Oplevelsesdesign handler i bund og grund om at skabe en oplevelse, som brugeren husker – noget der sætter sig fast og gør indtryk. Det kan både være noget digitalt eller noget helt analogt, så længe det efterlader en særlig følelse hos den, der oplever det.
Det kan f.eks. være et spil, hvor brugeren selv spiller en aktiv rolle og er med til at påvirke, hvad der sker. Eller det kan være en sanseoplevelse, som når man får bind for øjnene og går gennem en gang, mens man hører forskellige lyde eller musik, der får fantasien i gang – især fordi man ikke kan se noget.
I vores gruppe skulle vi også lave en form for oplevelsesdesign, og vi valgte at lave et spil, hvor man kan designe sin egen pizza. Man trækker bare de ingredienser over, man har lyst til, og ser hvordan pizzaen ser ud – og når man er tilfreds, kan man bestille den og få den leveret.
Jeg fandt også noget inspiration online til, hvordan man kunne tage det et skridt videre: fx ved at have en touchskærm bygget ind i bordet på restauranten, så man både kan bestille og bagefter spille spil sammen, mens man venter. Den slags findes faktisk allerede nogle få steder, men det er ikke særlig udbredt endnu.