Nordlys

Nordlys på Hurtigruten 10.02.2023

Fotos taget med iPhone12, 26mm f1,6 12MP 10.02.2023 kl. 20:04 - 20:13 på Hurtigruten nær Stamsund. Nordlyset varede godt en halv time.

Nordlys 26.2.2023 på Vestereng Aarhus

Nordlys 26.2.2023 kl. 23:06 på Vestereng Aarhus med lysene fra AUH. Billedet er taget med iPhone12, 3s eksponering.

Nordlys Skovgårde Norddjursland 27.02.2023

Nordlys Norddjursland nær Fjellerup Strand 27.02.2023 kl. 20:01 iPhone12, 26mm, f1.6, 3 s.

Nordlys Norddjursland nær Fjellerup Strand 27.02.2023 kl. 20:06 iPhone12, 26mm, f1.6, 3 s.

Nordlys Norddjursland nær Fjellerup Strand 27.02.2023 kl. 20:14 iPhone12, 26mm, f1.6, 3 s.

Solstorm og nordlys natten mellem 10. og 11. maj 2024

Alle parametre på app'en SpaceWeatherLive tydede på en kraftig solstorm og dermed nordlys. Kp-indeks kom endda op på maksimum 9.

Solen 10.5.2024

Solen optaget i H-alfa med Lunt LS60MT B1200 og Canon EOS 450D, 2xBarlow, ISO100, shutter 2s. På billedet ses solpletområde 3664, 3667, 3668, 3670, 3671 og 3672 samt filamenter og protuberanser.

Solplet AR3664

Aktiv område AR3664 var årsag til den geomagnetiske storm der gav nordlys natten mellem 10. og 11. maj 2024. Længden af solpletten er ca. 15 jorddiametre og den var synlig med det blotte øje (+solformørkelsesbriller).

Billedet er taget i H-alfa med LUNT LS60MT B1200 og ZWO ASI 120MC.

Henne Strand kl. 23:42 - 00:02

Er der noget?

Joh måske.

Og så gik det ellers løs med nordlys i alle farver. Der var nordlys over hovedet på os, mod øst og vest og mod syd - et fantastisk syn.

Billederne er optaget mellem kl. 23:06 og kl. 01:20 med en iPhone 12.

Nordlys ved Egå Engsø 10.10.2024

Om natten d. 9.10.2024 var der et stort soludbrud (flare) der bevirkede en imponerende koronal masseudslyngning (CME). Udbruddet stammede fra solpletområde 3848. Dette område vendte på det tidspunkt perfekt mod Jorden. CME'en var hurtig og ramte Jorden dagen efter d. 10.10.2024 og bevirkede en G4 (alvorlig) solstorm med Kp 8, så vi i Danmark skulle kigge op over vores hoveder og mod syd (plus øst og vest) - i stedet at vi som oftest skulle se mod nord - for at se nordlyset.

Solen 10.10.2024 kl. 15:31. Man ser tydeligt det store solpletområde 3848, der var årsag til nordlys dene aften/nat.

kl. 22:29

kl. 22:46

kl. 22:49

kl. 22:50 og 22:54

kl. 22:58

Man kan se Jupiter som den klareste lysende. Til højre ses stjernen Aldebaran og til venstre længere oppe Capella. Ca. halvvejs oppe nær højre kant ses Plejaderne og øverst i det røde nordlys ses Mirphak og Algol i stjernebilledet Perseus.

kl. 23:01

Nordlys på Island uge 45 i 2024.

Nordlys udenfor Landhotel ved Hella på Island 6.11.2024 kl. 05:02 - Der var vækning i tilfælde af nordlys.

Nordlys ved Skaftefell hotel Fagurhólsmýri på Island 07.11.2024. kl. 22:54 - 23:20. På det sidste billede ses stjernebilledet Tyren, Plejaderne og Perseus.

Nordlys 10.11.2024 i fly fra Island til København. Billedet er taget kl. 18:24 mellem Shetlandsøerne og Norge.

Hvordan opstår nordlys.

Video: forskning.no/UiO Fysisk Institutt.

Strålingen, der skaber nordlys, er overvejende elektroner og protoner (hydrogenkerner). Når disse partikler spirallerer ned gennem atmosfæren langs jordens magnetfeltlinjer, kan de slå en elektron fra et af atmosfærens atomer eller molekyler op i et højere energiniveau. Når disse elektroner falder tilbage mod laveste energiniveau vil de udsende forskellig farvet lys.

Nordlysets farve afhænger af højden, hvilke gasser der findes i atmosfæren, elektronernes tilstand i atomerne og energien i solvindspartiklerne.

I de øverste tynde lag, hvor ilt udgør en forholdsvis større brøkdel af atmosfæren, er sammenstød sjældne med oxygenmolekyler. Der skal derfor tid til, at de langsomme henfald, der giver rødt lys, kan nå at finde sted. Når de sker, løftes en elektron til et højere energiniveau, hvorfra den henfalder til grundtilstanden efter et par minutter og der udsendes en foton med bølgelængden 630,0 nm.

Længere nede er atmosfæren tættere og sammenstød derfor hyppigere. Her når de røde henfald ikke at finde sted, før energien tabes ved sammenstød. Den grønne farve stammer fra atomart ilt, der henfalder efter knapt et sekund. Den dominerende farve er den gulgrønne linje på 557,0 nm.

Endnu længere nede sker sammenstødene så ofte, at der ikke engang er tid til, at de grønne henfald kan nå at ske. Her er det ioniserede nitrogenmolekyler, der indfanger en elektron eller hvor en elektron henfalder fra en anslået tilstand til grundtilstanden. Dette giver anledning til de blå og violette linjer på 470,9 nm og 427,8 nm.

Google Sites

Report abuse