Helårs (11 mdr)
Helårsstudenter ankommer i slutningen af august/begyndelsen af september, og rejser hjem igen i slutningen af juni eller begyndelsen af juli.
Helårsstudenter kan komme fra alle lande AFS er repræsenteret.
Semester (5 mdr)
Semesterstudenter ankommer i slutningen af august/begyndelsen af september, og rejser hjem igen i slutningen af december, samme år.
Semesterstudenter kan komme fra alle lande AFS er repræsenteret.
Trimester (3 mdr)
Trimesterstudenter ankommer i begyndelsen af september, og rejser hjem igen i slutningen af november.
Trimesterstudenter kommer udelukkende fra EU/EØS lande.
Efterskole (11 mdr)
Efterskoleelever ankommer i ankommer begyndelsen af august, og rejser hjem igen i slutningen af juni eller begyndelsen af juli. Typisk 1-2 dage efter dimmissionsdag på efterskolen.
Efterskoleelever kan i teorien komme fra alle lande AFS er repræsenteret, men typisk er det fra Thailand, Philipinerne, Tyrkiet, Mexico eller Tyskland.
Efterskoleelever bor på skolen i det daglige, men behøver en weekendfamilie i forbindelse med skolens lukkeweekender og skoleferier.
Det er ikke muligt at deltage i lignende programmer i udlandet.
Højskole (11 mdr)
Højskoleeleverne ankommer i begyndelsen af august, og rejser hjem igen i slutningen af juni.
Højskoleelever bor på stedet de går i skole, men ønsker en familie de kan besøge engang imellem. Hvornår aftales indbyrdes med kontaktfamilien.
Højskoleelever kan komme fra alle AFS' medlemslande. Der er dog overvægt fra EU/EØS lande.
Volontør (2 uger -12 mdr)
Volontører ankommer i august/september, og rejser hjem igen i løbet af den efterfølgende sommer.
Volontører bor på stedet de arbejder, men behøver en kontaktfamilie de kan besøge afhængig af ønske og behov.
Volontører i AFS Aalborgs område kommer typisk fra EU/EØS lande.
Først og fremmest kræves der lysten til at invitere et ungt menneske ind i sit hjem og i sin familie. Udvekslingsstudenten skal anses som et familiemedlem, og ikke som en gæst i hjemmet. For helårs-, semester- og trimesterstudenter kræves der en seng, men det må gerne være på et værelse der deles med et af familiens egne børn. Dog ikke på tværs af køn. Efterskoleelever må gerne fx på en madras på gulvet eller en sofa i stuen, da de typisk kun er hos familien i få dage ad gangen.