CAV-VAV-DCV

Behovsstyring er vejen til besparelser på energiforbruget til ventilationsanlægget. Ved at reducere luftmængden, når der ikke er personer til stede i bygningen/lokalerne eller ved at tilpasse luftmængden til

belastningen, spares energi til opvarmning af udeluft samtidig med, at el-forbruget til drift af ventilatorerne reduceres. Der arbejdes med tre forskellige styringsprincipper, der kan bruges hver for sig eller i kombination i et ventilationssystem:

- CAV - Konstant luftmængde

- VAV - Variabel luftmængde

- DCV - Behovsstyret luftmængde

Nedenstående graf viser energiforbruget for hvert enkelt styringsprincip (el og varme).

CAV er den simpleste form for styring. CAV svarer til et enkelt tænd/sluk ur, der f.eks. tænder for anlægget kl. 07.00 og slukker igen kl. 16.00.

CAV anvendes typisk hvor:

- Der er ensartet behov for ventilation - Der er et lavt udsving i personbelastningen - Der er et lavt udsving i varmebelastningen

Eksempel: Kopirum, gangarealer og toiletter

VAV giver mulighed for styring af luftmængden i to trin i den enkelte zone. Her kan man styre ventilationen afhængigt af, hvornår de enkelte lokaler bruges, dog ikke hvor meget de belastes i tidsrummet.

VAV anvendes typisk hvor:

Lokaler benyttes periodevis - Der er et lavt udsving i personbelastningen - Der er et lavt udsving i varmebelastningen

Eksempel: Nordvendte klasselokaler, kontorer.

DCV trinløs regulering af luftmængde individuelt i de enkelte zoner. Ud over at man kan styre ventilationen i de enkelte lokaler, - afhængigt af, hvornår de bruges, kan man også regulere luftmængden, afhængigt af, hvor meget de belastes, vha. CO2- og temperaturmålinger.

DCV anvendes typisk hvor:

- Lokaler benyttes periodevis - Der er stor variation i personbelastningen

- Der er stor variation i varmebelastningen

Eksempel: Lærerværelse, sydvendte klasselokaler, SFO, gymnastiksal, omklædningsrum og faglokaler.

Rotorveksler

Som illustrationen ovenover viser, består rotorveksleren af et roterende hjul. I dette hjul er der en masse tynde plader, hvor luften ryger igennem. Ved denne gennemgang, opvarmes pladerne af luften som suges ud af lokalet, og pladerne afgiver varmen til den luft som blæses ind i lokalet. Veksleren ses oftest i større anlæg, hvor det ikke er muligt at anvende en modstrømsveksler. Som det ses, er virkningsgraden ikke lige så god som modstrømsveksleren. En stor ulempe ved rotorveksleren er, at der kan ske en ”forurening” af den indblæste luft, da der kan komme noget af udsugningsluften med. Dette gør, at rotorveksleren ikke er anvendelig i eksempelvis laboratorier, sygehuse og andre steder hvor denne forurening er uhensigtsmæssig.

Krydsveksler

Krydsveksleren ses mest i ældre, mindre ventilationsanlæg. Veksleren anvendes ikke mere i nye anlæg, da modstrømsvekslerens virkningsgrad er betydeligt bedre.

Modstrømsveksler

Modstrømsveksleren anvendes i mindre ventilationsanlæg, og har ofte virkningsgrader på 90-95%. Veksleren kan desværre ikke anvendes i større anlæg, da tryktabet herved vil blive for stort, og for dyrt at overvinde. I denne vekslertype er der ikke nogen forening, medmindre anlægget har dårlige pakninger, eller på anden måde er defekt.