Varmeanlæg
Indregulering
En indregulering af varmesystemet giver ikke altid i sig selv en varmebesparelse, da der kan være områder eller dele af bygningen som ikke tidligere har fået tilført den mængde energi / vandmængde i l/h, som de burde (dårlig komfort). Indreguleringen kan altså medføre et merforbrug, når disse områder efter indreguleringen får tilført den nødvendige energi (god komfort).
En indregulering gør dog ofte, at varmesystemet kommer i balance, og at der tilføres den vandmængde til de enkelte radiatorer, som er nødvendige for at opretholde den ønskede rumtemperatur (normalt 20°C). Når anlægget kommer i balance som følge af indreguleringen, medfører det ofte, at fremløbstemperaturen til varmesystemet kan reduceres (Der kan benyttes en lavere gennemsnits temperatur). Det resulterer i en bedre afkøling og i et lavere varmetab fra cirkulationsledningerne og dermed en energibesparelse.
De viste ventilhoveder kan låses så de kun kan åbnes til den indstillede vandmængde. Se datablad.
En simulation udarbejdet af TA/IMI fra Dansk Teknologisk Institut (DTI) viser, at et tilsyneladende velfungerende varmeanlæg uden strengreguleringsventiler, kan forbedres med op til 17% ved at monterer og optimere strengreguleringsventiler på alle hovedstrenge.
At indregulere et større varmeanlæg, er ikke noget man selv skal give sig i kast med, da denne indregulering oftest hviler på beregninger foretaget af ingeniører. Hvis man selv begynder at skruer for meget på disse strengreguleringer, vil man risikere at bringe anlægget ud af balance (hydraulisk balance).
Cirkulationspumpen
En cirkulationspumpe kan i nogle tilfælde være en slem energisluger. Særligt hvis man har ældre cirkulationspumper i installationen
Et eksempel:
I et varmerum er der 5 blandesløjfer, med hver en ældre cirkulationspumpe. Pumperne kører 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Pumperne står på trin 2, som betyder et forbrug på 55Wh.
Forbrug på et år: 24*365*55 =481,8kWh
Økonomi: 2kr/kWh: 2*481,8 =kr.963,60
En nyere Grundfos Alpha2 som i gennemsnit bruger 8Wh:
Forbrug på et år: 24*365*8 =70kWh
Økonomi: 2kr/kWh: 2*70 =kr. 140,-
Årlig besparelse = 963,6-140 =kr. 823,60
Den nye pumpe koster ca. kr. 1800, så tilbagebetalingstiden er ikke meget mere end ca. 2 år. Altså en god investering!
Med udgangspunkt i ovenstående, vil man efter ca. 2 år have en årlig besparelse på 5*kr. 823,60=kr. 4118.
Forindstilling
Alle radiatortermostater vil normalt være begrænset til en eller anden indstilling på termostatdelen. (mellem 1 og 5) det er en begrænsning af RUMTEMPERATUREN og har intet at gøre med selve ventilens stilling og den tilførte vandmængde. Begrænsningen har altså ingen indregulerende effekt (ud over på temperaturen i rummet). Bliver det koldt, f.eks. fra et åbent vindue, vil ventilen åbne for fuld vandmængde. Dette forhold har nogle gange givet problemer i forbindelse med central natsænkning, fordi alle radiatortermostater vil stå fuldt åbne, når automatikken sætter varme på om morgenen, først når rumtemperaturen i rummene nærmest pumpen begynder at stige, vil ventilen begynde at lukke. Dernæst bliver der vand nok til den næste radiator på strengen osv. (man skal generelt indstille alle termostatfølere ens, særligt i samme rum). Man kan altså risikere, at de rum, der ligger længst væk fra pumpen, opnår korrekt rumtemperatur sidst; hvilket medfører dårlig komfort og økonomi.
Ved korrekt valgt ventil samt forindstilling kan opnås maksimal komfort og fyringsøkonomi.
Det er altså vigtigt, at et varmeanlæg med radiatortermostater, og især samtidig med central varmeregulering, indreguleres til korrekt, altså en begrænsning af vandstrømmen, således at der ikke kommer mere vand igennem end nødvendigt, selvom radiatortermostaterne står helt åbne.
• Løft indstillingsringen
• Drej indstillingsringen indtil den ønskede værdi er ud for referencemærket
• Slip ringen og kontrollér indstillingen
Der kan vælges forindstillinger mellem 1 og 7, i trin på 0,5. Ved indstilling "N" er ventilen helt åben. Indstilling i det skraverede område på tegningen skal undgås.
På databladet for ventilen kan man bestemme forindstillingen meget præcist ud fra vandmængden
og det lokale differenstryk.
Hvis radiatoren skal tilføres 30 l/h (se skala lige under diagram) og det lokale differenstryk er ideelt
10 kPa (0,1bar) (se skala til højre for diagram), skal ventilen forindstilles til 3,5.
Hvis man ikke kender varmebehovet for rummet, og ikke kan beregne dette (og det kan man ofte
ikke, da man ikke kender byggematerialernes U-værdier), kan man starte med at indstille
forindstillingen til 2-3. Herefter holder man øje med om rummet får tilført den nødvendige varme,
og om returen på radiatoren bliver for varm (helst ikke over 35˚C ved fjernvarme). Normalt vil en
forindstilling på 2-2,5 være et godt bud.
Når der er flere radiatorer i det samme rum, er det vigtigt at man indstiller radiatorernes
rumtermostater ens. Det giver en dårlig økonomi, hvis rummet skal varmes op af 1 ud af 4
radiatorer, og det kan give en meget dårlig afkøling, hvis der ikke er en form for
gennemløbsbegrænser på ventilen. Indstillingen af en Danfoss rumtermostat er således:
Graddage
Graddagssystemet er oprindeligt en registrering som Dansk Teknologisk Institut (DTI) laver lokalt i Tåstrup men det er Dansk Meteorologisk (DMI) Institut der har de fleste målestationer og dermed dem der kan levere de lokale tal som passer til anlægsadressen. Registrering af graddage måned for måned er frit tilgængelige hvor dag og uge kræver et abonnement.
En større bygnings graddageuafhængige forbrug defineres som den mængde varme/energi, der bruges i bygningen uafhængigt af udetemperaturen. Dette er typisk energiforbruget til opvarmning af varmt brugsvand og de varmetab, der er forbundet hermed i rørinstallationer, varmtvandsbeholdere, cirkulationsledninger, tomgangstab på kedlen mv. GUF kendes normalt ikke. Der kan i disse situationer anvendes en standardværdi på 28–30 % af det årlige varmeforbrug.
Eksempler på graddagsuafhængigt forbrug, den mængde energi der ikke bruges på opvarmning.
Etageboliger 28%
Kontor og handel 18%
Hotel og servicevirksomhed 28%
Kulturbygninger 14%
Skoler og forskningslaboratorier 19%
Hospitaler 29%
Daginstitutioner 28%
Idræt 36%
Varmebesparelsen beregnes således:
E besparelse = K · (1 – (GUF/100)) · E varme – årlig
Hvor K er reduktionsfaktoren her etablering af vejrkompensering 5% (procentvis besparelse divideret med 100).
Eksempel
Ved et energicheck er det konstateret, at centralvarmeanlægget i en etagebolig er uden vejrkompensering. En nærmere undersøgelse kan belyse, hvor stor en energibesparelse, der kan opnås ved etablering af udekompensering.
For at beregne en besparelse ved etablering af udekompensering er det nødvendigt at registrere følgende:
Anvendelsen, Graddage uafhængigt forbrug og årligt varmeforbrug. Nedenfor ses resultatet af registreringen:
Etagebolig GUF = 28% Årlig varmeforbrug = 550.000kWh
Varmebesparelsen beregnes således:
E besparelse = (5/100) · (1 – (28/100)) · 550.000 kWh = 19.800 kWh
En meget simpel måde at anvende graddagssystemet, er at registrere sit forbrug af kWh fjernvarme, m³ n-gas, liter olie eller kWh EL, fra den 1. i måneder til den sidste dag i måneden og derefter foretage en ændring i forsøg på at opnå en besparelse og derefter registrere sit forbrug i den kommende måned.
Forbruget skal divideres med antallet af graddage i begge måneder, det laveste tal vil være det bedste/laveste forbrug og dermed ved man om det var en ændring som skal indarbejdes i anlæggets anvendelse.
Når man benytter graddage, er det for at kunne sammenligne bygningens forbrug på eksempelvis en måned, med forbruget samme måned året før, eller tidligere år. Denne sammenligning kan man ikke lave uden et graddagekorrigeret forbrug, da udetemperatur og vindforhold sandsynligvis ikke er ens fra år til år.