I AFS Interkultur arbejder vi for mere fred i verden - ét menneske ad gangen. Det er en stor opgave, som vi har brug for al den hjælp til, som vi kan få.
Hvis du har spørgsmål til nogle af opgaverne, eller ønsker du at blive frivillig, kan de rettes til foreningens formand på 26 20 41 33 eller: aalborg.lokalforening@afs.org.
Om event-teamet
Event-teamets opgave er at tage sig af de praktiske opgaver i forbindelse med arrangementerne.
Arrangementerne kan være sociale aktiviteter, kulturelle oplevelser eller fællessamlinger, hvor udvekslingsstudenter og værtsfamilier mødes på tværs af kulturer.
Dine opgaver kan bl.a. være:
Indkøb
Lettere madlavning eller bagning (afhængigt af arrangementet)
Praktisk opstilling og klargøring
Oprydning efter arrangementer
Du bliver en vigtig del af både planlægningen og den praktiske gennemførelse på dagen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Kan lide at tage ansvar og skabe overblik
Er praktisk anlagt og ikke bange for at tage fat
Trives med samarbejde og fællesskab
Har lyst til at gøre en forskel for unge i et internationalt miljø
Hvad får du ud af det?
Erfaring med planlægning og afvikling af arrangementer
Udvikling af samarbejds- og projektkompetencer
Et stærkt socialt og internationalt netværk
Meningsfuldt frivilligt arbejde, der styrker dit CV
Tidsforbruget er overskueligt og koncentreret omkring de planlagte arrangementer, så det kan kombineres med studie eller arbejde.
Vil du være med?
Send en kort besked om dig selv og din motivation for at blive en del af event-teamet.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til sammen at skabe gode oplevelser for vores udvekslingsstudenter og deres værtsfamilier 🌎
Vil du have praktisk erfaring med marketing, PR og kommunikation – og samtidig gøre en forskel for unge menneskers internationale muligheder?
AFS Interkultur Aalborg Lokalforening søger engagerede frivillige til vores marketing-team.
AFS Interkultur er en non-profit organisation, der arbejder med international udveksling og interkulturel læring. I Aalborg er vi en frivillig drevet lokalforening, som skaber internationale oplevelser for unge og værtsfamilier i lokalområdet.
Som en del af marketing-teamet bliver du medansvarlig for at synliggøre vores arbejde og mulighederne for at blive udvekslingsstudent. Opgaverne kan bl.a. bestå af:
Planlægning og eksekvering af PR-fremstød
Deltagelse på messer og events
Udarbejdelse af indhold til sociale medier
Skrive artikler til lokale medier og vores egen blog
Skolebesøg, hvor vi fortæller om mulighederne som udvekslingsstudent
Design og udvikling af messestandsudstyr og merchandise
Der er mulighed for at forme opgaverne efter dine interesser og kompetencer – uanset om du brænder mest for SoMe, tekstproduktion, grafisk design eller formidling.
Vi forestiller os, at du:
Har interesse for marketing, kommunikation eller PR
Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
Har lyst til at samarbejde i et mindre, engageret team
Gerne vil bruge dine kompetencer til at gøre en forskel
Det er en fordel – men ikke et krav – at du har erfaring med sociale medier, grafiske værktøjer (fx Canva/Adobe) eller formidling.
Praktisk erfaring med marketing og PR
Mulighed for at opbygge portfolio (artikler, kampagner, SoMe-indhold m.m.)
Erfaring med projektarbejde og eventplanlægning
Et stærkt netværk og socialt fællesskab
Kompetencer, der styrker dit CV
Vi tilpasser opgavemængden til din hverdag med studie eller arbejde. Engagementet er frivilligt og ulønnet, men udbyttet er stort – både fagligt og personligt.
Send en kort besked om dig selv og hvad du kunne tænke dig at bidrage med. Vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig!
Vedhæft gerne 1-2 eksempler på dit arbejde.
Bliv en del af marketing-teamet – og vær med til at åbne verden for unge i Aalborg ✈️🌎
Vi søger 2-3 unge i alderen 18-30 år, som sammen med vores 18+ koordinator, Camilla, der har lyst til at planlægge og gennemføre arrangementer for internationale højskoleelever og European Solidarity Corps (ESC) frivillige.
Hvad består opgaven i?
Der skal gennemføres 4 arrangementer om året, og lokationen går på tur mellem de fire skoler, som de er tilknyttet. Der er ikke fastsat datoer forud, men teamet finder selv ud af, hvornår det passer bedst ind i teammedlemmernes kalendere. Arrangementerne skal blot fordeles nogenlunde jævnt ud i perioden august - maj.
Arrangementerne kan f.eks. bestå af en omgang brætspil, en udflugt, pakkeleg. Man kan også koordinere med deltagerne på den skole, hvor arrangementet afvikles, ud fra hvilke muligheder de kan tilbyde.
Skolerne ligger i hhv. Ranum, Hjørring, Vrå og Brønderslev.
Arrangementerne har typisk en varighed af ca. 2-3 timer.
Hertil ønsker vi også, at teamet planlægger og gennemfører min. 1-2 PR fremstød om året for vores 18+ programmer.
Hvor omfattende er arbejdsopgaven?
Hvordan planlægningsfasen gennemføres, aftales indbyrdes i gruppen. Det kan fx. være via Messenger, What's App, Email eller fysiske møder.
Der er altså ikke noget krav om et specifikt timeantal pr. uge eller måned. Der kan være tidspunkter, hvor der er mere travlt, og andre perioder, hvor der ikke er så meget. Hvordan det koordineres, afhænger helt af teamets medlemmer.
Krav til dig
Det vigtigste er, at du har lyst til at engagere dig, og at dine team-medlemmer kan stole på dig.
At du har lyst til at være sammen med unge i alderen 18-30 år fra andre lande.
Dertil er det vigtigt, at du kan kommunikere på engelsk. Du behøver ikke være flydende, men at du forstår og kan gøre dig forståelig. De fleste af de internationale unge har også engelsk som 2. sprog.
Krav om medlemsskab
Som frivillig er der krav om medlemsskab af vores forening. For medlemmer under 30 år, koster det kr. 100,- pr år.
Som medlem vil du også få mulighed for at deltage i både lokale, nationale og internationale arrangementer. De fleste uden beregning, men i enkelte tilfælde mod et mindre deltagergebyr.
Interesseret
Lyder dette som noget for dig, så send en mail med lidt om dig selv, og hvorfor dette kunne være noget for dig. Du behøver ikke sende et pænt udformet jobansøgningsbrev eller vedhæfte CV.
AFS Aalborg Lokalforening er en lokal, selvstændig forening under AFS Interkultur Danmark, som er en del af AFS Interculture International. AFS Interkultur er en non-profit, apolitisk og ikke-religiøs NGO med rødder tilbage til 1915. Vi er verdens største og ældste organisation for udveksling af unge på tværs af lande og kulturer.
Har du lyst til at være med, når unge teenagere tager afsted på deres livs oplevelse – og samtidig give både dem og deres familier tryghed undervejs?
AFS Aalborg søger frivillige sendekoordinatorer, som vil være med til at sende flere unge godt afsted på udveksling.
Vi opbygger et lille sendekoordinator-team, så opgaverne deles, og ingen står alene. Sammen kan I sparre, støtte hinanden og løfte opgaven i fællesskab.
Som sendekoordinator er du med hele vejen – fra de første overvejelser hos ansøgeren til opfølgning under udvekslingsopholdet.
Du er med til at:
godkende ansøgere, der ønsker at blive udvekslingsstudenter
gennemføre interviews med ansøger og familie (typisk i hjemmet – tidspunkt aftales fleksibelt)
give unge og forældre tryghed i en stor beslutning
I AFS Aalborg sender vi i dag 1–3 udvekslingsstudenter om året – et tal vi gerne vil øge. Din indsats gør en reel forskel.
(Kørsel i forbindelse med interviews refunderes.)
gennemføre godkendelsesinterviews af ansøgere
udfylde og indsende nødvendige formularer til vores nationale administration
forberede og følge op på udvekslingsstudenten og familien før afrejse
følge udvekslingsstudenten og familien under opholdet
planlægge og gennemføre udadvendte aktiviteter, der synliggør mulighederne for udveksling
planlægge og afholde informationsmøder
løse ad hoc-opgaver i samarbejde med teamet
Du bliver grundigt introduceret til opgaverne.
Interviews gennemføres så vidt muligt to og to, og udadvendte aktiviteter planlægges sammen med lokalforeningens øvrige frivillige.
Derudover har AFS en national administration med fast personale, som støtter dig i dit arbejde.
Vi forestiller os, at du:
er selvstændig og selvmotiverende (det forberedende arbejde foregår hjemmefra)
trives i samspillet med teenagere og deres forældre
har lyst og engagement til at bidrage og løfte opgaver i fællesskab
kan kommunikere på engelsk i både skrift og tale
har mulighed for at besøge familier i private hjem (som ikke altid er handicapvenlige)
✨ Hvorfor blive sendekoordinator i AFS?
Fordi du:
hjælper unge med at tage et livsforandrende skridt
er med til at skabe global forståelse – én ung ad gangen
bliver en del af et engageret fællesskab med mening og impact
Lyder det som noget for dig – eller har du spørgsmål?
Så er du meget velkommen til at kontakte lokalforeningens formand på ovenstående kontaktoplysninger.
Har du lyst til at arbejde med mennesker og kulturmøder i praksis? Kan du se dig selv i en rolle, hvor du hjælper unge studerende og deres værtsfamilier med at få det bedste ud af udvekslingserfaringen?
AFS Aalborg søger 2–3 engagerede frivillige, som vil danne et værts-team sammen. I vil samarbejde om at udvikle, koordinere og gennemføre AFS’ værtsarbejde lokalt – så opgaverne bliver fordelt, inspirerende og fælles.
Som frivillig i AFS Aalborg bliver du en del af et lokalt fællesskab med et globalt perspektiv, hvor relationer, kulturmøder og engagement er i centrum.
💙 Hvad får du som frivillig i værts-teamet?
Som en del af værts-teamet får du:
mulighed for at møde inspirerende mennesker fra både Danmark og resten af verden
adgang til lokale, nationale og internationale arrangementer
støtte og sparring fra både bestyrelse og nationale AFS-ressourcer
samarbejde med de øvrige frivillige i værts-teamet, så ingen står alene
erfaring med planlægning, koordinering og dialog med familier og unge
🧩 Hvad vil du lave?
Som medlem af værts-teamet vil dine opgaver blandt andet være:
at finde og godkende nye værtsfamilier til vores udvekslingsstudenter
besøge potentielle værtsfamilier i deres hjem og gennemføre interviews (transport refunderes)
være med til at planlægge og afholde arrangementer for både værtsfamilier og studerende
deltage aktivt i lokalforeningens bestyrelsesmøder og sparre med resten af teamet om udvikling af værtsarbejdet
Teamet vil sammen lægge en plan for opgaver og møder, så arbejdet er afstemt med jeres tid og interesser – og så I altid har hinanden at bygge videre på.
👤 Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
kan kommunikere klart og trygt – både på dansk og engelsk
trives i kontakten med mennesker og er nysgerrig på andre kulturer
har lyst til at samarbejde i et team og løfte opgaver sammen
har mulighed for at besøge familier i private hjem (fx trapper eller små adgangsforhold)
er medlem af AFS Interkultur (et krav for værtskoordinatorer)
Det er en fordel (men ikke et krav), hvis du har erfaring som værtsfamilie, som forælder til teenagere eller med unge generelt.
✉️ Hvorfor søge?
Som frivillig i værts-teamet gør du en konkret forskel for unge mennesker og deres værter – og du er med til at styrke globale møder i din egen by.
👉 Lyder det som noget for dig?
Så send en mail med lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil være en del af vores værts-team. Vi glæder os til at høre fra dig!
AFS Interkultur Aalborg Lokalforening søger ad-hoc frivillige, som har lyst til at give en hånd med indimellem – uden at forpligte sig til en fast rolle.
Måske har du en travl hverdag med studie, arbejde eller familie, men vil stadig gerne bidrage, når det passer ind? Så er du måske vores nye frivillige på tilkald.
Som ad-hoc frivillig bliver du en del af vores frivilligbank. Det betyder, at vi kontakter dig, når vi har brug for ekstra hænder – og du siger ja, hvis det passer dig.
Opgaverne kan fx være:
Hjælp ved arrangementer (opstilling, oprydning, praktiske opgaver)
Kørsel eller afhentning
Hjælp ved messer og skolebesøg
Bagning eller lettere forplejning
Praktisk hjælp ved særlige aktiviteter for udvekslingsstudenter og værtsfamilier
Du bestemmer selv, hvor ofte og hvornår du kan hjælpe.
Du vil gerne gøre en forskel for unge i et internationalt fællesskab
Du er fleksibel og hjælpsom
Du kan træde til, når behovet opstår – uden at skulle være med til alt
Der kræves ingen særlige kompetencer – bare lysten til at bidrage.
Et meningsfuldt frivilligt engagement på dine præmisser
Indblik i internationalt udvekslingsarbejde
Nye relationer og et lokalt fællesskab
Erfaring, du kan skrive på CV’et
Send en kort besked om dig selv – så kontakter vi dig, når vi mangler en ekstra hånd.
Sammen skaber vi internationale oplevelser i Aalborg – også når indsatsen er fleksibel ✨
AFS Interkultur Aalborg Lokalforening søger frivillige nødfamilier, der med kort varsel kan åbne deres hjem for en udvekslingsstudent i en midlertidig periode.
Det sker indimellem, at en udvekslingsstudent og værtsfamilie alligevel ikke er det rette match. I sådanne situationer kan der opstå behov for en hurtig omplacering.
Her har vi brug for nødfamilier, som kan træde til med få timers varsel og give den unge et trygt og stabilt opholdssted, mens vi finder en ny permanent værtsfamilie.
Som nødfamilie:
Tager I imod en udvekslingsstudent midlertidigt
Skaber tryghed og stabile rammer i en overgangsperiode
Samarbejder I tæt med vores lokale frivillige og koordinatorer
Det er meget forskelligt, hvor længe en midlertidig placering varer. I nogle tilfælde drejer det sig om få dage – i andre kan det vare lidt længere at finde den rette, permanente værtsfamilie.
Vi ønsker optimalt at have mindst én nødfamilie i hver af de kommuner, vi dækker, så udvekslingsstudenten kan fortsætte sin skolegang uden afbrydelse.
Alle familietyper kan komme i betragtning – med eller uden børn, eller pensionister. Det vigtigste er, at I:
Har lyst til at gøre en forskel i en sårbar situation
Kan træde til med kort varsel
Kan tilbyde omsorg, ro og stabilitet
Som nødfamilie skal man gennemgå samme godkendelsesproces som øvrige værtsfamilier hos AFS. Det sikrer trygge og gode rammer for både jer og den unge.
Muligheden for at gøre en konkret og vigtig forskel
Indblik i en anden kultur
Tæt støtte og sparring fra AFS gennem hele forløbet
En meningsfuld frivillig indsats med stor betydning
At være nødfamilie kræver fleksibilitet – men jeres indsats kan være helt afgørende i en situation, hvor en ung har brug for tryghed.
Kontakt os for en uforpligtende samtale om, hvad det indebærer at være nødfamilie.
Sammen kan vi sikre, at ingen udvekslingsstudent står uden et hjem 💛