Embedded Files
Vi dvs. min kone og jeg har en passion med totale solformørkelser, et fantastisk gribende naturfænomen, som vi har rejst rundt i verden for at se.
11.8.1999 Weyarn syd for München, Tyskland, varighed 1:12,7 (1min.12,7s).
29.3.2006 På stranden ved Side (Manavgat) mellem Antalya og Alanya , Tyrkiet, varighed 3:44,6.
1.8.2008 Dæmningssøen på floden Ob syd for Novosibirsk, Rusland, varighed 2:19,6.
22.7.2009 West Lake, Hangzhou, Kina, varighed 5:16,8.
13.11.2012 Nord for Cairns, Australien, varighed 2:5,1.
20.3.2015 Fly over Færøerne, varighed >2:47.
21.8.2017 Casper, Wyoming, USA, varighed 2:26,2.
2.7.2019 Bella Vista, Andesbjergene, Argentina, varighed 2:30.4
8.4.2024 Brazos Park East, Waco, Texas, USA, varighed 4:14
eclipse131112.mp4
ar19_c2_720.mp4Total solformørkelse i Bella Vista i Andesbjergene i Argentina 2. juli 2019. Videoen er optaget af Stig Linander.
Total solformørkelse i Bella Vista i Andesbjergene i Argentina Fotoet er taget af Michael Münter og viser solens korona under totaliteten.
Total solformørkelse 08.04.2024 i City of Waco, Brazos Park East, Texas, USA.
Foto af totaliteten 13:38:03 - 13:42:17 er taget af Jørgen Poulsen.
Størrelsen af den flotte protuberans fremgår af billedet, der er hentet fra nettet.
Foto af Baily's perler lige før totaliteten 13:38:03, 08.04.2024 er taget af Stig Linander.
Foto af solens korona under totaliteten 13:38:03 - 13:42:17 er taget af Bjarne Frausing.
Grafen viser temperaturen under formørkelsen 08.04.2024. 1. kontakt var 12:20:33, 2. kontakt (start totalitet) 13:38:03, 3. kontakt (slut totalitet) 13:42:17 og 4. kontakt 15:00:44. Mellem de to lodrette orange streger er der delvis formørkelse og mellem den højre orange - og gule lodrette streg var der total solformørkelse. Ved totaliteten var temperaturen 26 °C. Der var altså et temperaturfald på 11°C under formørkelsen.
tse24_c2.mp4Solformørkelsen i Brazos Park East, Waco, Texas 8.4.2024. Videoen der viser 2. kontakt er filmet af Stig Linander.
tse24_c3.mp4Solformørkelsen i Brazos Park East, Waco, Texas 8.4.2024. Videoen der viser 3. kontakt er filmet af Stig Linander.
Partiel solformørkelse 10. juni 2021. Formørkelsen startede i Aarhus kl. 12:28, var maksimal 12:37 og sluttede 13:48. Da den var maksimal var 22,64% af solen dækket.
Billedet er taget i Brabrand kl 12:32 med Lunt solkikkert, LS60T H-alfa filter, Altair GP-CAM 290C 3 med 0,5x reducer.
Partiel solformørkelse 25. oktober 2022. Formørkelsen startede i Aarhus kl. 11:05:52, var maksimal 12:08:41 og sluttede 13:13:01. Da den var maksimal var 37,3% af solen dækket.
Videoen er taget i Hasle kl. 13:12:37-12:13:01 med MeadeETX125 med Baader solfilter og Canon EOS 450D.
PLANETTRANSIT
Merkurpassage 9.5.2016. Merkur ses ca. kl. 12 på solskiven som en lille prik.
Venuspassage 6.6.2012
Merkurpassage 11. november kl. 13:35 til solnedgang 2019 set fra taget af Moesgård Museum og vist i TV-avisen kl. 18:30.
Solformørkelse opstår når måneskiven dækker solskiven. Dækkes solskiven delvis er der tale om den partiel solformørkelse, en partiel solformørkelse hvor den yderste kant af solskiven er synlig kaldes en ringformet solformørkelse og dækkes solskiven helt har vi en total solformørkelse.
Solformørkelser skyldes, at Månens skygge rammer Jorden. Månens skygge består af en kerneskygge, hvor Solens skive er fuldstændig dækket, her har vi en total solformørkelse, og en halvskygge, hvor solskiven kun er delvis dækket, hvilket giver en partiel solformørkelse.
Da Jorden drejer om sin akse fra øst mod vest, vil Månens skygge bevæge sig hen over jordoverfladen fra vest mod øst.
For at vi kan få en solformørkelse er der flere ting der skal være opfyldt.
For det første skal Solen, Månen og Jorden stå på linje med Månen mellem Solen og Jorden. Solformørkelse sker derfor ved nymåne. Der går 29d 12h 44min 12,8s = 29,5307 døgn fra nymåne til nymåne, hvilket kaldes Månes synodiske omløbstid.
Desuden skal Månen - ved nymåne - befinde sig nær en måneknude. En måneknude er et punkt i rummet hvor Månens bane om Jorden krydser Jordens bane omkring Solen (kaldet ekliptika). Månens bane hælder nemlig 5.2 grader i forhold til ekliptika. Der findes både en opstigende og en nedstigende knude.
Både Jordens bane om Solen og Månens bane om Jorden er svagt elliptiske. Solens og Månens tilsyneladende størrelse set fra Jorden varierer derfor, da deres afstand fra Jorden varierer. Når Månen er fjernest fra Jorden, og Solen samtidig tættest, kan Månen ikke dække Solen fuldstændigt, og formørkelsen vil blive ringformig.
Månens baneplan ligger ikke stille i forhold til ekliptika, men præcesserer med en periode på 18,6 år. Det betyder, at de to knudepunkter bevæger sig baglæns i forhold til Jordens omløbsretning omkring Solen. Denne baglæns bevægelse af knudepunkterne bevirker, at der kun går 346,62 døgn mellem hver gang, et af knudepunkterne (fx det opstigende) atter ligger i samme retning som Solen. 346,62 døgn kaldes derfor et formørkelsesår. Idet 223 synodiske måneder næsten svarer til 19 formørkelsesår, vil solformørkelser gentages tilnærmelsesvis med denne periode, kaldet en sarosperiode. Da 223 synodiske måneder ikke udgør et helt antal døgn (men 6585,346926 døgn), vil hver ny formørkelse i Sarosperioden dog ikke være synlig fra det samme sted på Jorden, men hver gang være forrykket ca. 120° mod vest (0,346926∙360° = 124,89°).
Der forekommer fra to til (i sjældne tilfælde) fem solformørkelser om året. I gennemsnit er der 238 solformørkelser pr. århundrede, hvoraf 84 er partielle, 79 ringformige, 64 totale og 11 hybride (dvs. er ringformig eller total afhængigt af stedet). På et givet sted på Jorden går der i gennemsnit 300-400 år mellem hver totale formørkelse. I Danmark fandt den sidste totale solformørkelse sted i 1851; den næste vil forekomme i 2142.
Det område af Jorden, der rammes af kerneskyggen ved en total solformørkelse, kaldes totalitetszonen; den er et op til ca. 300 km bredt, ellipseformet område, som bevæger sig i en bane fra vest mod øst på Jordens overflade. På et givet sted på denne bane iagttages først en partiel fase, så en totalitetsfase og til slut endnu en partiel fase.
kilde: http://denstoredanske.dkNår man betragter en total solformørkelse, taler man om 1. kontakt, hvor Solen og Månes kant netop rører hinanden. Den partielle fase starter
2. kontakt er når Solen netop er dækket af måneskiven, her starter totaliteten.
3. kontakt er når måneskiven netop slipper solskiven i den modsatte side af 2. kontakt. 3. kontakt markerer slutningen på totaliteten og starten på anden del af den partielle fase.
4. kontakt er når måneskiven netop slipper solskiven modsat af 1. kontakt og solformørkelsen er overstået.
Man kan projicere den delvise formørkelse gennem hullerne i et bælte eller en pastaske eller lignende og derved følge forløbet af formørkelsen uden brug af solformørkelsesbriller.
Husk ALTID at bruge solformørkelsesbriller hvis Solen ikke er helt dækket af måneskiven, når du kigge op på solen.
En anden sjov effekt man kan opleve under den delvise formørkelse: Når den synlige del af solen kun er et segl, så vil skygger af fingrene på ens hånd stå skarpt, hvis fingrene står vinkelret på solseglet, men være helt uskarpe, hvis fingrene er parallelle med solseglet.
Ved 2. og 3. kontakt kan den allersidste del af Solen ses som ét lysende punkt kaldet diamantringen. Under visse formørkelser ses de sidste af Solens stråler skinne mellem bjergtoppene på Månens rand; det kan minde om en perlekæde af lyspunkter og kaldes for Bailys perler.
Under totaliteten kan man se Solens atmosfære, der består af en kromosfære og en korona.
Kromosfæren er et tyndt lag på ca. 2000 km rundt om Solen. Kromosfæren ses som en tyndt rødt lag. Temperaturen i kormosfæren ændrer sig fra ca. 4000° i bunden til over 20000° i toppen.
Uden for kromosfæren findes Solens korona. Her kan temperaturen nå op på flere millioner grader. Koronaen består af plasma (ioniserede gasser).
Man kan også være heldig at se protuberanser, der er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke. Protuberanser har basis i solens overflade og strækker sig udad i Solens korona.
Google Sites
Report abuse