Ny i Master Outrigger?

Hvordan kommer Nye til at ro masters outrigger 8+

Vi har "næsten" altid døren åben for dig som er interesseret. Det er dog ikke ensbetydende med, at du kommer til at ro på en outrigger holdbåd med det samme. 

Først og fremmest skal du have lyst til at ro kaproning i 8'er. Dvs. at otteren vil altid være den primære båd vi ror. Andre mindre bådtyper kan også komme på tale, men det bliver i begrænset antal.

Vi forventer at du har lyst og mod på at dygtiggøre dig i at ro outrigger og være modtagelig overfor input fra trænerne og at du gør en indsats for at gøre dig bedre og viser det blandt andet i at deltage i så mange træninger som muligt.

Otterroning er "Ferrari'en" blandt outriggere. Det kræver at du stræber mod at være en god holdspiller, gøre dig selv og hinanden dygtigere, suge erfaring til dig og yde en ihærdig indsats. Når det hele går op i en højere enhed bliver oplevelsen på et så stort hold nærmest euforisk. 

Trænerne er er alle erfarne nuværende og tidligere kaproere og gør det i øjeblikket udelukkende på frivillig basis for at hjælpe dig til at blive en bedre roer.

Optagelse af roere uden tilstrækkelig outrigger erfaring

Optagelse af roere med tilstrækkelig outrigger erfaring

Hele året.

Tilstrækkelig erfaring

Om du har tilstrækkelig erfaring er 100% op til Jakob at vurdere. Det er Jakob, der sætter holdene og er ansvarlig for at træningen foregår efter de udstukne retningslinjer.

Optagelse

Forårssæson (Marts - Juni)

Marts og april tager vi nye uerfarne med i outrigger. Fra maj måned lukker vi for uerfarne roere og lader kun tilstrækkeligt erfarne roere komme med på hold.

De nye skal starte sammen, så de kan komme igennem samme forløb.

Sommerferie holder vi i Juli

Efterårssæsonen (August - Oktober)

Her optager vi IKKE nye medlemmer med mindre de har tilstrækkelig ro-teknisk erfaring. Om du er tilstrækkelig erfaren er 100% op til Jakob at vurdere. Du er altid velkommen til at tage med trænerne med ud i motorbåd og få en fornemmelse for hvad outrigger roning er.

Der bliver sat faste hold til efterårssæsonen der ror mod de regattaer ligger på sæsonplanen. 

Vintersæson (November - Februar)

Efterårets hold ror videre på vandet, så længe der er isfrit og lyst nok. Det vil i praksis betyde, at vi er på vandet om lørdagen. På hverdage er der indendørstræning med ergometer og vægttræning. Til indendørstræning kan nye, uerfarne roere deltage.

Hvorfor kommer du ikke til at ro outrigger med det samme?

At ro outrigger er svært! Det kan godt være at du synes at du er verdensmester allerede efter at have roet både inrigger og gig.