I Kommunikation & IT - delen af forløbet har vi særligt fokus på de tekniske og designmæssige aspekter ved computerspillet.
Du skal her omsætte noget af den teori, du har arbejdet med i Dansk til praksis gennem dit eget design og udviklingsarbejde.
Udover computerspillets humanistiske side kommer du til at undersøge
computerspillet som en designopgave d.v.s. hvad designprocessen består af og hvordan man griber den an, når man skal komme fra idé til prototype
computerspillets logik d.v.s. hvordan man får computeren til at eksekvere overbevisende i samspillet med spilleren.
Forløbet byder på forskellige øvelser samt et gennemgående mål om at designe og producere et simpelt computerspil
Du skal oprette en projektside på dit StudieWeb, hvor man kan følge med i dit arbejdet og se dokumentation for de forskellige aktiviteter, forløbet består af.
Du skal sætte dig ind i- og øve dig i - den teori og de værktøjer, der er relevante at inddrage i arbejdet med at udvikle et computerspil.
Du skal forstå og overskue design- og udviklingsprocessens forskellige faser
Du skal designe og fremstille et computerspil
Du skal skrive en rapport der hænger godt sammen og som formidler og dokumenterer hvordan du har arbejdet og som argumenterer for din løsning.
Forløbets detaljer finder du som løbende emnebaserede undersider til denne side.
Du/I skal aflevere:
Et opdateret googlesite til forløbet, med præsentation af jeres projekt og produkt (spillet), dokumentation (rapporten i .pdf form), samt reflektion over hvordan forløbet er gået (udfordringer og opture, samt hvad du har lært)
En rapport på ca. 5 normalsider (1 person), 8 normalsider (2 personer), 10 normalsider (3 personer). En normalside er defineret ved 2400 tegn pr. side. Det er kun brødtekst der tæller med. Det vil sige at forside, indholdsfortegnelse, kilder og bilag eksempelvis ikke tæller med!
Et simpelt computerspil, som du/I selv har designet og udviklet
Deadline vil fremgå af Lectio
ScratchX (hvis du en dag vil mere med scratch)
Google blockly (samme måde at arbejde på. Kan konverterer block kode til forskellige sprog.)