Embedded Files
Solure måler tiden som den er på det sted, hvor man befinder sig. Fx. er det lokalt middag, når solen står højest på himlen, dvs. når solen krydser stedets meridianplan. Man siger at solen kulminerer.
Det simpleste solur består af en pind, der er stukket i jorden, en gnomon, så den kan kaste en skygge. En sådan opstilling kan bruges til at bestemme meridianlinjen som beskrevet af Marcus Vitruvius Pollio (1. årh. f. Kr.):
Anbring en stok vertikalt på et plant underlag.
Tegn en cirkel rundt om dens fodpunkt.
I løbet af dagen vil spidsen af gnomons skygge krydse cirklen i to punkter placeret symmetrisk omkring nord-syd-linjen
Meridianlinjen er sammenfaldnede med en ret linje gennem punktet midtvejs mellem disse to punkter og gennem gnomons fodpunkt.
Meridianlinjen var vigtig for især landmålere i romerriget.
Med denne simple opstilling kunne man kun bestemme tidspunktet for lokal middag.
Et eksempel på et solur af denne type er Arktos fra 2001 ved Søauditorierne på Aarhus Universitet.
Arktos er ca. 10 m. høj og af rustfri stål. Den skråtstillede trekant monteret på den lodrette del, har en hældning på 56,2 grader, hvilket er Auditoriehusets breddegrad. Da skulpturen meget præcist er placeret på en nord/sydakse, betyder det, at man, ved at trække en imaginær linie fra den trekantede dels øverste spids følgende den angivne hældningsgrad, til enhver tid vil have en præcis angivelse af, hvor nord er.
I modsætning til solure, som vi almindeligvis kender dem, er dette solur ikke forsynet med markering for hver hele time. Én gang om året vil man imidlertid kunne se både den præcise tid og den præcise dato, nemlig kl. 12. den 21. juni, hvor spidsen af trekantens skygge vil ramme et markeret punkt i gårdrummets flisebelægning, det tidspunkt på året, hvor solen står højest, og skyggen er kortest.
Beregningerne er udført af Ole J. Knudsen.
Hvis soluret skal fungere som et ur, skal der også markeres tidslinjer, altså linjer der viser placeringen af skyggen på et bestemt klokkeslet.
Solur i Barcelona, billedet er taget i 2004.
Kirken var også interesseret i at kunne fastlægge påsken og andre helligdage. Påsken falder altid på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Soluret skulle derfor kunne angive jævndøgn, som fx vist på soluret på hovedbygningen på Aarhus Universitet. Her viser den øverste krumme linje vinter solhverv, den nederste sommer solhverv og den rette linje mellem dem jævndøgn.
Pga. kirkens interesse for korrekt angivelse af bl.a. påsken var solure ofte placeret på kirker.
De første mekaniske ure fremkom for nogle få hundrede år siden, og de gik meget upræcist. Byens borgere kunne derfor justere dem efter byens solur.
Santa Maria Novella, Firenze, Italien.
Billederne er taget torsdag 18.marts 2010 om eftermiddagen.
Billede til venstre: Santa Maria Novella med Egnazio Dantis jævndøgns armillarsfære og astronomiske kvadrant monteret på facaden hhv. til venstre og højre.
Midterste billede: Egnazio Dantis astronomiske kvadrant i marmor, opsat 1572. Kvadranten er placeret næsten eksakt i meridianplanen. Den har sin gnomon placeret i det øverste ydre hjørne. Det er en bronzecylinder som kaster skygger på inddelingerne på begge sider ved en meridianpassage af solen (kulmination). De fine inddelinger af de store buer kan vise aflæsninger mellem vinter- og sommersolhverv. Positionen af jævndøgn er også markeret-
Billede til højre: Egnazio Dantis jævndøgns armillarsfære opsat 1574. Den består af to ringe, en i planen for den himmelske ækvator og en vertikal meridianring. Hver ring er 1,75 m i diameter. Der er inddelinger på den nederste del af medianringen svarende til inddelingerne på kvadranten dvs. mellem vinter- og sommersolhverv. De er sikkert tænkt til at blive brugt sammen med en sprække i den øverste forreste del af ækvatorringen til at kaste en lysstråle på dem. De fleste dage vil en lysplet vise sig på inddelingerne ved en meridianpassage. Ved jævndøgn vil en lysplet lande på den bagerste del af ækvatorringen.
Indtil forholdsvis sent i det 19. århundrede var solure standardmåden at måle tiden på. Men når tiden måltes på denne måde, så var det som sagt en lokal tid og den afveg fra nation til nation, fra region til region og endda fra by til by. Men indtil den industrielle revolution, var der ingen grund til, at folk der boede forskellige steder skulle have samme tid.
Nutidens ure er konstrueret til at gå jævnt, så der er 24 lige lange timer mellem middag i dag og middag i morgen. Men solen kulminerer ikke med 24 klokketimers mellemrum. På visse tider af året er der kortere tidsmellemrum og på andre længere. Solure går også ujævnt. Det skyldes at solen set fra os ikke bevæger sig rundt i ækvatorplanet, men derimod i ekliptika. Desuden er Jordens bane rundt om solen ikke en cirkel men en ellipse. Disse to forhold betyder at solen får en ujævn gang hen over himlen. Det kan korrigeres med den såkaldte tidsjævning hvor der benyttes en ottetalsformet figur kaldet en analemma.
Horisontalt solur og tilhørende analemma fra det gamle observatorium i Beijing fotograferet i 2009.
Vertikalt solur og kurve for tidsjævning i Geneve, fotograferet 2008.
Solure i Århus og omegn.
Soluret er placeret ved Aarhus Tech på Neruhs Allé på positionen 56°11’9’’N, 10°11’29’’Ø . Billederne er taget d. 6. november kl. 11:27. Soluret kan vise sommer- og vintersolhverv og jævndøgn ved at solstrålen falder gennem hullet i gnomon og på en af de monterede cirkulære stålplader på den lodrette rustne jernplade. I denne jernplade er udskåret ansigtet af Ole Rømer Christensen, der målte lyset tøven, dvs. lyset hastighed.
På begge sider af soluret er der opsat jernplader med portrætter af Olaf Pedersen, viden i historiens lys og Jens Ferdinand Willumsen, lysets maler. Soluret er lavet af kunstneren Per Kramer i år 2000.
Soluret på hovedbygningen af Aarhus Universitet 56°10’10’’N, 10°11’58’’Ø. Billedet er taget d. 6. november 2017 kl. 11:45, hvilket skyggen også ca. viser. Desuden bemærker man, at vi nærmer os vintersolhverv, da skyggen kun er en smule længere en den øverste krumme linje.
Solur i gårdhaven ved Steno Museum 56°9’54’’N, 10°12’10’’Ø . Billedet er taget d.7. november 2017 kl. 12:40.
I vejledningen under Soluret står der:
"Kuglen forestiller Jorden med aksen rettet mod nordpolen og ækvator på midten.
Drej ringen, så Solen lyser på spalten, og stil ind på den bredeste lysstribe. Denne viser klokkeslettet.
Drej ringen halvt rundt og find den smalleste "ribskygge". Denne viser årstiden, f.eks. jævndøgn ved ækvator, sommer mod nord og vinter mod syd.
Soluret viser altid rigtigt, nemlig sand soltid i Århus. Normalt viser dit ur derimod noget andet, nemlig mellemeuropæisk zonetid, som svarer til middelsoltid i Gudhjem, 19 minutter forud for Århus.
Ved sommertid er dit ur stillet en time frem, så det går en 1 og 19 minutter foran middelsoltid i Århus.
Sand soltid og den jævne middelsoltid er undertiden forskellige, om sommeren dog højest med 5-6 minutter. Men i februar er middelsoltid et kvarter foran og i oktober-november et kvarter bagefter.
Uret er bygget af Lars Iburg-Krogh efter Olaf Pedersens idé. Det blev opstillet den 8. april 2000 af Aarhus Universitet og Steno museet."
Solur på Aarhus Domkirke, Skt. Clemens kirke, Domkirkepladsen 2, 8000 Aarhus C, 56° 9’ 24’’ N, 10°, 12’ 38’’ Ø. Soluret er placeret ca. 10 meter oppe på muren der vender mod Damkirkepladsen. Billedet er taget d. 29.12.2017 kl. 10:40 før solen var så højt på himlen at gnomon kunne kaste skygge.
Solur på Vor Frue Kirke, Frue Kirkeplads 3, 8000 Aarhus C, 56° 9’ 28’’ N, 10°, 12’ 18’’ Ø. Billedet er taget 29.12.2017 ca. kl. 10.30, derfor kaster gnomon ikke nogen skygge.
Kvadratisk tavle af rød ølandskalk 45 ×45 cm, oliemalet i lys, gulbrun kulør, viser af bronce, placeret på sydsiden af sideskibets østre hjørnestøttepille. Arabertallene og årstallet 1740 svagt fordybede og optrukket med sort farve, ligeledes lokaliseringsangivelsen 56° (nordlig bredde, svarende til Århus' beliggenhed). Fornyet 1976.
Kilde: http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_1003-1288_01.pdf
Solur på Ormslev kirke 56°7’29’’N, 10°3’35’’Ø fotograferet d. 7. november 2017 kl. 12:02:
Soluret i våbenhusgavlen er fra 1700'rne og består af en kvadratisk skive af sandsten med indbyggede arabertal.
Kilde: http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2153-2176.pdf
Danske solure.
Herlufsholms store solur på væggen af Helenhallen beregnede og designede Louis Nielsen i 1985 på opfordring fra daværende rektor Gert Olsen. Solurets motto: Tempus mutatio est (latin: Tid er forandring).
Billedet er taget i 1999.
Solure fra Tyskland
Solur fra Nürnberg, Tyskland. Billedet er fra 30. juli 2003. Billedet er taget af Elisabeth og Sten Ledet.
Solure i Italien fotograferet i 2001
Solur på Vingården Altesino, Strada Provinciale del Brunello, 53024 Montalcino SI, Italien fotograferet eftermiddag 21. marts 2010.
Solur i den gamle bydel i Geneve 46°12,066 N 6° 0822 Ø fotograferet i februar 2008.
Solur i Skt. Petersborg fotograferet 26. eller 27. juli 2008.
Vertikalt solur.
Solur i Den forbudte by Beijing fotograferet d. 28. juli 2009.
Solure på det gamle observatorium i Beijing fotograferet 29. juli 2009.
Gl. observatorium.
Analemma.
Horisontalt solur.
Kurve til tidsjævning.
Horisontalt solur fra 1790.
Gnomon mangler.
Solure i Prag ved Stefánik observatoriet 50,081477°N, 14,397921°Ø fotograferet i påsken 2014.
Solure fotograferet i Paris d. 20. september 1996.
Solur på Eglise Saint-Sulpice.
Meridianlinjen i Eglise Saint-Sulpice.
Solur på Institut de France.
Lodret meridianlinje på Hôtel de la Monnaie.
Solur på Couvent des Grands Augustins.
Solur på Palais de Justice.
Solur af Salvador Dali, 27 rue Saint-Jaques.
Solur Hotel de Cluny.
Cluny - forkert beregning.
Solur på Sorbonne.
6 solure på Lycée-Louis-le-Grand.
Solur på Lycée Henri IV
Solur på Lycée Henri IV
Solur ved Lycée Henri IV
Solur på nordfacaden af Hôtel des Invalides.
Solur på vestfacaden af Hôtel des Invalides.
Solur på østfacaden af Hôtel des Invalides.
Solur på Casino Maltese, 247 Republic Street, Valetta, Malta fotograferet af Gunnar Knudsøø Jensen april 2018
Middagssolur med analemma
Soluret (6,1m x 1,9m) viser et analemma og dyrekredsens tegn. Det viser kun middagstid.
Det nuværende solur er et moderne rekonstruktion af et der fandtes op til den sidste krig og som blev ødelagt da væggen kollapsede under et fjendtligt angreb.
Analemmaet er den aflange ottetalskurve, der udgøres af tolv sektioner repræsenterende månederne og omgiver og krydser meridianen.
Solpletten krydser analemmaet ved middag hver dag og viser samtidig hvilken måneden det er i året og med en grov tilnærmelse også hvilken dag det er i måneden.
Solur på Plaza Libertad i Buenos Aires, Argentina. Billedet er taget 26.6.2019.
Solur nær Frederikshavn lystbådehavn 57°25'37''N, 10°31'29''Ø. Billedet er taget 14. juli 2019 ca. kl.11.
Soluret er udført i rustent stål og belyst både indefra og udefra, så det også fremstår som en skulptur, når det er mørkt. Soluret står på en ellipseformet plads, hvorfra der går en trappe udført i kinesisk granit ned til stranden i det sydvestlige hjørne af Lumskebugten nord for Søsportshavnen. Rundt om uret er der placeret sorte sten, så skyggerne fra uret passer til sommertid.
Solur i Nellemanns Have i Sæby 57°20'42''N, 10°30'26''Ø. Fotografiet er taget 14. juli 2019 ca. kl. 11.40 - solurets viser kaster skygge i mellemrummet mellem fliserne med 10 og 11.
På en info-tavle ved soluret, der blev reetableret i 2014, står der bl.a. om solurets indretning:
"Som de fleste ure består også et solur af en urskive og en viser. Urskiven består af 24 betonfliser, hvoraf 17 er mærket med timetal fra 5 til 21. Nr. 4 og 22 er med tankestreg, mens de sidste 5 fliser har følgende tekst: Jeg tæller kun solskinstimer.
Arealet inden for de 24 betonfliser er en cirkel med en radius på ca. 2 m. Solurets viser, den såkaldte gnomen, består af et 2,50 m langt jernrør, inddelt i 5 felter på hver 50 cm, som er malet skiftevis rød og hvid. På afstand ligner stangen de landmålerstokke, som landinspektør Nellemann brugte i sit arbejde. Stangen har forneden en bøjning på og sidder fast i en støbt fikspunktblok. Pga. bøjningen opnår viseren en hældning på ca. 57 gr. fra vandret. Da Sæby ligger på 57 gr. nordlig bredde, bliver viseren herved parallel med jordaksen. 2 m over jorden er røret forsynet med 4 ringe, hvortil wirer er fastgjort. Disse wirer er fastgjorte til betonskelpæle i 4 retninger og sikrer, at solurets opstilling mod nord fastholdes."
På info-tavlen beskrives også forholdet mellem soltid og borgerlig tid:
"Når solen står højest på himlen, er klokken 123 efter lokal soltid. Da solen bevæger sig 360 grader på et døgn, er det fristende at tro, at den bevæger sig 15 grader i hver time. Det er næsten rigtigt, men der er afvigelser, som der ikke er taget hensyn til på urskiven. Desuden er der årlige afvigelser mellem Soltid og Middelsoltid på +/- 15 min., som ikke kan korrigeres på soluret. For at komme fra lokal middelsoltid til borgerlig tid, skal der kompenseres for Sæby's placering i vores tidszone, nemlig CET (centraeuropæisk tid) som er 1 time foran GMT (Greenwich mean time). Sæby ligger på 10,5 grader øst for Greenwich, hvilket medfører, at tiden i Sæby er 18 min. efter dansk normaltid. Desuden skal der tages højde for skift til sommertid.
Hvad er klokken på soluret?
Et eksempel: Når viseren på soluret om sommeren står på 12, er den borgerlige tid ca. 13.18."
Solur på Tyska Kyrkan i Gamla Stan Svartmangatan 16, 111 29 Stockholm, Sverige, 59°19'27''N, 18°4'19''Ø. Foto taget 8.9.2019. Soluret kan lige anes på pillen mellem vinduet og kirken på det første billede.
Solur på Egå kirke, Egå mosevej 1, 8250 Egå, 56°12',59"N, 10°15'55"Ø. Foto taget 1.12.2019.
Solur på Elsted kirke, Elsted kirkeplads 1, 8520 Lystrup, 56°14',43"N, 10°13'45"Ø. Foto taget 1.12.2019.
Solur på Hørning kirke, Nørre Alle 6, 8362 Hørning, 56°5',6"N, 20°2'16"Ø. Foto taget 1.12.2019.
Solur på Mesing kirke, Præstevejen 14, 8660 Skanderborg, 56°4',30"N, 9°56'21"Ø. Foto taget 1.12.2019.
Solur på standpromenaden Tazacorte, La Palma, De Kanariske Øer, Spanien, 28°39'4"N, 17°56'46"V. Billedet er taget 11.3.2020.
Det er et ækvatoriel armillar solur med en analemmatisk gnomon. Den er bygget af armeret beton og består af to krumme buer med diameter på 288 og 348cm fastgjort ved deres midtpunkt. Soluret er designet af Rafael Soler Gayá i 2002. Gnomon, der rækker mellem de to ender af buen der er fastgjort til en sokkel og noget af den indre stålbelægningen, mangler for øjeblikket. Disse er ved at blive repareret ifølge http://www.starsislandlapalma.es/en/walking-and-observing/places-of-astronomical-interest/sundials/
Solur i Nørre Lyngby 57,411415°N; 9,745956°Ø. Billedet er taget i juni 2020 af Per Askløf.
Helix Helios spiralsoluret i Livets Have ved Egeskov Slot på Fyn, 55,17° N, 10,49° Ø. Billedet er taget d.13.november 2021 af Kirsten Valentina Nannerup. Soluret er 11 m højt. På dette solur er der nogle små punkter, der angiver timerne. Uret viser tiden ved at kaste skyggen på sig selv.
Rekonstruktion af Moesgårds solur fra 1700-tallet opstillet på den oprindelige sokkel på position 56,09° N 10,23° Ø. Foto taget 15.2.2022 kl. 11:29.
Solur på Christiansø nær Store Tårn på position 55,32° N 15,19° Ø.
Billedet er taget af Line Valentina Nannerup i 3. august 2022 ca. kl. 17.16.
Solur på Westmister Abbey på position 51,49° N - 0,12° Ø.
Billedet er taget af Line Valentina Nannerup i 19. oktober 2022.
Solur på sydgavl på Helligåndshuset i Skolestræde i Randers på position 56°27'37" N - 10°2'9" Ø.
Foto taget 8.11. 2022 kl. 12:15
Solur på sydvendt facade på Sct. Mortens Kirke, Vester Kirkestræde 7, 8900 Randers på positionen 56°27'35" N, 10°2'4" Ø
Billedet er taget 8.11.2022 kl. 14:41.
Solur på Palma Mallorca, Spanien på positionen 39,56927°N 2,64080° Ø. Billederne er taget d. 20-09-2023 kl. 16:15 af Jørgen Poulsen.
Solur på Tenerife. Spanien på positionen 28,3013° N, 16,5101° V. Billedet er taget af Jørgen Poulsen d. 11-04-2018 kl. 16:16 nær Gregor Solteleskop.
En form for solur på Stenbukkens vendekreds i Argentina på positionen 23,4477°S, 65,3517°V nær Huacalera i Argentina d. 20.10.2023 kl. 10:04 af Jørgen Poulsen.
Solur på Sct. Jacobi Kirke i Varde på positionen 55°37'12"N, 8°28'46"Ø.
Billedet er taget 30.08.2024 kl 11:57
Et solur, der kaldes Napoleon kanon. Se beskrivelse på sedlen på billedet herover.
Billedet er taget 16.10.2024 af Line Valentina Nannerup på Voergård slot.
Solur på Askov høj- og efterskole på positionen 55°28'15"N, 9°5'58"Ø.
Billedet er taget 25.02.2025 kl. 13:13.
Google Sites
Report abuse