Elverkongen Freyr - et afsnit
Vi er ikke meget for at indrømme det i vores, i forhold til, seksual-forskrækkede tider, men seksualiteten var en dominerende del af bondekulturen. Freyr-figurer med det dominerende avlelem og beskrivelsen af hans statue i Uppsala-helligdommen underbygger dette. Og det gør også hans smukke kvindelige præstinde og at alfer flere steder i folkloren havde erotiske funktioner. I Tyskland betyder alp mare, det kvindelige væsen, der besøger mænd om natten, ikke for at give dem dårlige drømme, som ordet mareridt har betydet siden kristendommens fordrejning, men at dette nattevæsen red manden seksuelt, ved at sidde ovenpå ham - enten på hans lem for at styre hans hengivelse, eller på hans brystkasse for at styre hans åndedrag. Der kendes sågar tilfælde, hvor nattemaren kaldes for munnriða, fordi hun har sat sig på munden, og derved giver manden betydelige åndedrætsproblemer, hvilket medfører nærdødsoplevelser og medfølgende erektion og ejakulation, som man kender det fra hængte mænd.
Fra kapitel 3 "Freyr"