Efter at have taget eksamerne som byggetekniker i marts 1967 og bygningskonstruktør i oktober 1967 gik turen til Sjælland den 1. november 1967. Med nattoget fra Aalborg rejste for første gang hjemmefra. Efter at have fået lidt morgenmad på soldaterhjemmet i Godthersgade i København, tog jeg med toget til Farum hvor jeg blev placeret på en kold stue med mange køjer. Det var noget af en barsk oplevelse. Efterhånden blev det tåleligt, idet os menige der havde langt hjem, fik en forsøgsstue med gardiner og lidt friskere farver samt mere plads.
Efter de første tre måneder som rekrut, blev vi organiseret i forskellige delinger, Som rekrut havde jeg det svært med ryggen, det var en tung udrustning og et tungt gevær at slæbe rundt med, så efter flere ugers behandling på Rigshospitalet, var det sergenten som bar min udrustning på traveturene.
De to ugentlige behandlinger på Rigshospitalet tog ca. 6 timer ialt hver gang, da transporten foregik med militærets folkevognsbus der også havde andre opgaver i København. Den lange ventetid udnyttede jeg til at trave rundt i København og fik herved en god fornemmelse af det københavnske gadenet. Dette var senere til stor gavn for mig.
Fenrikken på kontoret gav mig valget mellem at få kørekort til et stort køretøj eller fortsætte behandlingerne på Rigshospitalet.
Til meget stor forbavselse for Fenrikken, valgte jeg behandlingerne og slap så for at skulle vaske, køre og pleje en stor lastvogn.
Min Fader var jo radiomand i hjemmeværnet så det var nærliggende at nævne dette i delingen.
Jeg blev så radiomand på signalvognen i kommando-delingen sammen med 3 andre menige og en sergent.
Det var et godt og afvekslende job hvor vi under øvelser skulle servicere øvelsesledelsen med signalforbindelser.
Ofte var der aktivitet døgnet rundt, hvor jeg fik lov til at sove om dagen og så tage hele nattevagten på signalvognen. Der var jo også en motorordonans som på sin motorcykel hentede frisk morgenbrød, som jeg sammen med de forfrosne officer kunne nyde sammen med frisk brygget kaffe i signalvognen.
Signalvognen havde en pressenning som vi holdt oppe med vores geværer (det gav en større loftshøjde som jeg dog ikke havde brug for), vognen havde vi indrettet med fire køjesenge og varmeapparat samt elektrisk lys.
Når vi skulle være kommandocentral for øvelsesledelsen ved andre kompagnier, kunne vi i vort eget tempo køre ud til det pågældende øvelsesområde for at være klar til øvelsesstarten. Sommeren 1968 var dejlig varm, så signalvognen blev flere gange parkeret på en parkeringsplads ved Køge Bugt og dens besætning satte sig så over i den medfølgende jeep der kørte ned på stranden. Jeg skulle jo være frisk til den kommende nattevagt, så jeg sov med fire geværer bag i signalvognen; en køn vagt på vognen. Hvad de andre morede sig med på stranden inden turen gik videre sydover vides ikke.
På sydsjælland havde vi en øvelse hvor signalvognen blev placeret sammen med en masse ragelse ved en gammel købmandsbutik. Vores sergent havde fået øje på et lille køleskab og beordrede dette skab op i signalvognen. Da vi kom hjem på Farum Kaserne efter denne øvelse, blev vi kaldt over til majoren der var blevet kontaktet af købmanden.
Vi måtte straks køre tilbage til købmanden med en undskyldning og et køleskab. Efter denne episode var vi så kun fire menige på signalvognen, og vi havde herefter et fortrinligt samarbejde os fire imellem og fungerede godt med den tjeneste vi skulle forrette.
Farum Kaserne havde på det tidspunkt ry for at være det bedste madsted i Danmark.
Det var efter omstændighederne en god tid med mange gode oplevelser (de trælse ting blev hurtigt glemt.)
Der var mange spændende oplevelser, blandt andet når delingerne skulle bygge bro over en å og sprænge med trotyl i et vandhul. Til forældredagen blev der sprængt en stor ladning der gav en meget flot paddehattesky.
Såvel på øvelserne som i fritiden var der altid et godt sammenhold med mange gode oplevelser.
Som radiomand under øvelserne hørte man jo om hvad der skete i de forskellige delinger. En nat nede på Falster meldte en delingsførers chauffør at han var blevet overrasket af tidevandet og ikke kunne køre derfra. Et par timer senere meldte han, at han nu sad oppe på køleren af jeep'en og at det var koldt. Havde lidt ondt af ham, men var glad for at jeg sad i en dejlig varm vogn med en kop varm kaffe.
Som soldat rejste jeg gratis med DSB, S-Togene og busserne fra Farum til Holte.
Det var en lang rejse til Gunderup når der var forlænget week-end. Når jeg så kom til kasernen mandag morgen, var de øvrige allerede gået i gang med at marchere.
Når jeg diskret havde fundet takten, råbte leutnanten højt så alle kunne høre det: "Syvsyvogfyrrefireniogfyrre! det er ikke en syklub!!" Gad ikke gøre noget ved det og svarede blot "Javel hr. Leutnant!"