Embedded Files
Som den første i en søskendeflok på fem, blev jeg født en kold vinterdag i 1946 og kort tid efter barnedøbt i Himmerlands Domkirke som ses på hosstående frihåndstegning. Efter nogle få men dejlige barndomsår, og efter nogle flere søskende, startede skolegangen med første klasse i den stråtækte landsbyskole som også ses på frihåndstegningen. Det blev til 6 dejlige år i den" stråtækte", hvor den "lille" klasse bestod af 1., 2. og 3. klasse, og den"store" klasse som så bestod af 4., 5., 6. og 7. klasse. Der var således to klasser, men kun ét klasselokale og én lærer, så vi gik kun i skole hver anden dag om vinteren og fem halve dage om sommeren med mødetid kl. 07.00 - 12.00.
Med den korte undervisningstid der var til rådighed, var det en meget koncentreret undervisning vi fik. Kan huske at jeg måtte have to regnebøger for ikke at kede mig i timerne.Morgensangen og sangtimerne var dejlige, det er nok en af årsagerne til mine evner indenfor sang. Alle de kreative fag, emneuger m.m. man har nu om stunder, var ikke kendt i den stråtækte.
Foto's tv: Henning, mig, Niels & Otto Bedstefar som også var brødre. Th: Christian, Anemarie & Kaj.
Svømning og gymnastik var også ret ukendt i den stråtækte, men der var så en del boldlege i frikvartererne på bla.a. den gamle Hadsund landevej der havde løbet gennem skolegården, og efter skoletid kunne man så aflægge gadekærets mudrede vand et besøg sammen med de mange frøer, blodigler og andet kryb der nu var i gadekæret. Som den ældste i børneflokken skulle der også passes mindre søskende ind i mellem leg med de mange venner i landsbyen. Nogle gange var opmærksomheden ikke ved lillesøster, bla.a. der hvor hun fyldte køleren på Citroen'en op med sand, da hun jo jævnligt havde set Far fylde vand på køleren.
Foto's tv: Elever fra den stråtækte på tur fra Vårst til Mariager med lærer Asmus Jæger, th.
Legen med vennerne kunne ofte trække lidt for længe ud efter Mor og Far's mening, hvorfor der flere gange var optræk til at Henning og jeg måtte overnatte i træspånerne på værkstedet.
Af og til når Far (Snedkeren) ikke var hjemme på værkstedet, var det spændende når Henning luskede ind på værkstedet for at skære i et stykke træ på rundsaven. Jeg var så nødt til at følge efter ham og beskytte ham, men måtte dog være den drivende kraft - altså ham der skulle trække i remmen - og Henning ville gøre det spændende arbejde at føre træstykket ind i savklingen. Far fandt jo ud af det, da han kunne følge blodsporene hen til Henning, der endnu engang havde dummet sig. Igen var det Henning der førte an, det var også ham der klatrede rundt oppe på bræddestablen der så væltede.
Foto: Fra venstre Knud Håls, Villy, Henning, Povl Folke og Smedens Eigil.
Henning har tit underholdt familien med dengang ham og vennerne gik på æblerov i naboens have og jeg meget ærbart stod udenfor og sagde "Fy, det må I ikke!". Det var nu et godt æble!, men jeg var ikke inde i haven!
Ja, Henning har mange fortællinger som han ændrer fra gang til gang, f.eks. dengang øjet på Smedens Eigil var lige hvor jeg skulle tisse. Såvel Eigil som mig fik vist en lille lussing af lærer Jæger for denne episode.
Livet i skoven var en dejlig tid sammen med legekammeraterne, der dog valgte at holde mig udenfor. Jeg forsøgte mig flere gange at komme ind i legen, bla.a. som den tykke munk i Robin Hood - dog uden synderligt held. Skoven der lå midt i Gunderup blev også tilholdssted for dem som kunne lide at fræse rundt på en gammel cykel mellem de mange træer. Flere pådrog sig skader ved møderne med træerne. Skoven til venstre i billedet.
Jeg var jo nok lidt tilbagestående og tilbageholdene samt ringe i højde i forhold til Henning - men så lidt bredere og klogere.
Skolen skulle en sommer til Bornholm uden mig, idet jeg blev indlagt på Aalborg Amtssygehus til en mindre operation i de nedre regioner. Det var en meget varm sommer at ligge på sygehus og tænke på bornholmerturen. En ting jeg ting som printede sig fast fra min indlæggelse var, da jeg fik at vide at slagteren i Vårst havde begået selvmord og i ambulance var kørt forbi min stue. Efter flere indlæggelser på grund af betændelser i såret, kom der lidt mere gang i min vækst men heldigvis ikke i det omfang som Henning.
Foto: Den stråtækte Skole i forgrunden og Gunderup By i baggrunden set fra kirketårnet.
Snedkerens første bil:
Har fundet dette billede af en Citroèn C6 fra 1932-33. Modellen ligner meget Snedkerens første automobil.
Snedkeren fortalte stolt om bilen da han blev standset af politiet. Der var efter den prøvesagkyndiges mening for meget ratslør. Bremserne skulle afprøves med den sagkyndige på trinbrættet, Snedkeren kendte jo sin bils bremseevne ved mange omdrejninger (det var vacuumbremser). Ved ordren om at standse, stoppede bilen straks medens den sagkyndige fortsatte. Bilen fik lov at køre 14 dage mere og blev så afhændet.
Report abuse