Forsøg

Planetsti i målestoksforhold ca. 1:1,4 milliarder.

Planet, diameter, afstand fra Solen: 

Merkur, 3,5mm, 41,3m 

Venus, 8,7mm, 77,7m 

Jorden, 9,2mm, 107,5m 

Mars, 4,9mm, 163,8m 

Jupiter, 10,3cm, 559,2m 

Saturn, 8,7cm, 1025,0m 

Uranus, 3,7cm, 2062,5m 

Neptun, 3,6cm, 3231,5m 

Når Julius hopper op på sodavandsflasken komprimeres luften i flasken, der har forbindelse til raketten, som er trukket ned over forbindelsesrøret. Resultatet af dette overtryk er, at raketten farer til vejrs.

Den maksimale højde kan findes ved at stå i en kendt afstand a fra opsendelsesrampen og måle vinklen v til raketten og derefter udregne højden h ved hjælp af formlen h = a tan(v)

Cola Springvand med mentos

Det skal du bruge

1,5 liter Cola light, mentospastiller, sytråd og en syl.

Sådan gør du

Træk 7-8 mentospastiller på en sytråd.

Lav et hul i låget på colaflasken med sylen.

Gør sytråden med mentos fast til hullet i låget, så pastillerne hænger ned i colaen når låget skrues på flasken.

Skru nu låget med pastillerne på flasken og se colaen sprøjte ud af hullet.

Forklaring

Når mentospastillerne sænkes ned i colaen frigøres den opløste CO2 i væsken fordi mentos mindsker overfladespændingen i vandet i colaen.

Vulkan

Det skal du bruge

En foliebakke, tørt sand, natron, flormelis, husholdningssprit og en  lang lighter

Sådan gør du

Fyld foliebakken med sand, så det danner en top i midten og lav en fordybning i den.

Bland natron og flormelis i forholdet 1:3.

Gennemvæd toppen af sandet med husholdningssprit.

Hæld blandingen af natron og flormelis i fordybningen og antænd spritten med en lang lighter.

Forklaring

Flormelissen og natronen brænder nemt, og når det brænder, afgiver det vanddamp og CO2. Natronen bidrager specielt til at fremstille en masse carbondioxid, som “puffer” hver brændt sektion op, og efterfølgende vil en sort slange “rejse sig” op fra sandet. 

Kartoffelbatteri

Det skal du skal bruge

 2 kartofler, to stykker kobber fx 50 ører og to stykker zink fx forsinkede søm. Jeg klippede zink fra en gammel tagrende og sleb det med sandpapir. Kobberet blev klippet ud af en stump kobberrør. Du skal også bruge 3 ledninger med krokodillenæb og et digitalt termometer. I stedet for termometeret kan du også bruge et digitalt ur eller en lille pære.

Sådan gør du

Sæt et kobber- og zinkstykke i hver sin ende af kartoflen.

Forbind kobberstykket på den ene kartoffel med zinkstykket på den anden.

Forbind de to øvrige metalstykker til hver sin ende af batteritilslutningen på termometeret.

I stedet for kartofler kan man også bruge citroner, appelsiner eller .... ja, prøv dig frem. Du kan også undersøge om du kan bruge andre metaller end kobber og zink.

Forklaring

Kobberpladen er plus (kaldes katode) og zinken er minus (kaldes anode). Zinken opløses af den syre der er i kartoflen. Derved frigøres elektroner, der bevæger sig mod kobberet, og vi har en elektrisk strøm.

Parallelforbindelse af to pærer

Det skal du bruge

To 3V pærer med fatninger, to batterier på 1,5V med holdere fx fra kasseret elektronik, 4 ledninger med krokodillenæb.

Sådan gør du

Lav en parallelforbindelse af to pærer så de begge lyser.

Hvis du skruer den ene pære løs (eller den springer), så bliver den anden pære ved med at lyse.

Forklaring

Selv om man afbryder det ene strømkredsløb ved at skrue en pære løs så har vi stadig et ubrudt kredsløb fra batteriets plus, gennem den anden pære og tilbage til minus på batteriet.

Man bruger parallelforbindelse til installationerne i et hus. Det ville jo ikke være så godt hvis alt lyset i huset gik når der springer én pære.

Serieforbindelse af to pærer

Det skal du bruge

To 3V pærer med fatninger, to batterier på 1,5V med holdere fx fra kasseret elektronik, 3 ledninger med krokodillenæb.

Sådan gør du

Lav en serieforbindelse af de to pærer så de begge lyser. Hvis du skruer den ene pære løs (eller den springer), så slukker den anden pære.

Forklaring

Når man skruer den ene pære løs er strømkredsløbet for den anden pære også afbrudt

Serieforbindelse af pærer kan man møde i nogle juletræs-kæder.

Lufttryk og vand

Du skal bruge 

Et vandglas uden hak i kanten, et stykke papir, der kan dække åbningen i glasset og vand fra hanen.

Sådan gør du

Fyld glasset helt op til kanten med vand så vandoverfladen buler lidt over glassets kant.

Læg papiret over glassets åbning.

Læg din ene hånd oven på papiret og vend hurtigt glasset om, så åbningen vender nedad.

Forklaring

Du ser, at vandet løber ikke ud af glasset fordi luftens tryk er større end vandets tryk på papiret.

Lys og undertryk

Du skal bruge

En dyb tallerken, et fyrfadslys, tre mønter, et slank syltetøjsglas, vand og tændstikker.

Sådan gør du

Anbring fyrfadslyset midt i den dybe tallerken og læg de tre mønter omkring det. Hæld vand ca. 1/3-1/2 og af fyrfadslyset. Tænd lyset og lad det brænde lidt, hvorefter du sætter syltetøjsglasset ned over lyset så det hviler på de tre mønter. Efter kort tid går lyset ud og vandet stiger op i glasset

Forklaring

Lysets forbrænding bruger ilten i glasset, men laver samtidig CO2. Den producerede CO2 fylder mindre end den forbrugte ilt. Det får vandet til at trænge op i glasset. Efter lyset er gået ud vil luften i glasset køles af og dermed trække sig sammen (mindre tryk) lufttrykket udenfor vil derfor presse vandet yderligere op i glasset.

Æg og undertryk

Du skal bruge

Et (ikke for) hårdkogt æg uden skal, flaske med en åbning der er mindre end ægget og tændstikker.

Sådan gør du

Stil flasken på et bord. Tænd en håndfuld tændstikker og få dem til at brænde med en stor flamme inden du smider dem ned i flasken. Anbring nu ægget oven på flaskens åbning. Ægget vil nu suges ned i flasken.

Forklaring

Tændstikkerne varmer luften i flasken op så den udvider sig. Når ægget sættes på flaskens åbning går tændstikkerne ud når ilten er brugt. Luften i flasken køles nu af og trækker sig sammen. Det danner undertryk der suger ægget ned i flasken.

Gør din flødebolle større

Du skal bruge

En flødebolle, en gammel cykelpumpe, et syltetøjsglas der kan lukkes tæt, to cykelventiler (fra gamle cykelslanger), bor og boremaskine og noget tokomponentlim (bruges af en voksen).

Sådan gør du

Bor et hul i midten af låget og et ude i siden. Hullerne skal passe bedst muligt til de to ventiler. Ventilen i midten ventes så der kan suges luft ud at glasset og den i siden så der kan lukkes luft ind i glasset. Tætten omkring ventilerne så låget bliver helt tæt. Anbring en flødebolle i glasset. Luk låget. Vend pakningen i cykelpumpen så den suger i stedet for at puste. Sug nu luft ud af glasset gennem den midterste ventil. se at flødebollen vokser en smule og chokoladen revner. 

Efter endt forsøg lukkes luft ind i glasset med ventilen i siden af låget. Desværre skrumper flødebollen igen.

Forklaring

Når der pumpes luft ud af glasset bliver der undertryk. Luftboblerne i skummet inde i flødebollen vil derfor udvide sig og få flødebollen til at vokse og chokoladeovertrækket til at at revne.

Den fladtrykte dåse (skal laves af en voksen)

Du skal bruge

En tom sodavandsdåse, et gasblus eller et bål, en grilltang, en spand med koldt vand.

Sådan gør du

Hæld en lille smule vand i bunden af sodandsdåsen og placér den over ilden. Når du kan se, at der kommer damp op fra dåsen, skal den bliver over ilden 10 sekunder mere til den er helt fyldt med vanddamp. Nu skal du vende dåsen med åbningen nedad i spanden med koldt vand. Se hvordan dåsen krøller sammen. 

Videoen er optaget i slow motion.

Forklaring

Når du varmer vandet i dåsen op bliver det til damp og damp fylder 1500 gange mere end vand. Når dampen bliver kølet af i spanden med det kolde vand, trækker dampen sig sammen og bliver til vand igen. Det fylder nu 1500  gange mindre end før. Trykket fra luften og vandet omkring presser dåsen sammen.

Pust lyset ud bag cylinderen

Du skal bruge

Et stearinlys, en lysestage, tændstikker, en cylinder fx en vinflaske.

Sådan gør du

Stil et tændt stearinlys lige bag ved cylinderen. Anbring dig på den anden side af cylinderen og pust lyset ud ved at puste "gennem cylinderen".

Forklaring

Når du puster på cylinderen, deler luftstrømmen sig i to, hver sin vej rundt om cylinderen. Når de mødes på bagsiden, bevæger de sig igen i den retning du pustede.

Du kan vise at luft bevæger sig lige som vand ved at holde cylinderen ind under vandhanen. Vandet vil løbe langs flasken, og mødes igen på den modsatte side.

Spredt luft

Du skal bruge

Et stearinlys, en lysestage, tændstikker, en tragt.

Sådan gør du

Sæt et stearinlys i lysestagen og tænd det. Stil dig lige foran lyset, så der er ca. 40 cm mellem din mund og lyset. Tag nu tragten og sæt den smalle ende mellem dine læber og prøv at puste lyset ud.

Forklaring

Du kan sandsynligvis ikke puste lyset ud. Luften, du puster ud gennem tragten, bliver spredt ud i tragtens øverste ende. Luften forlader tragten langs med dens væg i stedet for at bevæge sig lige ud.

Undertryk mellem flag

Det skal du bruge

To fødselsdagsflag.

Sådan gør du

Hold papirsflagene ved siden af hinanden med et  et stykke mellem dem. Pust mellem flagene. Prøv evt. hvilken afstand der virker bedst.

Forklaring

Når du puster ind mellem flagene skabes der et undertryk. Det suger flagene ind mod hinanden, fordi der er højere tryk uden om flagene. Undertrykket opstår fordi den luft du puster ind mellem flagene bevæger sig hurtigere end den luft der er udenom. 

Svævende flamingokugle

Det skal du bruge

Et sugerør der kan bøjes, en flamingokugle, en hårtørrer.

Sådan gør du

Hold sugerøret vandret, så det bøjede del strikker lodret op. Tag en dyb indånding og pust jævnt i sugerøret, så der kommer en luftstråle ud i den anden ende. Søæt flamingokuglen i luftstrålen og slip den. Flamingokuglen holder sig svævende over sugerøret.

Prøv også at få kuglen til at svæve på luftstrømmen fra en hårtørrer. Sæt den på lavest mulige varme.

Forklaring

I forsøget, hvor du pustede mellem flagene, fandt du ud af at når en luftstrøm bevæger sig, dannes der undertryk i forhold til den omgivende luft. Når flamingokuglen er ved at tumle ud af luftstrålen, bliver den suget ind på plads igen. Luften bevæger sig rundt om kuglen, som den gjorde omkring flasken da du pustede stearinlyset ud.

Fremstilling af kuldioxid

Du skal bruge

Bagepulver, lagereddike, et syltetøjsglas og tændstikker.

Sådan gør du

Put 2 teskefulde bagepulver ned i syltetøjsglasset. 

Hæld en sjat lagereddike oven i. Vent et øjeblik til det ikke syder mere. Hæld så lidt mere på.

Nu er glasset fyldt med gassen CO2 (kuldioxid), der skyldes en kemisk reaktion mellem bagepulveret og eddiken.

Du kan tjekke om det er CO2 ved at tænde en tændstik og holde den nede i glasset. Hvis den slukker med det samme er glasset fyldt med CO2.

Forklaring

Ilden slukker fordi tændstikken kun kan brænde, når der er ilt (O2). CO2 er tungere end luften omkring os, og lægger sig derfor på bunden af glasset. Hvis der kun er CO2 i glasset slukker ilden. 

Kan du bøje vand?

Du skal bruge 

En plastlineal eller lignende, noget filt eller en uldtrøje eller kaninskind og en vandhane.

Sådan gør du

Åbn for vandet i en fin tynd sammenhængende stråle.

Gnid plastlinealen med filten.

Hold linealen hen mod vandstrålen uden at røre den.

Forklaring

Vanden bøjer, fordi plastlinealen er blevet negativ elektrisk ladet når den gnides med filten. Den type elektricitet kaldes statisk elektricitet. 

Vand består af to brintatomer og et iltatom. Brint er positivt ladet, og fordi de positive partikler er i overtal, vil de forsøge at nærme sig den negativt ladede plastlineal. 

Elektroskop (måling af statisk elektricitet)

Du skal bruge

Et glas med plastlåg, kobbertråd uden isolering, to stykker alu-folie (sølvpapir), en plastlineal (eller elektrikerrør) et stykke uldstof.

Sådan gør du

Buk kobbertråden omkring en blyant og sno enderne sammen. Stik enderne gennem midten af plastlåget så de stikker med i glasset når låget sættes på. Buk de to ender på kobbertråden opad så de danner to kroge modsat hinanden. Klip to strimler alu-folie og lav hul i den ene ende af dem. Hullet skal være så stort at de frit kan sving på kobberkrogene. Anbring foliestrimlerne på kobberkrogene. Sæt låget på glasset. Gnid plastlinealen grundigt med uldstykket. Berør kobberøjet med  plastlinealen og se, at foliestykkerne slår ud til hver sin side.

Forklaring

Når vi gnider plastlinealen med uldstykket overføres der negativt ladede elektroner til linealen. Når linealen så berører kobberet i glasset overføres nogle af disse til kobberet og videre til alu-foliet. De to foliestykker får derfor samme negative ladning og frastøder derfor hinanden. Jo flere elektroner der overføres desto større et udslag vi vi se.

Refleksion af laserlys

OBS: Det kan være farligt at kigge ind i laserlyset. Pas derfor på hvor du sigter med laseren.

Du skal bruge

En laser, en firkantet gennemsigtig beholder, vand og mælk.

Sådan gør du

Fyld den firkantede glasbeholder trekvart med vand. 

Hæld lidt mælk i vandet så det bliver en smule grumset.

Lys nu med laseren ind i beholderen. Mælken gør at du kan se laserstrålen.

Hvis du lyser op mod vandoverfladen vil du se, at laserstrålen kastes tilbage ned i vandet.

Forklaring

Vandet virker som et spejl. Spejlingsloven siger: vinklen mellem den indkommende lysstråle og vandoverfladen er lige så stor som vinklen mellem den tilbagekastede lysstråle og vandoverfladen dvs. indfaldsvinkel er lig med udfaldsvinkel.

Lysleder

Det skal du bruge

En sodavandsflaske af plast - gerne 1,5 eller 2 liters, vand, mælk, tape, en laser, et bor på ca. 5 mm og en boremaskine.

Sådan gør du

Bor et hul på ca. 5 mm lidt over bunden i sodavandsflasken. Sørg for at hullet ikke er flosset i kanten.

Sæt et stykke tape for hullet.

Fyld flasken op med vand og kom en sjat mælk i.

Sæt flasken på kanten af vasken og ryk tapen af hullet.

Lys ind gennem flasken og ram hullet hvor vandet strømmer ud. 

Laserstrålen vil følge den krumme vandstråle ud af flasken.

Forklaring

Vandstrålen virker på samme måde som en lysleder, idet lyset bliver spejlet på siderne inde i den.

Effekten ses bedst, hvis det foregår når der en lidt mørkt.

Varmluftballon

Du skal bruge

En tynd let plastpose (fx en skraldepose), tape, en hårtørrer, en hjælper og evt. sytråd og alu-beholderen omkring et fyrfadslys til en kurv under ballonen.

Sådan gør du

Sæt tape i kanten af posens åbning. Tapen afbalancerer din varmluftballon. Hvis ballonen vælter rundt i luften, kan du forsøge at bruge mere tape. Få din hjælper til at spile posen ud med hullet nedad. Lav evt. en kurv under ballonen med fire stykker sytråd og alu-beholderen. Tænd nu for varmen på hårtørreren. Din hjælper holder rundt i kanten af posen. Når I synes der er varm luft nok i posen slipper din hjælper den og den stiger til vejrs.

Forklaring

Luft udvider sig ved opvarmning. Den varme luft i posen har mindre massefylde (se forsøget Massefylde) end den koldere luft uden for posen. Derfor stiger posen til vejrs.

Ubåd

Det skal du bruge

1-1,5 liters plastflaske med skruelåg, et reagensglas (evt. et der har været en vaniljestang i) og vand

Sådan gør du

Fyld flasken helt op til kanten med vand. Fyld reagensglasset helt op med vand. Hold en tommelfinger for mundingen, og vend det ned i flasken. Løft det, så der kommer en lille smule luft ind i reagensglasset. Slip det ned i flasken. Reagensglasset skal lige netop have så meget luft i sig til at flyde i overfladen. Skru låget på, og klem på midten af flasken med begge hænder. Reagensglasset synker til bunds og stiger op igen når du slipper flasken.

Forklaring

Grunden til at reagensglasset flyder i overfladen, er at der er luft i det. Luften giver reagensglasset opdrift. Når du trykker på flasken presses luften sammen i reagensglasset. Derved bliver opdriften mindre, og reagensglasset begynder at synke.

Magnetfeltlinjer

Du skal bruge

En stangmagnet, en plexiglasplade (eller et stykke hvidt papir) og jernfilspåner.

Sådan gør du

Læg stangmagneten på et bord og placer plexiglaspladen (eller papiret) oven på den. Drys nu magnetfilspåner på plexiglaspladen.

Forklaring

Jernfilspånerne danner et mønster der viste magnetfeltet omkring stangmagneten. Spånerne er ligesom bittesmå magnetnåle, og de vil lægge sig i et mønster, så man kan "se" feltlinierne. Der hvor feltlinierne er tættest, er magnetfeltet stærkest. 

Hjemmelavet kompas

Du skal bruge

En dyb tallerken med vand, en skive fra en korkprop, en synål (eller en knappenål) en magnet. 

Sådan gør du

Fyld lidt vand i en dyb tallerken. Skær en skive af en korkprop. Gør nålen magnetisk ved at gnide den med en magnet. Placer derefter nålen på korkskiven og anbring dem i vandet på den dybe tallerken.

Forklaring

Da nålen er blevet magnetisk og korkskiven frit kan dreje på vandet vil nålen indstille sig så dens norpol vil pege mod Jordens magnetisk nordpol.

Lysstofrør

Du skal bruge

Et lysstofrør - gerne et der ikke virker længere og en plasmakugle.

Sådan gør du

Tænd for plasmakuglen og nærm lysstofrøret til plasmakuglen. Når lysstofrøret kommer tæt på plasmakuglen det lyse.

Forklaring

Plasmakuglen har en lang stang i midten, som laver et højspændings vekselfelt på kuglen i midten. Kuglen er pumpet ned til lavt tryk for at lave udladninger ved lave spændinger og fyldt med en ædelgas, nemlig neon der lyser rødt. Glaskuglen kan ikke lede strøm, så det højfrekvente højspændingsfelt op- og aflader kuglen mange gange i sekundet – og gør det gennem en vifte af gnister for at få ladning til og fra hele den isolerende kugle. Men gnister vil gerne samle sig – derfor denne evige bevægelse af gnister der deles og samles. Vi får ikke nemt stød (kun på læben kan man mærke det), da der ikke går en høj strøm. Når vi sætter fingeren på glasset, kan vi også lades op og derfor bliver der en større strøm i den retning og de andre gnister dør ud.

Når lysstofrøret nærmer sig plasmakugle kan strømmen ledes videre i lysstofrøret, og det elektromagnetiske felt omkring kuglen tænder lysstofrøret.

Pythagoras kop - den grådiges kop

Du skal bruge

Et plastkrus, loddekolbe, plastsugerør der kan bøjes, lim, vand.

Sådan gør du

Lav et hul på størrelse med sugerøret i midten af bunden på plastkruset med den varme loddekolbe (få evt. en voksen til at hjælpe). Stik sugerøret gennem hullet og bøj det så enden rører bunden inde i kruset. Tæt omkring sugerøret med lim og lad det tørre. Klip evt. sugerøret af under kruset, så det kan stå på bordet. Hældes nu vand i kruset under bøjningen på sugerøret sker der ikke noget, men hældes der mere i over bøjningen løber al vand ud af kruset.

Forklaring

Når kruset fyldes vil vandet stige i den ombukkede del af sugerøret. Så længe vandet ikke bliver højere end ombukningen fungerer kruset normalt. Hældes der vand over ombukningen begynder det at løbe ud gennem sugerøret i hullet af bunden. En kombination af tyngdekraft og undertryk skaber en hævert og al vandet løber op gennem bøjningen og ud af bunden. Derfor kaldes den også den grådiges kop. 

Hævert

Du skal bruge

En kande vand, en slange, en spand

Sådan gør du

Stil kanden med vand på et bord. Stik slangen ned i kanden med vand. Stil spanden på jorden under kanden. Sug i slangen så vandet begynder at løbe ned i spanden.

Forklaring

Når du suger skaber du et undertryk, der sammen med tyngdekraften vil få al vandet til at løbe ned i spanden.

Hvad svækker magnetkraften

Du skal bruge

Runde neodynmagneter, klæbemasse (elefantsnot), et søm, snor forskellige materialer f.eks. kobberplade, zinkplade, plastplade jern- eller stålplade og nikkelplade.

Sådan gør du

Sæt magneterne fast til bordet med klæbemasse. Bind snoren fast til sømmet så sømmet hænger skråt ned mod magneterne med en afstand på en til to centimeter. Før de forskellige plader ind mellem magneterne og sømmet og se hvad der sker.

Forklaring

En magnet kan tiltrække jern (stål), nikkel , kobolt og  gadolinium. det er derfor og kun disse der kan svække den magnetiske kraft så sømmet falder ned.

Ørsteds forsøg

Du skal bruge

En kompasnål, en lang kobbertråd, et 9V batteri og to japanerledninger (med krokodillenæb)

Sådan gør du

Her er en lang tynd kobbertråd viklet mange gange om en kompasnål. Kompasnålen forbindes med to japanerledninger til et 9V batteri. Kompasnålen vil stille sig på tværs af kobberledningen. Prøv også at vende strømretningen ved at bytte om på ledningerne på batteriet.

Forklaring

Der dannes et magnetfelt i en cirkel omkring kobbertråden. Kompasnålen vil stille sig i denne retning. Vendes strømretningen vil kompasnålen slå ud til den anden side.

En strømførende spole virker som en stangmagnet

Du skal bruge

En lang tyk kobbertråd, et stykke pap, to ledninger med krokodillenæb, et kompas og en strømforsyning.

Sådan gør du

Lav huller i papskiven og træk den tykke kobbertråd gennem den, så du får en spole. Tænd for strømforsyningen og skru langsomt op for spændingen. Hold kompasset hen til enderne af spolen. Kompasnålens nordpol vel tiltrækkes af den ene ende af spolen og sydpolen af den anden ende.

Forklaring

Ørsted fandt i 1820 at en enkelt kobbertråd , hvor der løber en strøm igennem kunne få en kompasnål til at slå ud. Laves der en sløjfe fås et større udslag og en sløjfe vil også virke som en magnet. Laver man mange sløjfer, altså en spole vi sender strøm igennem, så virker denne som en stangmagnet.

Højrehåndsreglen for en strømførende spole

Du skal bruge

En lang tyk kobbertråd, et stykke pap, to ledninger med krokodillenæb og en strømforsyning.

Sådan gør du

Forbind spolen til strømforsyningen og skru langsomt op for denne. Fra gammel tid har man vedtaget, at strømmen går fra plus til minus. Hold om spolen med højre hånd i strømmens retning. Så vil der være nordpol til tommelfingersiden.

Forklaring

Se at denne regel gælder ved at gense videoen herover: "En strømførende spole virker som en stangmagnet".