Kanalen MaCabre's udgivelser


Det Første

Hvis der er noget, der har spøgt i filosoffers, men også i lægmænds, hoveder igennem tiderne, er det spørgsmål om, hvad der sker, når vi dør. Bliver lyset slukket eller er der en dom? I "Det Første" kommer svaret ad en anden vej. Jorden er måske ved at gå under grundet voldsomme soludbrud, og seks menneskers liv bliver revet op med rode, hvorfor de må navigere i tomrummet.


Det er en voldsom omvæltning, en vækkelse af sovende egenskaber og af egenskaber generelt, og så er det en hengivelse til det umulige, der er ved at ske. Bogen ender som en enorm konstruktion, en drøm der bliver virkelig.


Pontifex

Romanen handler om mysterieindvielsen set igennem øjnene på en studeret dagdriver, der af sin ven overtales til at finde dennes datter. Hun er sammen med en række andre teenagepiger forsvundet, og aviserne spekulerer udi kultbortførelser.

Dette fører ham til et hemmeligt selskab ude på landet, hvor han under cover forsøger at gennemføre deres voldsomme men også forunderlige optagelsesritual. Dette fører en ligeså forunderlig forandring af hans verden med sig, og romanen består herigennem af over tres historier om rejser i mytologiens verden.


Bogen er Starups anden udgivelse på AnTennA, hvor den udkom mandag d. 14. september, 2009, som en skønlitterær pendant til bogen "Kulter og mysterieindvielse" om netop dette emne faglitterær.

Ved vanviddets bjerge

Med forældre der begge endte på sindssygehospital, og læsning af Poe fra han var otte år, er det måske ikke så underligt, at H. P. Lovecraft udviklede sig til en excentrisk forfatter. Men man skal nok grave lidt dybere for at finde de egentlige årsager til forfatterskabets særegenhed, nemlig en levende fantasi, et malende og til tider poetisk sprog og flair for dramatik og, især, det groteske. Det er disse, hans kendetegn, der gennemstrømmer historierne, og ikke mindst de mest karakteristiske, præsenteret i denne samling af ny- og førstegangsoversatte noveller

- et must for Lovecraft-fans.


Bogen er p.t. udsolgt, men vi har lavet en liste og når 20 er på denne, bliver den genoptrykt. Så send os en mail via "Køb bogen" herunder med antal, og du kommer på listen, og vil blive adviseret om hvis og hvornår vi genoptrykker.

Hvis du er med til at sprede ordet så flere skriver sig op, vil bogen blive udgivet hurtigere! Skal du bruge en elektronisk flyer, så skriv og jeg sender den.

Forudbestillinger p.t.: 2

Guldborg

En seksuelt dominerende kvinde finder sin mand død. Kort tid efter forsvinder liget. Hun finder dog indikationer af, at noget er galt, og træder herefter igennem helvede for ar finde hans lig. Som i et spil modes hun af dørvogtere og gådestillere. Det er en kvest fyldt af drømme, forførere, masker og fælder frem og tilbage over grænsen melle liv og død.

Hvor langt vil hun gå for at blive genforenet med hans sjæl?