Erfaren vs uerfaren roer

At være erfaren roer i projektet

At mestre at ro outrigger er en disciplin, som kræver mange timers indsats fra hver enkelt deltager. Hvis man er helt ny og "kun" har roet inrigger, så vil de første mange ture i en outrigger være hårdt for både krop og sjæl og det kræver også indsat fra især de erfarne roere på din båd.

De erfarne roere, som har roet i mange år, har trådt til at være støtte til, at bådene har kunne gå bare nogenlunde, selvom der har været næsten helt nye personer på båden. At være erfaren roer, som træder ind på en båd med mange nybegyndere, kræver et hjerte af guld og en stor portion af tålmodighed. De skifter en god rotur ud med en knap så god og får nok ikke noget ud af træningen på kort sigt, hvilket på længere sigt kan være så dræbende, at man som erfaren roere melder sig helt ud af projektet.

Men på lang sigt, så vil de erfarne roere få nogle flere at kunne ro sammen med - som med tiden også er blevet mere outrigger erfarne.

De erfarne roere, som har givet en stor hånd med både som roer, coach og cox er Vibeke, Stine A, Annette, Betina, Krista, Diana, Tina, Lena, Anastasia, Pia m.fl, samt fra herregruppen som coaches og coxes, Flemming, Otto, Willi, Dan, Hans-Jørgen, Ulrik, Christian og undertegnede.


At være uerfaren roer i projektet

At lære at ro outrigger kræver mange timers hårdt arbejde og en dedikation til at ville lære roteknik, bådehåndtering, hold-mentalitet, fysisk træning. Det kræver også at man går ydmygt til opgaven med respekt for de personer, som gør en indsats for at få dig lært alt dette.

Med andre ord, så kræver det en stor indsats at ro outrigger og fungere på et hold. Lidt ord på diciplinerne som du skal mestre:

  • Roteknikken: Du skal lære at forstå rotaget, udføre rotaget til perfektion, kunne se rotaget og finde ud af, hvad du kan gøre bedre for at gøre dig selv bedre. Du får input fra din coach og de erfarne roere, du tilegner dig måske også viden fra youtube og lignende. Alt i alt, så dit fornemmeste bidrag til holdet er at gøre dig selv bedre roteknisk.

  • Bådehåndtering: Du skal kende din båd og hvordan du skal håndtere den. Det er dyrt materiel og hvis det går i stykker, så er reparationer som oftes tidskrævende og dyre.

  • Hold-mentalitet: At være på et hold, kræver dyb respekt for dem, som du er sammen med og hjælper med at gøre dem gode. Du skal bidrage til, at der holdes en god tone og at det bliver sjovt at være sammen. Når vi tager ud til race, så kæmper vi som et hold, og vi gør hver især det ypperste for at båden går stærkt i samspil med de andre. En båd går kun stærkt, når alle trækker på samme tid og ror så ens som overhovedet muligt.

  • Fysisk træning: Du holder dig i form ved at møde op til træning, deltager aktivt også gerne i andre træningsaktiviter for at holde dig i form.

  • Du går ydmygt til opgaven: Hav respekt for dine holdkammarater og for de personer, som forsøger at få tingene til at fungere.