Den første og mest omfattende hjemmeside om alopecia areata i Danmark. Her prøver vi at samle det hele ét sted.
Jeg vil hermed forklare problemet med pletskaldethed i metaforisk betydning. Det kan lyde skørt for nogle. Men prøv lige at forstå teorien i første omgang.
Forestil dig en muldvarp, der graver op hist og her, og alle mulige steder i din have.
Først efter at du har slået den ihjel, og ødelagt dens underjordiske kanaler vil den forsvinde helt fra din have.
Sådan er det med pletskaldethed (alopecia areata). Uanset hvad du gør med nænsomme midler vil pletterne ikke forsvinde helt. Der skal tages andre midler i brug for at hurtigt få bugt med pletterne.
I min terminologi er der noget, der hedder "moderpletten". Det er selve muldvarpen. Fjern den og pletterne vil forsvinde og håret vil gradvist vokse ud igen af sig selv.
Uden denne løsning vil man døje med pletskaldethed i mange år frem.
Kunsten er at finde "moderpletten" eller "muldvarpen" og slå den ihjel.
Moderpletten ser anderledes ud end resten af pletterne. Har du kun én plet, så er det "moderpletten". Kendetegnet på denne plet er, at det er den første plet der opstår, huden er tykkere og grovere end på de andre pletter. Pletten sidder normalt på issen. Men den kan også opstår andre steder på kroppen. Er man sent om at behandle denne plet, vil den sandsynligvis oprette flere pletter, og dermed forlænge helbredelsesprocessen.
Med tiden lukker hudporerne sig og huden bliver tykkere dér, hvor der er pletter. Dette forhindrer ny hårvækst, da ny hårvækst ikke kan trænge igennem den tykke hud.
Har du alopecia totalis eller universalis, så prøv at lægge mærke til huden på dine øjenbryn, hvordan den stikker frem sammenlignet med den gang du ikke havde alopecia. Se dine gamle billeder.
Jeg håber, at I forstår sammenligningen.