devo og genrer som industrial, hip hop, electro og house.

I den selvbiografiske gennembrudsfilm og CD, "Purple Rai n''  (1984), spillede Prince en dobbeltrolle. På  scenen og i forhold til kvinder var ban en manipu­lerende dæmon. Bag facaden fandt man en ensom, ung mand. Der var en lige så oplagt og gennemslagskraftig modsætning som hos Jackson. Prince fulgte denne figur op med sine rollespil, der med kostumeskift og fiset falset overfor en brovtende og mandig liderlighed skiftede køn efter behag.

Musikalsk svingede Prince mellem det minimale og det  maksimale. Han lod alle sine manerer få frit løb i en musik, der ofte satte den ydre form over indholdet, men netop derfor var ladet med budskaber helt ud i kompositionerne og de fysisk medrivende danserytmer, den fræsende rocklyd eller knivskarpe funk, de appetitlige lagkageproduktioner af orkesterlyd eller tætklippede grooves.

Det højreorienterede flertal opfattede Prince som problematisk og pervers  på grund af alle hans tekster om oralsex, nymfomani og homoseksualitet. Denne svælgen i kødets lyster var imidlertid mere end blot provokation fra Princes side. I sangen "Controversy" hed det meget sigende: "Am I black or white?/ Am I straight or gay?/ Do I believe in God? Do I believe in me?". Teksten var et sammensurium af signaler, symboler og roller, der klogeligt blev stillet som spørgsmål og ikke afleveret som færdige meninger. Princes reelle mål og drøm var at skabe et frit land, et lysternes paradis, hvor alle kunne leve, som de ville. Først hed lander "Uptown". Siden fik det navnet "Paisley Park" - samme navn som hans studier. Dette utopia kunne nås via et frit og frækt liv uden faste normer, men med en fast tro på Gud.

Prince førte denne filosofi sammen  med et skarpt socialrealistisk tidsbillede på den overraskende dobbeltCD, "Sign O' The Times" (1987), og den næsten spirituelt genfødte samling, "Lovesexy" (1988), der satte kærligheden over sex. Den mere hårdkogte del af publikum fik sit med det brutalt funky og stærk pornografiske undergrundsalbum, "The Black Album" (1994). Prince viste sig med sin sammenspillede og grænseoverskridende collagelyd at være en lille mand med et stort talent og markerede ·sig som årtiets væsentligste, nyskabende kunstner. Han slog effektivt på tromme for, at erotik og ømhed, tro, håb og kærlighed kunne forenes i en og samme figur og musik. Prince overskred en­hver tærskel, han så og hørte, og stod i skarp kontrast til den pænt polerede og vel producerede designersoul, der med britiske Simply Red i spidsen spillede sig frem til et velvoksent publikum og blev en af årtiets store salgssucceser.

"Rebel & Remix Rockens Historie af Per Reinholdt Nielsen "

I skal lave en analyse af Princes nummer "When Doves Cry". I skal gøre følgende:

1. Opskriv formen - Lav et formskema i word som vist på illustrationen og angiv takttal, hændelser og hvilke instrumenter der spiller.

2. Analyser sangen for Hook, Break og gimmick.

3. Analyser groovet. I skal komme ind på Stemmernes Aktivitetsniveau, Nodeværdier, Beat-markeringer/pulsmarkering, Betoninger, Modrytmer -  Off-beat/afterbeat, lifts, clavesrytmer,  komplementærrytmik og sammenfald og ostinater.

4. Analyser melodien og redegør for om den er liniær eller cyklisk

5. Analyser akkorderne - passer de til tonearten

6. Undersøg om nummeret passer til "Hitskabelonen"

When Doves Cry: Link til mp3-version og Link til noden - Link til formskema -