Coxes

vi har brug for dig

Master Outrigger initiativet går nu ind i sidste halvår af sæsonen og højest på vores ønskeliste står 2 coxes som går helhjertet ind i rollen.


Et hold består af en cox og otte roere, dvs. I er som et hold dybt afhængige af hinanden.

Hvis jeg virkelig skal sætte det på spidsen, så er coxen den faktor som afgør otterløb.

Den 5. november skal vi til regatta i Hamburg og der kan vi stille med 3 otterer (8+) og en firer (4+). Det vil sige alle både med coxes og vi mangler dig og en til.

en cox er andet end bare at styre

Du bliver styrmand, taktiker, tekniker og motivator!

At være en cox er nok bedst fortalt med denne video:

At være cox betyder blandt andet også at,

  1. Du skal kunne styre båden på en neutral måde.

  2. Du arbejder tæt sammen med stroken

  3. Du skal motivere dit hold til at gå ud over deres egen opfattede begrænsninger

  4. Du skal hjælpe roerne til at ro bedre

  5. Du skal styre den bedste kurs til regattaen

  6. Du skal tage ansvar for din egen kondition og vægt for at være konkurrencedygtigt

  7. Du bliver coachen forlængede arm og sparringspartner.






Din vægt betyder noget

At være cox betyder at du ved hver regatta bliver vejet ind 2 timer før et løb. Der skal du mindst veje 55 kg. I tilfælde af at du vejer mindre, skal båden have ekstra vægt med i båden dog maximalt 2 kg.

Jo tættere du er på 55 kg jo bedre for holdet, da det betyder at holdet skal trække færre kg ned over banen.

Det er dog ikke et krav at du vejer 55 kg, f.eks. så vejer vores cox på herreotteren nok omkring 80-85 kg.



Træningsdage

Vi træner de styrmandskrævende både tirsdage kl 17:30 og lørdage kl. 08:30. Alternativ træning er torsdage kl. 1730, her er det ikke nødvendigvis styrmandskrævende både der benyttes.

Har du mod på det?

Det vigtigste er, at du har mod på at lære at blive en god cox og har lyst til at være en del af et hold.

Hvis du har mod på det, så ring til mig (Jakob) på tlf. 26273443 så kan vi have en dialog om det.

Hilsen

Jakob Øjvind Nielsen og alle dem fra Master Outrigger holdet