Nu hvor jeres spil er ved at tage form, og I ved, hvad jeres spil skal kunne mv., er det tid til at beskrive og sætte begreber på det, I foretager jer og styrer efter. Bevidst eller ubevidst har I foretaget en række valg op gennem design- og udviklingsprocessen, men hvad er det, der har fået jer til at vælge netop de features, der skal være med og netop den måde at animere på o.s.v.?
Det handler om principper, som man - måske uden at være klar over det - har fulgt og følger. Find ud af og beskriv hvad der kvalificerer jeres design. Vi gør således:
Vi laver 8 læsegrupper, der hver især tager sig af et af afsnittene i Lasse Pallesen: "8 Principles of Good Game Design" (s. 43-59 i kompendiet).
Hver læsegruppe samler sig og læser på det tildelt afsnit (et af de 8 principper) i teksten og hjælper hinanden med forståelsen, så man kan det så godt, at man kan forklare det til andre - tag noter og brug eksempler til at illustrere/vise pointen
Vi deler os nu ind i 3 præsentationsgrupper, hvor man på skift viser og forklarer, hvad man har fundet ud af om det designprincip, man har læst på.
Tilbage i projektgrupperne finder I ud af, hvilke principper, der er særligt aktuelle i jeres design d.v.s. hvad har I anvendt og hvad vil I anvende - og hvordan! ...Find mindst 2.
Beskriv ovenstående i dine noter og få det med i din rapport - og følg det i dit videre udviklingsarbejde