Brugsvand

Brugsvand

Koldt brugsvand

Hvis man skal lave besparelser på det kolde brugsvand, er det ofte en god idé at starte i køkkenet, badeværelset og på toilettet. Vi bruger nemlig ca. 60-65% af vores vand i disse rum. Har man eksempelvis et gammelt toilet uden 2-skyld, kan købet af et nyt toilet oftest være tjent hjem i løbet af få år.

Når man skal vælge nye armaturer til badeværelse eller køkken, er der flere muligheder for at lave store besparelser på vandforbruget. Mange armaturer har i dag indbygget vandbegrænser og perlator. En anden mulighed er at installere et berøringsfri armatur, hvorved vandet altid lukkes automatisk efter brug.

Når der skal købes nyt armatur, er det en god idé at undersøge vandgennemstrømningen på armaturet. En vandgennemstrømning på 4 liter per minut er fint til badeværelse/håndvask, mens 6 liter er fint til køkken.

Hold øje med dit vandforbrug og kig efter løbende toiletter. Et toilet som løber så lidt, at man næsten ikke kan se det, kan koste op imod kr. 5.000 årligt i vandforbrug.

Der findes flere muligheder for at få overvågning på lækager og sivninger på vandinstallationerne. Dette kan være en god idé i lidt større bygninger med mange tappesteder. Måden det fungerer på, er at man fastsætter en tomgangsperiode, eksempelvis kl. 03-04 om natten, hvor der ikke er brugere i bygningen. Her vil noget elektronik overvåge forbruget, og hvis der er et forbrug, vil man modtage en alarm på mail eller SMS. En sådan løsning kan også have en meget kort tilbagebetalingstid.

Vil man lave yderligere sparetiltag på vandforbruget, kan der med fordel opsamles og anvendes regnvand til eksempelvis havevandingen.

Varmt brugsvand

Det varme brugsvand kan produceres på to måder: Ved hjælp af en veksler, eller en varmtvandsbeholder. I begge tilfælde er det naturligvis vigtigt at temperaturen er korrekt indstillet. Dette gøres ved hjælp af forskellige typer ventiler, eksempelvis en AVTB (beholder) og PM regulator (veksler). Disse har forskellige indstillingsområder, som kan aflæses i ventilernes datablade.

Fremløbstemperaturen på det varme brugsvand skal være 55˚C ved udløbet fra beholder/veksler. Temperaturen må aldrig komme over 58˚C, da kalket i vandet her begynder at udskilles. Denne kalk vil sætte sig i beholderen/veksleren og gøre denne mindre effektiv.

Samtidigt vil beholderen/veksleren have en væsentlig kortere levetid, og med disse faktorer også en betydelig højere driftsudgift.

Varmtvandsbeholder

Ved at skifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny, opnås der ofte en energibesparelse. En beholder der er isoleret med mindre end 20mm isolering, bør skiftes til en ny beholder. Er der tale om en vandretliggende beholder, bør man altid udskifte den, da den er uøkonomisk i drift grundet et stort varmetab. Fordele ved udskiftning til nyere beholder kan være mindre varmetab, økonomisk besparelse, lavere CO2 udledning, forøgelse af bygningens værdi, bedre afkøling af fjernvarmevandet, sikring mod bakterier og mindre kalkudfældning.

En varmtvandsbeholder er dyrere i drift end en brugsvandsveksler. Dette skyldes at en beholder hele tiden har et tomgangsforbrug, da vandet i beholderen jo skal holdes på 55˚C. Dette er ikke tilfældet ved brug af en veksler med PM regulator, da denne kun bruger energi når der tappes varmt brugsvand fra et tappested. PM regulatoren registrerer ved aftapning af varmt vand et trykfald i røret, og først her åbnes der for varmetilførslen.

Varmt brugsvandsveksler

Når en veksler har været i drift i længere tid, vil den typisk begynde at blive mindre effektiv. Dette skyldes kalkaflejringer i veksleren. Et tegn på en tilkalket veksler, kan være at returtemperaturen ved almindelig drift (fjernvarme og kondenserende kedel) er større end 45˚C. I dette tilfælde bør veksleren afkalkes eller udskiftes.

Brugsvandscirkulation

Når en brugsvandsinstallation har en vis størrelse, begynder det at være et problem, at man skal vente på at det varme vand bliver helt varmt, det vil sige at man lukker en stor mængde vand direkte i afløbet, reglerne foreskriver at vandet skal blive varmt inden for rimelig tid. (tidligere var det inden 10 sekunder). Det er ressourcespild, og dårligt for miljøet, når rent vand kommer direkte i afløbet.

Når der skal etableres Brugsvandscirkulation (BCC) på varmtvandsbeholdere skal man sikre sig at fremløbstemperaturen er 55°C ved udløbet på beholderen og den retur der kommer fra det fjerneste tappested, ved indløbet i varmtvandsbeholderen er minimum 50°C for at hæmme Legionellabakterierne. Brugsvandscirkulationen består af en cirkulationspumpe (til brugsvand) som ikke er for stor da der derved kan opstå en utilsigtet opblanding i varmtvandsbeholderen på grund af for høj vandhastighed.

Indreguleringen foregår ved justering af brugsvandscirkulationspumpen, efter temperaturen som beskrevet ovenfor 55°C frem og 50°C retur. (hvis 50°C ikke kan opnås skal rørene efterisoleres).

Ved etableringen af brugsvandscirkulation kan det endvidere være en stor fordel at have tidsstyring (urstyring) på cirkulationen. Hvis det eksempelvis drejer sig om cirkulation på en skole, er der ingen grund til at vandet cirkulerer (varmetab, energiforbrug til pumpe, slid på installationen), når der ikke er brugere i bygningen.

Efterisolering af rør til varmt og koldt brugsvand

Hvis køkken eller badeværelse befinder sig langt fra bygningens varmekilde, er det vigtigt at rørene er godt isoleret. En evt. efterisolering af dårligt isolerede varmtvandsrør, giver ofte en hurtigt tilbagebetalt energibesparelse.

Et eksempel:

Et 15mm rør til varmt brugsvand (55˚C) er isoleret med 20mm isolering. Driftstiden er 8760 timer per år. Lambdaværdi på isoleringen er 0,038W/mk. Røret befinder sig i krybekælder, dvs. uden for isoleringen af klimaskærmen. Røret efterisoleres med 30mm, så den samlede isoleringstykkelse er 50mm. Energibesparelsen vil herved være 210kWh/m per år. Er røret 20 meter langt, vil dette give en årlig besparelse på ca. 4.200kWh, eller 4,2MWh.

Det kan samtidigt anbefales, at man isolerer de kolde vandrør i bygningen, så disse ikke afgiver kulde til bygningens rum.