Trænerens rolle

Hvilke overvejelser gør man Sig som træner

Jakobs personlige fortælling om at være coach.

For det første vil jeg sige, at det glæder mig rigtig meget, at der stadig her efter 6 mdr, er så stor opbakning bag projektet, at det måske kan lade sig gøre at stille med 3 ottere og 1 firer til Hamborg til november. Dvs. at vi kommer nok afsted med 32 personer i alt.

At være primusmotor for dette projekt, coach, holdsætter, ankermand mm, er meget givende og udfordrende.

Dette indlæg handler om, hvad jeg sigter efter i rollen som coach.


På land før roning

Blandt de ting jeg ser til på land er:

  • Sørge for at holdene som sættes får den bedste tur ud af det.

  • Guide jer til at få stillet båden bedst muligt til jeres egen plads.

  • Tale træningsprogrammet igennem med coxes eller hele holdet, hvis ikke der er coxes båden.

  • Individuelt til enkelte af jer og præcisere, hvad I skal fokusere på teknisk under træning.

  • Tage en snak med dem, som har spørgsmål inden vi tager ud.


På vandet

Hvis jeg har mange både ude eller bare mange folk på vandet, så er mit primære sigte altid, at hjælpe de roere, som hvis de bliver hjulpet, giver den største positive effekt på bådens gang. Det betyder altså, at ikke alle roere får input fra mig.

Derfor foretrækker jeg også, at der er to coaches ude, hvis der er 2 holdbåde eller mere på vandet.

Seneste eksempel på at ikke alle får input fra mig var en tirsdag, hvor jeg var ene coach ude til 2 ottere. På sådan en tur, vægter jeg holdenes behov og at se på, hvad der giver den største positive effekt samlet for båden.

Reelt set, så er jeg som coach "bare" den enkelte roers spejl. Jeg skal være i stand til at videregive mit billede af, hvordan dit rotag ser ud nu, hvordan det skal se ud, og hvad du skal gøre anderledes for at få det hen imod det, jeg ønsker.

Selvom jeg forsøger at danne et billede til dig, så er det ikke ensbetydende med at du ser det samme som jeg. Så derfor er det tiltider temmelig svært at forklare hvad du skal gøre anderledes for at gøre det bedre. Lad os forestille os at du faktisk har samme billede som jeg, så skal nu være i stand til at udføre det motorisk - og det er også et problem, da dine nervebaner langt fra er trænet til det endnu. Derfor vil du opleve at jeg gentager mig selv igen og igen, nogle gange siger jeg det på en lidt anden måde, men når jeg ser at du ikke respondere på den måde jeg gerne vil have det, så må jeg forsøge andre veje. Og der er andre "billeder" og robassinnet nogle gode muligheder, samt video af dig, så du selv kan opleve det.


På land efter roning

Her ønsker jeg at få alle folk samlet til en debreif omkring turen, så vi kan få samlet op på eventuelle observationer. Det er dog ikke altid muligt, da jeg oplever mange som hurtigt forsvinder væk fra bådepladsen. Jeg vil i hvert fald gerne give noget med hjem og tænke over til næste gang.

Nogle gange tager jeg enkelte roere til side, og i robasinnet, hvor jeg kan demonstrere på tæt hold.

Jeg håber, at det har givet lidt indsigt i hvad det vil sige at være coach og en forståelse for hvorfor det ikke lige var dig der fik teknik input i dag.