Guldborg - et afsnit

Bevægede det sig? Det var svært at sige, lanternen var umulig at holde stille, og derudover var hun blevet så bange af at se det, at hun rystede. Måske rørte det på sig, men Guldborg havde ikke lyst til at finde ud af det. Hun begyndte at gå baglæns for at komme ud, for hvis det var levende og kom efter hende, ville hun ikke have tid til at kravle ud af lemmen inden det nåede hende.

Hun svingede med lampen frem og tilbage for både at holde øje med direktionen af lemmen og bagud om væsnet rejste sig. Men hun var meget forvirret og angst, og stødte ind i en af kasserne på vej tilbage. Kassen var ikke særlig tung og den rutsjede en halv meter hen over gulvet og lavede en frygtelig larm. Guldborg stoppede op og lyste hen mod væsnet. Det havde ikke reageret på lyden. Måske var det ikke noget væsen alligevel? Nu da hun kiggede efter, lignede det lidt nogle gamle lærredssække, der lå i en bunke, og vinklen havde fået det til at ligne et dyr af en slags.

Hun begyndte at gå hen imod det igen. Hvis bare hun havde et bedre lys. Var det sække eller var det et dyr? Hun stoppede op igen. Hun kunne ikke få sig selv til at gå tættere på, men hun kunne heller ikke blive stående deroppe hele aftenen.

Hvad var det her hus, tænkte Guldborg, var det bare hende, eller var det et spøgelseshus.

Hun tog et par skridt hen imod bunken.

Fra kapitel XXVIII "Åbn øjnene!"