1980ernes score samlende begivenhed på rockfronten var den tv-transmitterede dobbeltkoncert, "Live Aid". Den stjernespækkede megabegivenhed satte en tyk streg under, at rockmusikken nu ikke længere var en farlig musik, der kunne få ungdommen til at gå amok. Tværtimod. Fra at have været rebelsk og revolutionær var rockmusikeren vokset op til at blive en ansvarsbevidst, fornuftig og midaldrende spillemand.
Idemanden bag Live Aid var Bob Geldof fra det irske pop-og punkband, The Boomtown Rats. Bob Geldof så en tv-udsendelse om hungersnød i Ethiopien og besluttede sig for at samle penge ind til de nødlidende afrikanere. Han stablede en støttekoncert på benene i Royal Albert Hall, udsendte singlen "Do They Know lt's Christmas?" (1984) og arrangerede i sommeren 1985 de to store Live Aid-koncerter. 60 grupper og solister optrådte på JFK Stadium i Philadelphia og Wembley London. Verdens største enkeltstående musikbegivenhed blev transmitteret via satellit til hele verden og set af op mod 1.6 milliarder seere. Det var cirka hver femte menneske på jordkloden. Rockmusikken og pladeindustrien var blevet en global størrelse.
Fra 1985-90 var det de store events, der dominerede rockscenen og mediebilledet.
Under ledelse af Michael Jackson indspillede populære stemmer som Bruce Springsteen, Madonna, Bob Dylan og Ray Charles balladen "We Are The World" (1985). Med deltagelse af en lang række kendte navne samt det velmenende globale budskab om fred på jorden, var "We Are The World" den ultimative crossover-udgivelse, som henvendte sig til mange forskellige musikforbrugere på en gang.
I 1988 drog Bruce Springsteen, Peter Gabriel, Sting og Tracy Chapman på en turne, der støttede Amnesty Internationals kamp for menneskerettigheder. Samme år blev den sydafrikanske frihedskæmper Nelson Mandelas 70 års fødselsdag fejret med en stor koncert med deltagelse af blandt andet Whitney Houston og Phil Collins. Navne som Annie Lennox og David Byrne indspillede en række Cole Porter-sange på CDen "Red Hot And Blue" (1990)
og donerede overskuddet til en AIDS-fond. Opfindsomheden var stor, og listen over støttekoncerter med rockmusikere på plakaten var næsten uendelig i 1980erne. Ingen af emnerne var kontroversielle, men musikerne fik fans til at tænke, og så skadede det bestemt ikke pladesalget, at kunstnerne stillede op til et godt formål.