Energimærkning af apparater og bygninger

Energimærkning af apparater og bygninger


 

Bygninger

 

Alle offentlige bygninger i Danmark skal energimærkes. Når et sådan energimærke skal laves, tages der udgangspunkt i bygningens teoretiske energiforbrug, og ikke det reelle forbrug (dog med undtagelser). Det vil sige, at der er tale om et beregnet forbrug, ud fra belysning, U-værdier- varmeanlæg osv.

Hvis bygningen er 60-250m², skal bygningen kun have et energimærke i forbindelse med salg eller udlejning.


 

Energimærket har til formål, at fortælle bygningens energimæssige tilstand ud fra en samlet vurdering, samt komme med forslag til energiforbedringer der kan betale sig. Energimærket skal sættes op, så det er synligt for bygningens brugere.

Apparater


 

I EU er der en obligatorisk ordning for energimærkning af elektriske apparater. Dette mærke indeholder alle de oplysninger man har brug for, for at kunne foretage et energirigtigt valg ved køb af nyt. Energimærkningen går fra A til G, hvor A er bedst. Hvis man kigger på eksempelvis hvidevarer, kan man ofte møde et A++ mærke. Dette er naturligvis bedre end et A mærke. Grunden til disse plusser er, at da man indførte mærkningen, tog man ikke højde for, at man måske på sigt ville kunne fremstille meget mere energivenlige produkter. Lidt det samme gør sig faktisk gældende for eksempelvis gaskedler. Man kan godt finde gaskedler med en virkningsgrad på 110%. Det betyder naturligvis ikke, at de giver mere energi end der bliver tilført, men et udtryk for at de er blevet meget bedre end man troede var muligt.