IT-udvalget

IT-udvalget

2021-22

Digitale kompetencer:

Vi har efter coronatid endelig fået gennemført undervisning i digitale kompetencer for alle årgange.

1.gerne havde intro til skolens programmer og netværk, hjælp til at få styr på notater, afleveringer og opførsel på nettet og foredrag med Søren Hebsgaard og smartphones. Alt forløb godt og tilfredsstillende.

2.gerne fik foredrag af Christian Mogensen om Etik på nettet. 3.gerne var med i år, da de blev snydt sidste år!

Vi lavede om i undervisningen af computational thinking, da det tidligere forløb ikke virkede. AH prøvede et nyt forløb af med 2.c. De gav god feedback og der skal arbejdes videre med CT for de kommende 2.gere. AH var på konference om Computationel tænkning og blev bekræftet i, at der foreløbig mest er eksperimenteret i matematik, naturvidenskabelige fag og samfundsfag.

3.gerne var som skrevet med til foredrag om Etik på nettet og fik desuden et foredrag af Henrik Føns om fremtidens arbejdsmarked og teknologi. Det var et godt foredrag, men mest henvist på elever med samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige interesser. Henrik var meget lydhør overfor kritik og ville meget gerne tænke sygeplejerske, pædagog, politi osv ind hvis han skal komme en anden gang.

Til sidst fik 3.gerne et Long Kiss Goodbye, hvor de lærte at overføre indhold fra skolens platforme til deres private.

Flex-moduler: Vi har forsøgt at lave workshops for elever om bl.a. god mappestruktur i flexmodulerne, men har ingen deltagere haft. Der skal nok reklameres mere og i bedre tid.

Workshops for lærere. Vi har afholdt 2-3 workshops for lærere om google-drev, fællesdrev og google-sites. Det er en god idé at afholde dem uformelt på lærerværelset, da det tiltrækker flere folk.

IT-hardware og software

Vi har indkøbt to smartskærme. Den ene til at tage med i hallen, billedkunst, drama eller anden undervisning. Den anden som erstatning for lille projektor i musik. Vi prøver dem af, og ser om det er en idé at udskifte flere nedslidte projektorer med smartskærme.

Vi har handlet lidt bærbare, når vi har manglet - problemet i år har været at få computerne hjem, pga corona, krig i Ukraine og uenighed mellem HP og indkøbsfællesskabet IFIRS.