Muligheder for 

lysstyring – lovkrav

Muligheder for lysstyring – lovkrav

Der findes mange forskellige metoder til at styre belysningen i vore bygninger. Fælles for dem alle er, at man ved brug har fokus på at bruge mindst muligt energi. Dette kan gøres ved eksempelvis bevægelsesmeldere, skumrigsrelæer, dagslysregulering, tidsstyring og sluk-alt-funktioner. I det følgende afsnit vil der være en nærmere beskrivelse af disse styringsmuligheder. Der er flere krav til belysning i Bygningsreglementet, så som sikring af acceptable lysforhold gennem elektrisk belysning. DS/EN 12464-1 indeholder en række specifikke krav, der skal overholdes ved projektering og udførelse af byggeri. Disse tekniske krav skal kunne opfyldes i hele anlæggets levetid.

 

 

Et andet vigtigt krav i Bygningsreglementet er, at arbejdsrum og fælles adgangsveje skal forsynes med automatisk dagslysstyring, hvis der er tilstrækkeligt dagslys. Rum som kun lejlighedsvis benyttes skal ligeledes være forsynet med bevægelsesmeldere. Disse krav kan fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens eller skolens drift.

Bevægelsesmelder

Bevægelsesmeldere/PIR Sensor fås i mange forskellige modeller, og med mange forskellige egenskaber. Nogle reagerer udelukkende på bevægelse, men andre også reagerer på varme eller lyd. Nogle er beregnet til udvendig brug, mens andre er beregnet til indvendig brug. Nogle er lysfølsomme, andre ikke. De fås som loftmonterede, vægmonterede, 360°, til montering i indmuringsdåse og til montering i loftdåse. Fælles for dem alle er, at de kan give en besparelse på strømforbruget, samt en længere levetid på lyskilderne, idet de ikke brænder så mange timer i døgnet. Oftest har bevægelsesmelderne indstillingsmuligheder som timer, hvor man kan bestemme hvor længe lyset skal brænde efter den ikke har registreret bevægelse. En funktion som indstilling af følsomhed og lysniveau er også at foretrække, så lyset ikke tænder pga. en flue, eller tænder når lokalet er lyst nok. Der er et stort spild af forbrug i mange større bygninger, når personale glemmer at slukke lyset efter brug. Dette undgås på denne måde. Ved køb af bevægelsesmelder, er det også værd at være opmærksom på hvor stort et område den kan dække.

Skumringsrelæ

Skumringsrelæet er beregnet til styring af udendørs belysningsanlæg, hvor man ønsker lyset tændt/slukket ved bestemte mørke- lysniveauer. Skumringsrelæet sættes ofte sammen med en ur-styring. På denne måde kan man eksempelvis bestemme at lyset skal tænde fra kl.16:00-23:30, forudsat at det er mørkt nok til det. Der kan være store besparelser ved at bruge denne kombination. Ved anvendelse at en udendørs bevægelsesmelder, vil man få mange utilsigtede tændinger af lyset i hele den mørke periode, og driftstiden kan derfor blive længere end ved anvendelse af skumringsrelæ koblet sammen med en ur-styring.

Dagslysregulering

 

Denne form for intelligent lysstyring gør at lyset regulerer sig selv i forhold til niveauet af naturligt dagslysindfald. Dette gør, at der på dage med meget sollys, ikke er så meget brug for kunstigt lys, og energiforbruget vil dermed blive lavere. Ofte kobles en sådan styring sammen med en bevægelsesmelder.

Tidsstyring

 

En mere simpel form for styring af det kunstige lys, er en tidsstyring. Det er en styring hvor man kun kan sætte tider for tænd og tider for sluk, så lyset vil være tændt hele tiden, når tidsstyringen siger det. Denne form for styring er ikke meget anvendt, uden at være sammenkoblet med skumringsrelæ, bevægelsesmelde eller dagslysstyring.

Sluk-alt-funktion

 

Sluk alt funktion ses ofte i forbindelse med eksempelvis IHC, men kan også fungere som en stand-alone funktion. Man bygger nogle komponenter ind i tavlen, og placerer en kontakt ved udgangsdøren i bygningen. Når man slukker på denne, vil alt som er koblet op på funktionen slukke. Det kan være lys, stikkontakter i køkken (undgå en tændt kaffemaskine), ventilationsanlæg og andet. På denne måde sikrer man, at alt er slukket når man forlader bygningen.

 

Oftest er det ikke rentabelt at etablere dagslysregulering på eksisterende belysningsanlæg, da den økonomiske gevinst er forholdsvis lille, set i forhold til investeringen. Andre styrings/belysningsmuligheder, som eksempelvis udskiftning af ældre lyskilder, eller bevægelsesmeldere og tidsstyringer har ofte en relativ kort tilbagebetalingstid.

 

Eksempel på besparelse/tilbagebetalingstid:

 

 

I et gangområde er der 22 lysarmaturer med hver 2 stk. 36W rør. Armaturerne er af ældre dato, og har derfor drosselspole og starter. I disse armaturer er der et stort tab af energi. Et armatur bruger ca. 90Wh. Lyset er tændt fra 06:00-18:00. En analyse af brændtimer viser, at der med bevægelsesmelder kan reduceres med ca.

60%. Dvs. ca. 7,2 brændtimer om dagen. Lysstofrørene udskiftes til LED som kun bruger 18W/rør.






 

Forbrug/døgn ved gl. armatur                                                                     = 90*22*12 = 23.760W

 

Forbrug/døgn ved nye lyskilder og bevægelsesmelder                             =36*22*7,2 = 5.702,4W

 

Hvis vi anslår at prisen for en kWh er 2kr, er besparelsen/dag altså:

 

(23,760-5,7024)*2                                                                                      = ca. 18 kr

 

Tilbagebetalingstiden vil således være:

 

4.628/18                                                                                                     = 257 dage